Migræne

Hvad er Migræne?

Migræne er anfald af hovedsmerter - ofte halvsidige - hvor du samtidig kan have kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed.

Migræne kan opdeles i to typer:  

Migræne uden aura 

Hovedpineanfald, der varer 4-72 timer og har flere af de følgende karakteristika: Hovedpinen er halvsidig (kan skifte side fra anfald til anfald), smerten er pulserende, hovedpinen er moderat til svær, og den bliver værre ved fysisk aktivitet. Hovedpinen ledsages oftest af overfølsomhed for lys og lyde samt kvalme og eventuelt opkastning. 

Migræne med aura 

Cirka 1 ud af 3 migrænepatienter har migræne med aura. De fleste har også migræne uden aura. Aura kommer typisk før hovedpinen og består oftest af synsforstyrrelser. Sjældnere opleves føleforstyrrelser, talebesvær og meget sjældent lammelser. Disse symptomer udvikler sig gradvist i løbet af 5-10 minutter og går typisk over efter 20-30 minutter. Forskellige typer af symptomer kan godt følge efter hinanden. Efter auraen kommer der oftest svær hovedpine, men der kan også forekomme aura, uden at der bagefter kommer hovedpine. Aura kan også opstå sammen med hovedpinen.  

Symptomer

Før et migræneanfald kan du i timer til dage have symptomer i form af: 

• utilpashed
• nakkesmerter
• ændret stemningsleje (depression eller eufori)
• sultfornemmelse
• væskeansamling i kroppen.

Migræne opdeles desuden i en episodisk form (migræne mindre end 8 dage pr. måned eller hovedpine inklusive migræne mindre end 15 dage pr. måned) og i en kronisk form (mindst 15 dage med hovedpine pr. måned - heraf mindst 8 dage med migræne). 

Hvordan forløber sygdommen?

Hvem får sygdommen?

Migræne er en almindelig sygdom, der rammer over dobbelt så mange kvinder som mænd. En fjerdedel af alle kvinder og en tiendedel af alle mænd har oplevet et eller flere migræneanfald, og cirka 3 % af befolkningen (3 ud af 100) har et eller flere migræneanfald om måneden. Migræne med aura går som regel igen blandt flere i familien.  

Hvad er årsagen til migræne?

Migræne skyldes aktivering af det såkaldte trigeminovaskulære system, der består af ansigtets følenerve (nervus trigeminus) samt af hjernens blodkar og større hinder. Det antages, at bl.a. arvelige forhold gør det trigeminovaskluære system hos personer med migræne mere modtageligt over for en række ydre og indre forhold som fx stress, alkohol, visse fødevarer og hormonsvingninger.  

Aura skyldes sandsynligvis en forbigående langsomt udbredende ændring af hjernens stofskifte, som begynder i den bageste del af storhjernen og langsomt breder sig fremover i hjernens overflade.  

Migrænehovedpinen skyldes sandsynligvis en aktivering af smerteførende fibre i hjernehinder og blodkar i hjernen. Man ved nu, at bl.a. et peptid, som er en organisk kemisk forbindelse kaldet calcitonin gen-relateret peptid (CGRP) er involveret i denne aktivering.  

Undersøgelser ved migræne

Lægen vil foretage en almindelig undersøgelse herunder måle puls og blodtryk. Der er kun sjældent behov for udredning med skanning, fx MR-skanning. 

Hvis du pludselig oplever symptomer på aura og ikke har haft det før, bør du søge læge akut. 

Specielle forhold hos børn

Migræne hos børn adskiller sig typisk ved, at anfaldene er kortere, hovedpine sidder i begge sider, og der kan være svimmelhed, svær kvalme og opkastning. Dette kaldes abdominal migræne. Børn med migræne undersøges og behandles på samme måde som voksne. 

Behandling af migræne

Medicinsk behandling 

• Behandling af anfald består traditionelt i en kombination af et let smertestillende middel og et middel mod kvalme, men der kan også benyttes egentlige migrænemidler. Ved manglende effekt af let smertestillende middel bør der forsøges behandling med triptaner.
• Forebyggende behandling kan være nødvendig, hvis du har mere end 4 dage med migræne om måneden. Her kan du efter samråd med din læge anvende flere forskellige lægemidler. Midler mod forhøjet blodtryk (candesartan, propranolol eller metoprolol) er førstevalg i den forebyggende migrænebehandling.

Forfattere