Riniver bruges til behandling af

Bihulebetændelse
Høfeber

Dispenseringsformer

næsespray, suspension

Riniver

R01AD09
 

Riniver er et middel mod høfeber og næsepolypper. Binyrebarkhormon til brug i næsen. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Riniver anvendes til forebyggelse og behandling af allergisk snue/høfeber og næsepolypper. 

Doseringsforslag

Findes som næsespray. 

 

Snue 

  • Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 2 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig virkning, kan dosis øges til højst 4 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet. Når virkning er opnået, nedsættes dosis sædvanligvis til 1 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet.
  • Børn 3-12 år. 1 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet.
  • Forebyggende behandling kan begyndes nogle dage før den forventede start på pollensæsonen.
  • Erfaring savnes vedr. børn under 3 år.

 

Næsepolypper 

  • Voksne. 2 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet. Dosis kan øges efter 5-6 uger til 2 pust i hvert næsebor 2 gange i døgnet. Hvis der efter yderligere 5-6 uger ikke er tilfredsstillende virkning, bør anden behandling overvejes.
  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.

 

Bemærk: 

  • Omrystes inden brug.
  • Første gang næsesprayen tages i brug, skal der, inden doseringen, trykkes 10 gange på pumpen, indtil der ses en ensartet forstøvning.
  • Har næsesprayen ikke været brugt i 14 dage eller længere, skal der, inden doseringen, trykkes 2 gange på pumpen, indtil der ses en ensartet forstøvning.
  • Skylning med isotonisk vand kan mindske risikoen for irritation og dannelse af skorper i næsen.

Instruktioner

Sådan bruger du næsespray

 
  
 
 

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Næseblod  (ved dosering 2 gange i døgnet).
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Luftvejsinfektion.
Hovedpine.
Halsbetændelse, Halsgener  (ved dosering 2 gange i døgnet), Irritation i næsen, Sår i næsen.
Ikke kendt. Forhøjet tryk i øjet, Grøn stær, Grå stær, Sløret syn.
Allergiske reaktioner.
Hul i næseskillevæggen.
  • Hvis man gennem lang tid bruger store doser binyrebarkhormon i næsen, kan der dannes skorper, som i meget sjældne tilfælde kan føre til hul i næseskillevæggen.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Særlige advarsler

  • Hvornår midlet må anvendes efter operationer i næsen, afhænger af operationen.
  • Ved betændelse i næsen bør midlet kun anvendes, hvis betændelsen bliver behandlet sideløbende.
  • Forsigtighed ved lungetuberkulose.
  • Børn, som er i langtidsbehandling, bør kontrolleres for, om de vokser normalt.
  • Større mængder grapefrugtjuice kan øge risikoen for visse bivirkninger.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.  

  • En række midler (bl.a. nogle antibiotika, svampemidler og midler mod HIV) kan øge risikoen for bivirkninger fra andre steder i kroppen end næsen.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Virkning

Virker lokalt i næsen. Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved overfølsomhed og irritation. Herved nedsættes mængden af sekret, luftpassagen gennem næsen lettes, bihulerne holdes åbne og evt. næsepolypper skrumper. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Efter åbning: Kan opbevares i højst 2 måneder. 

Lægemiddelformer

Næsespray, suspension. 1 dosis (pust) indeholder 50 mikrogram mometasonfuroat. 

Hjælpestoffer

Konservering:

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis  (2care4) 140 doser 37,00
Recept næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis  (2care4) 3 x 140 doser 70,65

Substitution

næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis
Aphiahsone Glenmark Pharmaceuticals Nordic, Mometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis Genordn. J
Momenor Nordic Prime, Mometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis Genordn. J
Mometason "Orion" Orion Pharma, Mometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis Genordn. J
Mometasone "Sandoz" Sandoz, Mometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis Genordn. J
Mometasonfuroat "Paranova" (Parallelimport), Mometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis Genordn. J
Mometasonfuroat "Teva" TEVA, Mometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis Genordn. J
Nasonex Organon Denmark, Mometasonfuroat, næsespray, suspension 50 mikrogram/dosis Genordn. J
 
 
 
 

Revisionsdato

09.11.2020. Priserne er dog gældende pr. mandag den 29. november 2021
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne. Indholdet på Medicin.dk – Borger kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel, (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...