Migræne
Hvad er Migræne?
Migræne er anfald af hovedsmerter - ofte halvsidige - hvor du samtidig kan have kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed.
Migræne kan opdeles i to typer:
Migræne med aura
Før selve hovedpinen har du fx synsforstyrrelser, halvsidige føleforstyrrelser eller lammelser, du er måske svimmel, har talebesvær, øjenmusklerne kan være lammet, og man kan have dobbeltsyn. Disse symptomer udvikler sig gradvist i løbet af 5-10 minutter og går over på mindre end 1 time. Forskellige typer af symptomer kan godt følge efter hinanden. Efter disse såkaldte aurasymptomer får du svær hovedpine, men du kan også opleve aurasymptomer, uden at der bagefter kommer hovedpine. Aurasymptomer kan opstå sammen med hovedpinen.
Migræne uden aura
Hovedpineanfald, der varer 4-72 timer og har flere af de følgende karakteristika: Hovedpinen er halvsidig (kan skifte side fra anfald til anfald), smerten er pulserende, hovedpinen er moderat til svær, og den bliver værre ved fysisk aktivitet.
Cirka 2 ud af 3 migrænepatienter har migræne uden aura.
Symptomer
Før et migræneanfald kan du i flere dage have symptomer i form af:
- ændret stemningsleje (depression eller eufori)
- sultfornemmelse
- væskeansamling i kroppen.
Har du migræne med aura, varer aurasymptomerne ofte i op til 1 time. Hovedpinen kan udvikle sig enten under aurasymptomerne eller i op til 1 time efter, at aurasymptomerne er holdt op. Hovedpinen kan sidde i den modsatte side af aurasymptomerne (fx vil nedsat syn i højre synsfelt følges af hovedpine i venstre side), men gør det ikke altid.
Hos halvdelen af alle patienter med migræne uden aura er hovedpinen halvsidig, ofte sidder den i pande- og tindingeregionerne. Har du flimren for øjnene og uskarpt syn, skyldes det ofte, at du er overfølsom over for lys.
Hvordan forløber sygdommen?
Migræne kan begynde i barndommen, hvor anfald af mavesmerter kan være det dominerende symptom.De fleste migrænetilfælde begynder dog i ungdommen, men de kan også opstå senere i livet. Under graviditet falder antallet af anfald tit hos kvinder med migræne uden aura, mens en del kvinder med migræne med aura får deres første anfald netop under graviditeten.
Patienter med migræne uden aura har flest anfald, men generelt falder antallet af anfald med alderen.
Hvem får sygdommen?
Migræne er en almindelig sygdom, der rammer over dobbelt så mange kvinder som mænd. En fjerdedel af alle kvinder og en tiendedel af alle mænd har oplevet et eller flere migræneanfald, og cirka 3 % af befolkningen har et eller flere migræneanfald om måneden. Migræne med aura går som regel igen blandt flere i familien.
Hvad er årsagen til migræne?
Årsagen til migræneanfald kender vi ikke. En måling af blodgennemstrømningen under anfald af migræne med aura viser, at man har nedsat blodtilførsel, som begynder i den bageste del af storhjernen og langsomt breder sig fremover i hjernens overflade. Under selve hovedpinen er de store pulsårer i hjernen udvidet. Ved migræne uden aura kan man ikke se nogen ændringer i hjernens blodforsyning.
En række ydre faktorer kan udløse et migræneanfald. Faktorerne varierer fra patient til patient, men de kan være:
- stress
- træthed
- psykisk belastning
- hormonelle forandringer (p-piller, menstruations-cyklus, graviditet)
- fødevarer og nydelsesmidler (fx chokolade, alkohol, nitritholdige fødevarer)
Undersøgelser ved migræne
Lægen vil foretage en almindelig undersøgelse herunder måle puls, blodtryk, temperatur og en neurologisk undersøgelse. Hvis migrænen er begyndt i 25-års-alderen, eller hvis du har langvarige aurasymptomer (fx halvsidig lammelse), skal du eventuelt have CT/MR-scannet hjernen og hjernens blodkar.
Hvis du pludselig oplever symptomer på aura og ikke har haft det før, bør du søge læge akut.
Specielle forhold hos børn
Migræne hos børn adskiller sig typisk ved, at anfaldene er kortere, hovedpine sidder i begge sider, og der kan være svimmelhed, svær kvalme og opkastning. Dette kaldes abdominal migræne. Børn med migræne undersøges og behandles på samme måde som voksne.
Behandling af migræne
Medicinsk behandling
- Behandling af anfald består traditionelt i en kombination af et let smertestillende middel og et middel mod kvalme, men der kan også benyttes egentlige migrænemidler. Ved manglende effekt af let smertestillende middel bør der forsøges behandling med triptaner.
- Forebyggende behandling kan være nødvendig, hvis du har mere end 2-3 migræneanfald om måneden. Her kan du efter samråd med din læge anvende flere forskellige lægemidler. Beta-blokkere (propranolol eller metoprolol) er førstevalg i den forebyggende migrænebehandling.
Lægemidler
Migrænemidler til behandling af anfald
Ved anfald af migræne vil du blive behandlet med enten svage smertestillende midler evt. sammen med kvalmestillende medicin, gigtmedicin ( NSAID) eller egentlig migrænemedicin som triptaner eller sekalealkaloider.
Du skal være opmærksom på, at daglig anvendelse af både svage smertestillende midler eller migrænemedicin kan føre til medicinoverforbrugshovedpine.
Triptaner virker mod migræne ved at trække blodkarrene i hjernen sammen. De findes som næsespray, tabletter og som injektionsvæske. Triptanerne virker hos 60-80 % af patienter med migræne. Virkningen er kortvarig og behandlingen kan eventuelt gentages efter nogle timer. Triptaner bør højest benyttes 9 gange om måneden for at undgå risiko for medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner bør undgås, hvis du også har forhøjet blodtryk, hjertelidelse eller tidligere har haft blodprop i hjernen.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Visse NSAID (midler mod smerter og gigt) anvendes til behandling af migræne. Behandlingen kan kombineres med midler mod kvalme, som metoclopramid eller domperidon. Behandling bør ske tidligt i et anfald, og midlerne bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Migrænemidler til forebyggelse af anfald
Formålet med en forebyggende behandling af migræne er at nedsætte antallet og sværhedsgraden af anfald. Forebyggende behandling overvejes typisk, hvis du har mere end 2 migræneanfald om måneden, hvis anfaldene er svære at behandle eller er svært invaliderende.
Det er dog vigtigt, at man også ser på livsstilsfaktorer, som kan forværre migræne. Man prøver at reducere udløsende faktorer som stress, uregelmæssig levevis, dårligt søvnmønster eller indtag af fødevarer, som kan udløse et anfald. Fysioterapi og generel fysisk aktivitet kan også virke forebyggende.
Visse beta-blokkere kan anvendes i den forebyggende behandling af migræne. Dosis er meget individuel og for at undgå bivirkninger, er det hensigtsmæssigt at begynde med en lav dosering og herefter gradvis øge dosis i løbet af uger, indtil optimal virkning er nået.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Topiramat anvendes først og fremmest mod epilepsi, men kan også anvendes til at forebygge migræne. Derudover anvendes enkelte andre præparater.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
