Migræne
Hvad er Migræne?
Migræne er anfald af hovedsmerter - ofte halvsidige - hvor du samtidig kan have kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed.
Migræne kan opdeles i to typer:
Migræne uden aura
Hovedpineanfald, der varer 4-72 timer og har flere af de følgende karakteristika: Hovedpinen er halvsidig (kan skifte side fra anfald til anfald), smerten er pulserende, hovedpinen er moderat til svær, og den bliver værre ved fysisk aktivitet. Hovedpinen ledsages oftest af overfølsomhed for lys og lyde samt kvalme og eventuelt opkastning.
Migræne med aura
Cirka 1 ud af 3 migrænepatienter har migræne med aura. De fleste har også migræne uden aura. Aura kommer typisk før hovedpinen og består oftest af synsforstyrrelser. Sjældnere opleves føleforstyrrelser, talebesvær og meget sjældent lammelser. Disse symptomer udvikler sig gradvist i løbet af 5-10 minutter og går typisk over efter 20-30 minutter. Forskellige typer af symptomer kan godt følge efter hinanden. Efter auraen kommer der oftest svær hovedpine, men der kan også forekomme aura, uden at der bagefter kommer hovedpine. Aura kan også opstå sammen med hovedpinen.
Symptomer
Før et migræneanfald kan du i timer til dage have symptomer i form af:
- utilpashed
- nakkesmerter
- ændret stemningsleje (depression eller eufori)
- sultfornemmelse
- væskeansamling i kroppen.
Migræne opdeles desuden i en episodisk form (migræne mindre end 8 dage pr. måned eller hovedpine inklusive migræne mindre end 15 dage pr. måned) og i en kronisk form (mindst 15 dage med hovedpine pr. måned - heraf mindst 8 dage med migræne).
Hvordan forløber sygdommen?
Migræne kan begynde i barndommen, hvor anfald af mavesmerter kan være det dominerende symptom.De fleste migrænetilfælde begynder dog i ungdommen, men de kan også opstå senere i livet. Under graviditet falder antallet af anfald tit hos kvinder med migræne uden aura, mens en del kvinder med migræne med aura får deres første anfald netop under graviditeten.
Patienter med migræne uden aura har flest anfald, men generelt falder antallet af anfald med alderen.
Hvem får sygdommen?
Migræne er en almindelig sygdom, der rammer over dobbelt så mange kvinder som mænd. En fjerdedel af alle kvinder og en tiendedel af alle mænd har oplevet et eller flere migræneanfald, og cirka 3 % af befolkningen (3 ud af 100) har et eller flere migræneanfald om måneden. Migræne med aura går som regel igen blandt flere i familien.
Hvad er årsagen til migræne?
Migræne skyldes aktivering af det såkaldte trigeminovaskulære system, der består af ansigtets følenerve (nervus trigeminus) samt af hjernens blodkar og større hinder. Det antages, at bl.a. arvelige forhold gør det trigeminovaskluære system hos personer med migræne mere modtageligt over for en række ydre og indre forhold som fx stress, alkohol, visse fødevarer og hormonsvingninger.
Aura skyldes sandsynligvis en forbigående langsomt udbredende ændring af hjernens stofskifte, som begynder i den bageste del af storhjernen og langsomt breder sig fremover i hjernens overflade.
Migrænehovedpinen skyldes sandsynligvis en aktivering af smerteførende fibre i hjernehinder og blodkar i hjernen. Man ved nu, at bl.a. et peptid, som er en organisk kemisk forbindelse kaldet calcitonin gen-relateret peptid (CGRP) er involveret i denne aktivering.
Undersøgelser ved migræne
Lægen vil foretage en almindelig undersøgelse herunder måle puls og blodtryk. Der er kun sjældent behov for udredning med skanning, fx MR-skanning.
Hvis du pludselig oplever symptomer på aura og ikke har haft det før, bør du søge læge akut.
Specielle forhold hos børn
Migræne hos børn adskiller sig typisk ved, at anfaldene er kortere, hovedpine sidder i begge sider, og der kan være svimmelhed, svær kvalme og opkastning. Dette kaldes abdominal migræne. Børn med migræne undersøges og behandles på samme måde som voksne.
Behandling af migræne
Medicinsk behandling
- Behandling af anfald består traditionelt i en kombination af et let smertestillende middel og et middel mod kvalme, men der kan også benyttes egentlige migrænemidler. Ved manglende effekt af let smertestillende middel bør der forsøges behandling med triptaner.
- Forebyggende behandling kan være nødvendig, hvis du har mere end 4 dage med migræne om måneden. Her kan du efter samråd med din læge anvende flere forskellige lægemidler. Midler mod forhøjet blodtryk (candesartan, propranolol eller metoprolol) er førstevalg i den forebyggende migrænebehandling.
Lægemidler
Migrænemidler til behandling af anfald

Ved anfald af migræne vil du blive behandlet med enten almindelige smertestillende midler (paracetamol, NSAID (fx ibuprofen eller naproxen) evt. sammen med kvalmestillende medicin eller egentlig migrænemedicin som triptaner eller den såkaldte calcitonin-gen-relateret-peptid (CGRP) antagonist rimegepant.
Du skal være opmærksom på, at daglig anvendelse af både svage smertestillende midler eller migrænemedicin kan føre til medicinoverforbrugshovedpine.
Triptaner virker mod migræne ved at hæmme aktiveringen af nervesystemet i hjernen. De findes som næsespray, tabletter og som injektionsvæske. Triptanerne virker hos 60-80 % af patienter (6-8 ud af 10 patienter) med migræne. Virkningen er kortvarig og behandlingen kan eventuelt gentages efter nogle timer. Triptaner bør højest benyttes 9 gange om måneden for at undgå risiko for medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner bør undgås, hvis du lider af visse hjerte-kar-sygdomme.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Visse NSAID (midler mod smerter og gigt) anvendes til behandling af migræne. Behandlingen kan kombineres med midler mod kvalme, som metoclopramid eller domperidon. Behandling bør ske tidligt i et anfald, og midlerne bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Rimegepant virker ved at blokere aktiviteten af CGRP-molekylet i hjernen, som er blevet forbundet med migræne (CGRP står for calcitonin-gen-relateret peptid).
Rimegepant gives som en smeltetablet under tungen og kan også bruges forebyggende mod migræne.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Migrænemidler til forebyggelse af anfald

Formålet med en forebyggende behandling af migræne er at nedsætte antallet og sværhedsgraden af anfald. Forebyggende behandling overvejes typisk, hvis du har mere end 4 dage med migræne, hvis anfaldene er svære at behandle eller er svært invaliderende.
Det er dog vigtigt, at man også ser på livsstilsfaktorer, som kan forværre migræne. Man prøver at reducere udløsende faktorer som stress, uregelmæssig levevis, dårligt søvnmønster eller indtag af fødevarer, som kan udløse et anfald. Fysioterapi og generel fysisk aktivitet kan også virke forebyggende.
Første valg af midler mod forhøjet blodtryk til migræne er candesartan, en Angiotensin II-blokker.
Derudover bruges visse beta-blokkere i den forebyggende behandling af migræne. Dosis er meget individuel og for at undgå bivirkninger, er det hensigtsmæssigt at begynde med en lav dosering og herefter gradvis øge dosis i løbet af uger, indtil optimal virkning er nået.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|
Topiramat anvendes først og fremmest mod epilepsi, men kan også anvendes til at forebygge migræne. Derudover anvendes enkelte andre præparater.
Virksomme stoffer | Præparater |
---|---|