GnRH-antagonister

 

Gonadotropin-releasing hormone (GnRH) er et hormon, der dannes i hypothalamus i hjernen, og som regulerer frigivelsen af de to overordnede kønshormoner (gonadotropiner) follikel stimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) fra hypofysen.
GnRH-antagonister blokerer for virkningen af GnRH, så der frigives mindre FSH og LH. GnRH-antagonister anvendes ved stimulationsbehandling i forbindelse med reagensglasteknik. Præparaterne anvendes i de sidste dage før ægudtagningen. Formålet er at forhindre, at kvinden får ægløsning, før æggene kan tages ud.  

Præparater

Virksomme stoffer Navn
Cetrorelix Cetrotide®, Merck
Ganirelix Fyremadel, SUN Pharma
Ganirelix Orgalutran®, MSD