Zok-Zid® bruges til behandling af

Forhøjet blodtryk
Hjertesvigt

Dispenseringsformer

depottabletter

Zok-Zid®

 

Zok-Zid® er et middel mod forhøjet blodtryk. Selektiv beta-blokker og vanddrivende middel i kombination. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Zok-Zid® anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig. 

Dosering

Findes som depottabletter. 

  •  Voksne. Sædvanligvis 1-2 depottabletter 1 gang i døgnet.

  

Bemærk  

  • Depottabletterne kan deles, men det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder en halv dosis. 
  • Depottabletterne må ikke tygges eller knuses.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Træthed.
Blodtryksfald når man rejser sig.
Almindelige (1-10%) Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Mavesmerter.
Hjertebanken, Kolde hænder og fødder, Langsom puls, Åndenød.
For lidt kalium i blodet, Forhøjet blodsukker, Forhøjet urinsyre i blodet, Sukker i urinen.
Hovedpine, Svimmelhed.
Ikke almindelige (0,1-1%) Forstyrrelser i hjertets elektriske ledningssystem, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Forværret hjertesvigt, Hjerterytmeforstyrrelser, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Depression, Hallucinationer, Koncentrationsbesvær, Ændring i hudens følesans.
Overfølsomhed over for sollys.
Sjældne (0,01-0,1%) Betændelse i bugspytkirtlen, Ophobning af galde.
Forværring af hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Forværret diabetes.
Angst, Nervøsitet.
Hårtab.
Impotens.
Synsforstyrrelser.
Meget sjældne (under 0,01%) Leverbetændelse.
Personlighedsforstyrrelser.
Tinnitus.
Ukendt hyppighed Alvorlig bindevævssygdom  (systemisk lupus erythematosus (SLE)).

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved: 

  • visse forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
  • for lavt blodtryk
  • sygdom i hjertets sinusknude
  • alvorlig form for astma eller KOL
  • surgøring af blodet
  • ubehandlet svulst i binyremarven (fæokromocytom)
  • ubehandlet hjertesvigt
  • meget dårligt fungerende nyrer eller lever 
  • kendt overfølsomhed over for beta-blokkere, thiazider eller over for lægemidler, som kemisk ligner thiazider, fx sulfamethizol (middel mod blærebetændelse) og visse tabletter mod diabetes.

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • KOL 
  • astma
  • Urinsyregigt
  • svært regulerbar sukkersyge
  • Kredsløbsforstyrrelser
  • psoriasis
  • en speciel form for hjertekrampe (Prinzmetal angina)
  • tidligere alvorlig allergilignende reaktion.
  • Ved ophør efter længere tids behandling skal dosis gradvis nedsættes over 7-14 dage for at undgå hjertebanken og hjertekrampe.
  • Mængden af kalium og natrium i blodet bør kontrolleres under behandlingen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Rifampicin (antibiotika), fenemal (middel mod epilepsi), kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) og NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Zok-Zid®.
  • Midler mod depression (escitalopram, duloxetin, fluoxetin, paroxetin, sertralin), diphenhydramin (hostemiddel), hydroxychloroquin (middel mod malaria), imatinib (kræftmiddel), hjertemidler (amiodaron, dronedaron og propafenon), visse midler mod psykoser og andre beta-blokkere, også som øjendråber, kan øge virkningen af Zok-Zid®.
  • Zok-Zid® kan nedsætte virkningen af sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes) og nedsætte virkningen af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.
  • Zok-Zid® kan forstærke virkningen af digoxin (hjertemiddel).
  • Ved samtidig anvendelse af lithium (middel mod manier) øges risikoen for lithiumforgiftning.
  • Samtidig behandling med sotalol (beta-blokker) øger risikoen for besvimelsesanfald og påvirkning af ekg.
  • Ved samtidig behandling med midler mod depression (SSRI´er) eller carbamazepin (middel mod epilepsi) er der øget risiko for for lavt natriumindhold i blodet.
  • Tendensen til kolde hænder og fødder kan øges ved samtidig behandling med ergotamin (migrænemiddel).
  • Samtidig behandling med midler mod hjerte- og kredsløbslidelser (digoxin, diltiazem, methyldopa og verapamil) øger risikoen for hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.
  • Stor forsigtighed ved samtidig behandling med MAO-hæmmere (middel mod depression) eller mefloquin (malariamiddel).
  • Hvis man har været i behandling med Zok-Zid® og clonidin (migrænemiddel) og skal ophøre med behandlingen, bør man først holde op med Zok-Zid® og fortsætte i flere dage med clonidin for at undgå bivirkninger.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er en let øget risiko for fosterskader i de første 3 måneder af graviditeten. Må kun anvendes i særlige tilfælde og kun efter aftale med lægen. 

Bloddonor

Må ikke tappes. Ved brug i kort tid, fx eksamensnervøsitet, er der 7 døgns karantæne.

Doping

Anvendelse af Zok-Zid® medfører udelukkelse fra sportsstævner. 

Virkning

Virker blodtryksnedsættende på grund af såvel hydrochlorthiazid (vanddrivende) som metoprolol (beta-blokker). 

 

  • Metoprolol blokerer beta1-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved nedsættes bl.a. hjertefrekvensen.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen, og herved falder blodtrykket.

Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet (filmovertrukken) indeholder 12,5 mg hydrochlorthiazid og 95 mg metoprololsuccinat svarende til 100 mg metoprololtartrat. 

Hjælpestoffer

Farve:
Jernoxider og jernhydroxider (E172) depottabletter 100+12,5 mg
Titandioxid (E171) depottabletter 100+12,5 mg
Andre:
Lactosedepottabletter 100+12,5 mg

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept depottabletter 100+12,5 mg  (Orifarm) 98 stk. (blister) 270,00
Recept depottabletter 100+12,5 mg 100 stk. (blister) 230,00
Recept depottabletter 100+12,5 mg  (2care4) 112 stk. (blister) 353,05

Identifikation og foto

Depottabletter  100+12,5 mg  (delekærv for nemmere indtagelse)

Præg:
A IL
Kærv: Delekærv
Farve: Lysegul
Mål i mm: 10 x 10
depottabletter 100+12,5 mg (delekærv for nemmere indtagelse)
 
 
 

Revisionsdato

2015-12-23. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...