P-piller (hormonmidler)

Hvordan forhindrer hormonmidler en graviditet? 

Hormonmidler har flere virkningsmekanismer: 

1. Ægløsningen blokeres
2. Livmoderhalsens slim ændres, så sædcellerne ikke kan trænge igennem
3. Livmoderslimhinden ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast.

Der findes flere slags hormonmidler mod graviditet: 

• Kombinationsmidler, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen, fx p-piller, p-ring eller hormonplaster.
• Midler, der kun indeholder hormonet gestagen (minipiller).
• Hormonspiral, der afgiver hormonet gestagen.
• P-stav, som afgiver hormonet gestagen.

Midler, som indeholder både østrogen og gestagen 

Kombinationsmidler er meget effektive, da de gør brug af alle de tre mekanismer, som er nævnt ovenfor. 

Midlerne deles op i de monofasiske med en konstant hormonpåvirkning gennem hele cyklus og de flerfasiske med varierende hormonniveau gennem cyklus. 

Monofasemidlerne findes som tabletter, depotplastre eller vaginalindlæg (ring). Flerfasemidler findes kun som tabletter. 

Vaginalindlæg (P-ring) er en lille plastikring, som sættes direkte ind i skeden. Her udskiller den hormoner, som har samme virkning som p-piller. P-ring er meget sikker og enkel at bruge. 

Kombinationsmidlerne inddeles i 3 forskellige generationer alt efter hvilken gestagentype, præparaterne indeholder: 

• 2. generation indeholder levonorgestrel og norgestimat.
• 3. generation indeholder desogestrel, gestoden og etonogestrel (p-ring).
• 4. generation indeholder drospirenon.
• Ikke klassificeret: norethisteron og dienogest.

Bivirkninger til p-piller er meget individuelle, men generelt er de mest udtalte de første 3 måneder. Ved fortsatte gener kan forsøges skift til et andet præparat. Risikoen for blodprop er meget lille og mindst for 2. generations p-piller, men stiger med alderen, derfor frarådes p-piller til kvinder efter 40-årsalderen.  

Hormonsammensætningen i monofasepræparater og flerfasepræparater er vist på pro.medicin.dk i afsnittet Hormonale kontraceptiva, tabel 1 og 2. 

Hormonmidler, som kun indeholder gestagen 

Minipiller 

Minipiller indeholder kun hormonet gestagen. Der findes 2 typer - en lavdosis og en højdosis pille. Behandling med gestagen gør slimhinden i livmoderen tyndere, så den ikke tager imod et befrugtet æg, det ændrer slimen i livmoderhalsen, så sædceller ikke kan trænge igennem, og det nedsætter antallet af ægløsninger (især højdosis). 

Minipiller kan bruges af kvinder, der ikke tåler normale p-piller. De giver en høj sikkerhed, men lav-dosis minipillerne er ikke helt så sikre som p-piller, og skal tages på præcis samme tidspunkt hver dag.  

Behandling med gestagen i højere dosis som tabletter, implantat eller indsprøjtning hver tredje måned virker både ved at blokere ægløsningen og påvirker slimhinden i livmoderen og livmoderhalsens slim. 

En hormonspiral indeholder gestagen, som er det samme hormon som findes i minipiller, hvilket giver en meget sikker prævention. Der findes to typer hormonspiraler. Den ene er fortrinsvis til kvinder, der har født, og som både kan gives som prævention og mod langvarige og kraftige blødninger, den kan sidde i op til 5 år. Den anden er mindre og er kun beregnet som prævention. Den anbefales også til kvinder, der ikke har født. Den findes i to udgaver, som kan sidde i hhv. 3 og 5 år. Forskellen på hormonspiralerne er dels størrelsen, dels mængden af hormon, spiralen afgiver. 

P-stav er en præventionsmetode, hvor en tynd plaststav på størrelse med en tændstik lægges ind under huden på indersiden af den ene overarm. Staven udskiller en lille mængde gestagen, som er tilstrækkelig til at give en sikker prævention. Den dosis, der udskilles, er højest i starten og aftager over tid. Efter 3 år er hormonmængden blevet så lav, at staven bør skiftes. 

Risiko og bivirkninger ved brug af hormonmidler mod graviditet 

Risikoen for blodpropper ved brug af p‑piller er generelt lav, men varierer afhængigt af præparattype.  

• Hos kvinder i alderen 15‑49 år, som ikke anvender hormonel prævention, er risikoen for venøs blodprop ca. 2 tilfælde pr. 10.000 kvinder pr. år.
• Ved anvendelse af 2. generations p‑piller øges risikoen til ca. 5‑7 tilfælde pr. 10.000 kvinder pr. år.
• Ved 3. og 4. generations p‑piller er risikoen ca. 9‑12 tilfælde pr. 10.000 kvinder pr. år.
• Risikoen ved p‑ring er sammenlignelig med 3. og 4. generations p‑piller.
• Risikoen ved p‑plaster er ca. 6‑8 gange højere end hos ikke‑brugere.

Da risikoen varierer mellem præparaterne, anbefaler Sundhedsstyrelsen altid at starte med en 2. generations p‑pille og vælge det præparat med lavest muligt østrogenindhold. 

Kvinder over 40 år, samt kvinder over 35 år som ryger, bør ikke anvende p‑piller på grund af øget risiko for blodprop. Det samme gælder kvinder med svær overvægt, tidligere blodprop eller kendt arvelig disposition for tromboembolisk sygdom. 

Hormonmidler og amning 

Hos kvinder, der har født, bør kombinationspræparater først begyndes, når amningen er godt i gang og normalt ikke før 6 uger efter fødsel, da disse p-piller kan mindske mælkedannelsen. 

Midler som kun indeholder gestagen (minipiller), er særligt egnede under amning, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen eller modermælkens sammensætning. 

De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, og ved andre tilstande, hvor man ikke bør bruge kombinationsmidler. De kan også forsøges, hvis der kommer bivirkninger af kombinationspræparater. 

Ulempen ved lav-dosis minipiller er en lidt lavere sikkerhed pga. den manglende blokering af ægløsningen og tendens til uregelmæssige blødninger. 

Desuden findes der P-piller til kvinder med akne.