Atectura® Breezhaler® bruges til behandling af
Dispenseringsformer
Atectura® Breezhaler® er et middel mod astma. Kombination af Beta2-stimulerende middel og binyrebarhormon til inhalation.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Atectura® Breezhaler® anvendes som regelmæssig behandling af astma.
Doseringsforslag

Voksne og børn over 12 år. 1 kapsel 1 gang dgl.
Bemærk:
- Dosis bør tages på samme tidspunkt hver dag.
- Ingen erfaring vedr. børn under 12 år.
- Inhalationspulver i kapsler inhaleres ved hjælp af inhalator (Breezhaler®).
Instruktioner


Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Forværret astma, Forkølelsessymptomer. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Allergiske reaktioner.
Luftvejsinfektion. Muskel- og ledsmerter. Hovedpine. Talebesvær, Smerter i svælget. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Hurtig puls.
Grå stær, sløret syn. Svamp i munden. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet. Forhøjet blodsukker. Muskelkramper. Hudkløe, hududslæt. |
- I enkelte tilfælde er set muskelsammentrækninger i luftrørene ved inhalationsbehandling. Hvis de forekommer, afbrydes behandlingen afbrydes straks og man skal have et hurtigtvirkende beta2-stimulerende middel.
- Specielt ved behandling i lang tid med høje doser, kan der være risiko for bivirkninger andre steder end luftvejene, bl.a. påvirkning af binyrebarkfunktionen, Cushings syndrom (fx måneformet ansigt, tynde arme og ben, kraftesløshed), fald i knogletætheden og i mere sjældne tilfælde (især hos børn) psykisk påvirkning i form af fx depression, angst og aggressivitet. Risikoen for disse bivirkninger er langt mindre ved inhalation, end ved binyrebarkhormonbehandling med tabletter eller indsprøjtning.
- Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Særlige advarsler

- For at fjerne rester af midlet i munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud.
- Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden praktisk betydning.
- Ved dårligt fungerende lever er der større risiko for, at midlet påvirker resten af kroppen og ikke kun luftvejene.
- Du bør sørge for at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin under behandlingen.
- Hvis midlet har virket på ens astma og man pludseligt stopper behandlingen, er der øget risiko for et akut astmaanfald.
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
- Hjerte-kar-sygdomme (fx forstyrrelse af hjerterytmen, hjertekrampe, sygdom i hjertemuskulaturen, forsnævring af hjerteklapperne, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, udposning af pulsåre)
- Forhøjet stofskifte
- Epilepsi
- Diabetes
- Lungetuberkulose
- Infektion i luftvejene med svampe eller virus.
- Risiko for nedsat mængde kalium i blodet (ses fx ved alvorlig KOL med lavt indhold af ilt i blodet).
Nedsat leverfunktion
Ved dårligt fungerende lever er der større risiko for, at midlet påvirker resten af kroppen og ikke kun luftvejene.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Visse beta-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk) kan nedsætte virkningen af Atectura® Breezhaler®.
- En række midler (bl.a. nogle antibiotika, svampemidler og midler mod HIV) kan øge risikoen for bivirkninger fra andre steder i kroppen end luftvejene.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Virkning

- Virker lokalt i luftvejene.
- Midlet indeholder dels et binyrebarkhormon (mometason), der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved astma, dels indacaterol (beta2-stimulerende middel.), der udvider luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 40-52 timer for indacaterol og ca. 4,5 timer for mometason.
Håndtering og holdbarhed

Håndtering
Se instruktioner for anvendelse.
Rengøring:
- Mundstykke og inhalator aftørres med en ren tør klud.
- Undgå brug af vand eller anden væske.
Lægemiddelformer

Inhalationspulver, hård kapsel. En leveret dosis indeholder:
- 125 mikrogram indacaterol og 62,5 mikrogram mometasonfuroat, svarende til at en kapsel indeholder 150 mikrogram indacaterol (som acetat) og 80 mikrogram mometasonfuroat.
- 125 mikrogram indacaterol og 127,5 mikrogram mometasonfuroat, svarende til at en kapsel indeholder 150 mikgroram indacaterol (som acetat) og 160 mikrogram mometasonfuroat.
- 125 mikrogram indacaterol og 260 mikrogram mometasonfuroat, svarende til at en kapsel indeholder 150 mikrogram indacaterol (som acetat) og 320 mikrogram mometasonfuroat.
Beregnet til inhalation ved hjælp af speciel inhalator (Breezhaler).
Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | inhalationspulver, kapsler 125+62,5 mikrogram | 30 stk. (blister) + inh. | 339,95 | |
Recept | inhalationspulver, kapsler 125+127,5 mikrogram | 30 stk. (blister) + inh. | 339,95 | |
Recept | inhalationspulver, kapsler 125+260 mikrogram | 30 stk. (blister) + inh. | 339,95 | |
Recept | inhalationspulver, kapsler 125+62,5 mikrogram | 90 stk.(3x30)(blister)+ 3 inh. | 986,15 | |
Recept | inhalationspulver, kapsler 125+127,5 mikrogram | 90 stk.(3x30)(blister)+ 3 inh. | Udgået 10-01-2022 | |
Recept | inhalationspulver, kapsler 125+260 mikrogram | 90 stk.(3x30)(blister)+ 3 inh. | Udgået 21-03-2022 |
Foto og identifikation


![]() Inhalationspulver, kapsler 125+62,5 mikrogram + Breezhaler® inhalator |
Præg: |
IM150-80,
|
Kærv: | Ikke relevant |
Farve: | Gennemsigtig |
Mål i mm: | 5,7 x 15,5 |
![]() Inhalationspulver, kapsler 125+127,5 mikrogram + Breezhaler® inhalator |
Præg: |
IM150-160,
|
Kærv: | Ikke relevant |
Farve: | Gennemsigtig |
Mål i mm: | 5,5 x 15,2 |
![]() Inhalationspulver, kapsler 125+260 mikrogram + Breezhaler® inhalator |
Præg: |
IM150-320,
|
Kærv: | Ikke relevant |
Farve: | Gennemsigtig |
Mål i mm: | 5,5 x 15,2 |

