Pirom® bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Pirom® er et middel mod gigt og smerter. NSAID.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Pirom® anvendes til behandling af smerter efter operation og stærke menstruationssmerter samt akutte anfald af urinsyregigt.
Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.
Dosering

Findes som tabletter.
- Voksne. Sædvanligvis 20 mg 1 gang i døgnet.
Bivirkninger

Hyppighed | Bivirkninger |
---|---|
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Nedsat appetit.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse, Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Mavesår, Opkastning. Væskeophobning i fx arme og ben. Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Hovedpine, Svimmelhed, Søvnighed. Hudkløe, Hududslæt. Akut nyresvigt, Betændelsestilstand i nyren, Blod i urinen, Påvirkning af nyrerne. Tinnitus. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Mundbetændelse.
Sløret syn. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Betændelse i bugspytkirtlen, Blødning i mave-tarmkanalen, Hul på tarmen, Leverbetændelse.
Åndenød. Blodmangel. Depression, Forvirring, Hallucinationer, Humørsvingninger, Ændring i hudens følesans. Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Overfølsomhed over for sollys. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. |
Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved
- overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
- mavesår
- frisk maveblødning
- generel tendens til blødning
- meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever
- stærkt forhøjet blodtryk.
Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Særlige advarsler

Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 30-90 ml/min).
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Pirom® kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
- Pirom® kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
- Pirom® må ikke tages sammen med blodfortyndende lægemidler eller binyrebarkhormon.
- Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.
- Samtidig behandling med andre NSAID bør undgås.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Virkning

- Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
- Den kraftigste virkning indtræder efter 3-5 timer.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 50 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 20 mg (delekærv) piroxicam.
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | tabletter 20 mg (kan dosisdisp.) | 10 stk. | 98,00 | |
Recept | tabletter 20 mg (kan dosisdisp.) | 100 stk. | 307,60 |
Foto og identifikation


![]() Tabletter 20 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8 x 8 |

Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
