Slimløsnende midler

 

Slimløsnende midler kan fremme produktionen og transporten af slimen i luftvejene, eventuelt ved at gøre slimen mere tyndtflydende. Herved lettes ophostningen af slim. De anvendes ved sygdomme med rigelig slimproduktion i luftvejene, specielt hvis slimen er sej og vanskelig at hoste op. 

Ved KOL kan vedvarende behandling med acetylcystein nedsætte antallet af de pludselige forværringer, kaldet eksacerbationer. Behandlingen virker især, hvis man ikke får inhaleret binyrebarkhormon, mens de patienter, som i forvejen får inhaleret binyrebarkhormon, ikke får yderligere effekt. 

Præparater

Virksomme stoffer Navn
Bromhexin Bromhexin "DAK", Takeda Pharma
Acetylcystein Granon®, Takeda Pharma
Acetylcystein Mucolysin Skovbær®, Sandoz
Acetylcystein Mucolysin®, Sandoz
Acetylcystein Mucomyst®, Meda