Hexalid®

N05BA01
 

Hexalid® er et beroligende middel. Benzodiazepin

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Hexalid® anvendes som beroligende middel ved angst og uro samt ved abstinenser efter alkoholmisbrug.
  • Midlet kan desuden virke muskelafslappende ved fx spasticitet (tilstande med spændte og stive muskler), som skyldes en lidelse i hjernen.

Dosering

Findes som tabletter. 

 

Angst og uro 

  • Voksne. Sædvanligvis 2-5 mg 1-3 gange i døgnet. Ved akut uro og abstinenser hos indlagte patienter kan det være nødvendigt med højre doser.
  • Børn over 12 mdr. Sædvanligvis 1-2 mg 3 gange i døgnet.
  • Børn over 3 år. Sædvanligvis 2-4 mg 3 gange dgl.
  • Ældre. Halv voksendosis.

Spastiske tilstande
Sædvanligvis 5-15 mg i døgnet.
 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Fysisk og psykisk afhængighed, Tilvænning.
Døsighed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forvirring.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Muskelsvaghed.
Besvær med at styre arme og ben, Hukommelsesbesvær, Koncentrationsbesvær, Svimmelhed.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Nedsat vejrtrækning, Vejrtrækningsstop.
Uventede psykiske reaktioner - fx aggressivitet og uro.
  • Øget sekret i luftvejene og øget spytdannelse ses især hos børn.
  • Uventede psykiske reaktioner ses oftest hos børn og ældre. Forekommer de, bør behandlingen afbrydes.

Bør ikke anvendes

  • Ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes. 
  • Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden. 
  • Midlet må desuden ikke anvendes ved akut vejrtrækningsbesvær og søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn).

Særlige advarsler

  • På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner. Midlet bør derfor kun anvendes kortvarigt, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug.
  • Ved ophør af behandlingen skal dosis nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Øget risiko for fald hos ældre da midlet kan medføre sløvhed og muskelsvaghed.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Antihistaminer, stærke smertestillende midler, sovemidler, midler mod psykoser samt clonidin (migrænemiddel) forstærker Hexalid®s sløvende virkning.
  • Midler mod mavesår (esomeprazol, omeprazol) og disulfiram (Antabus®) kan øge virkningen af Hexalid®.
  • Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Hexalid®.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Generelt frarådes det at bruge Hexalid® under graviditet. Lave doser kan dog anvendes kortvarigt efter aftale med lægen. Anvendes midlet i de sidste 3 måneder af graviditeten, kan der være en risiko for irritation og træthed hos barnet. 

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.
Hvis midlet påvirker din evne til at føre motorkøretøj, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås. Kørselsforbud kan være aktuelt, se Benzodiazepiner

Bloddonor

Må ikke tappes. 2 ugers karantæne efter endt behandling. Hvis du har epilepsi, skal du udmeldes af donorkorpset.

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
Virkningen indtræder i løbet af 15-30 minutter. Halveringstiden i blodet () er 2-3 døgn, dog længere hos overvægtige. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 2 mg eller 5 mg (delekærv) diazepam.  

Hjælpestoffer

Andre:

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 2 mg (kan dosisdisp.) 25 stk. (blister) 88,00
Recept tabletter 2 mg (kan dosisdisp.) 50 stk. 117,50
Recept tabletter 2 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. 38,00
Recept tabletter 5 mg (kan dosisdisp.) 25 stk. (blister) 64,00
Recept tabletter 5 mg (kan dosisdisp.) 50 stk. 52,00
Recept tabletter 5 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. 54,70

Substitution

tabletter 2 mg kan substitueres med:
Apozepam Actavis, Diazepam,  2 mg
Diazepam "Alternova" Alternova, Diazepam,  2 mg
Diazepam "DAK" Takeda Pharma, Diazepam,  2 mg
Stesolid Actavis, Diazepam,  2 mg
 
tabletter 5 mg kan substitueres med:
Apozepam Actavis, Diazepam,  5 mg
Diazepam "Alternova" Alternova, Diazepam,  5 mg
Diazepam "DAK" Takeda Pharma, Diazepam,  5 mg
Stesolid Actavis, Diazepam,  5 mg
 

Foto og identifikation

Tabletter  2 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
tabletter 2 mg
 

Tabletter  5 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
tabletter 5 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-08-10. Priserne er dog gældende pr. mandag den 9. oktober 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...