5 hurtige om binyrebarkhormon

1. Hvad er binyrebarkhormon? 

Binyrebarkhormoner er hormoner, der produceres i binyrerne. Binyrerne er to små kirtler, der sidder lige over nyrerne. I binyrens marv (kernen) produceres adrenalin og noradrenalin. I binyrens bark, som omgiver kernen, produceres binyrebarkhormoner. Binyrebarkhormoner kaldes også kortikosteroider. 

De vigtigste binyrebarkhormoner er mineralokortikoider og glukokortikoider:  

• Mineralokortikoider regulerer kroppens vand og saltbalance.
• Glukokortikoider hæmmer vævsreaktioner (inflammation) som hævelse, rødme, ømhed og smerter - reaktioner, som ved fx astma, allergi, gigt og atopisk eksem (børneeksem).

Det er ofte glukokortikoider, der refereres til, når folk almindeligvis taler om "binyrebarkhormoner".  

2. Hvordan virker binyrebarkhormon? 

De binyrebarkhormoner, der kaldes "glukokortikoider", virker ved at hæmme kroppens immunforsvar. Det er kroppens eget immunforsvar, der skaber symptomerne på irriteret væv (inflammation), som fx hævelse, rødme og smerte. Når immunforsvaret hæmmes, hæmmes inflammationen. 

Der skelnes mellem systemisk brug af binyrebarkhormon og lokal brug.  

• Systemisk brug: Medicinen indtages gennem munden og fordeles i hele kroppen.
• Lokal brug: Medicinen anvendes kun på det sted, der skal behandles.

3. Hvornår bruges binyrebarkhormon lokalt? 

Når binyrebarkhormon bruges lokalt, kan det bruges som fx creme eller spray:  

• Ved astma, allergi og KOL bruges det som forebyggende behandling. Binyrebarkhormon gives da lokalt som fx inhalationsspray eller næsespray. Behandlingen dæmper inflammationen i luftvejene (bronkierne) eller næsen.
• Ved psoriasis og atopisk eksem (børneeksem), hvor creme eller salve smøres på huden. Det mindsker hævelse, irritation og kløe og øger helingsprocessen.
• Ved leddegigt, hvor leddet gør ondt pga. inflammation. Binyrebarkhormon kan sprøjtes direkte ind i leddet, hvor inflammationen er (blokade). Det mindsker inflammation og smerte.

4. Hvornår bruges binyrebark? 

Binyrebarkhormon bruges systemisk, som fx tabletter eller indsprøjtning: 

• Ved behandling af akut forværring af astma eller KOL. Binyrebarkhormonet gives i en periode som tabletter eller som indsprøjtning.

• Ved autoimmune sygdomme (sygdomme hvor immunforsvaret angriber kroppens raske væv) fx tarmlidelserne Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) og autoimmune bindevævslidelser. Behandlingen mindsker immunforsvarets angreb på det raske væv.

• Ved dårligt fungerende binyrer, hvor binyrerne ikke selv kan producere nok binyrebarkhormon.
• Ved visse former for kræft, for at dæmpe bivirkningerne ved den medicin man får mod kræftsygdommen (kemoterapi).

5. Hvilke bivirkninger giver binyrebarkhormon? 

Ved brug af de kraftigste binyrebarkhormoner over lang tid, som tabletter eller indsprøjtninger, kan det give alvorlige bivirkninger. Det kan fx være knogleskørhed, tynd hud, måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben.  

Kortere tids behandling, lokalbehandling og behandling med mildere midler giver mindre kraftige bivirkninger. Du kan læse mere om det enkelte lægemiddels bivirkninger ved at søge på medicinens navn eller indholdsstof i søgefeltet øverst på siden. 

Du kan også læse mere her om bivirkninger generelt. 

Læs mere om de forskellige typer binyrebarkhormoner: 

Som tabletter og injektionsvæske 

Til lokal brug i lungerne og i næsen 

Til lokalbehandling på huden 

Til lokal brug i tarmen og i endetarmen 

Til lokal brug i øjnene. 

Kilder: pro.medicin.dk, min.medicin.dkog Sundhed.dk 

Forfattere