Ondexxya bruges til behandling af
Forgiftning med medicin
Dispenseringsformer
pulver til infusionsvæske, opl.
Ondexxya er et middel, som modvirker den blodfortyndende virkning af såkaldte faktor Xa-hæmmere, apixaban eller rivaroxaban.
Åben/luk alle


Virksomme stoffer

Anvendelse

Ondexxya anvendes som modgift ved behandling med en såkaldt direkte faktor Xa-hæmmer, apixaban eller rivaroxaban ( DOAK), så den blodfortyndende virkning stoppes.
Doseringsforslag

Findes som pulver til infusionsvæske, som efter opblanding indgives i en blodåre.
Voksne
- Lavdosis-behandling er 400 mg i løbet af ca. 14 min og derefter 480 mg over 2 timer.
- Højdosis-behandling er 800 mg i løbet af ca. ½ time og derefter 960 mg over 2 timer.
- Om der gives lavdosis- eller højdosis-behandling afhænger af dosis af apixaban eller rivaroxaban, og hvornår sidste dosis blev taget.
Bemærk:
- Erfaring savnes ved børn og unge under 17 år.
Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Rødme og varmefølelse. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Hjertebanken.
Kvalme, Mavesmerter, Mundtørhed, Smagsforstyrrelser. Feber, Kuldefornemmelse fx på arme og ben, Svimmelhed. Nældefeber. Muskelkramper, Rygsmerter. Hovedpine. Hoste, Åndenød. Hudkløe, Øget svedtendens. Hjerneblødning/blodprop i hjernen. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Blodprop i hjertet, Hjertestop.
Blodprop i de dybe vener, Blodprop i lungerne, Blodpropper, Forbigående små blodpropper i hjernens kar. |
Særlige advarsler

- For at undgå nye blodpropper skal du formentlig have anden blodfortyndende behandling.
- Ondexxya indeholder spormængder af hamsterprotein, og derfor er der risiko for allergiske reaktioner.
Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.
Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Bloddonor

Må ikke tappes. 1 års karantæne.
Virkning

- Midlet binder sig til stofferne apixaban eller rivaroxaban og ophæver derved deres blodfortyndende virkning.
- Halveringstid i blodet (T½) er ca. 1 time.
Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed
- Opbevares i køleskab (2-8°C).
- Må ikke fryses.
Lægemiddelformer

Pulver til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 200 mg andexanet alfa.
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | pulver til infusionsvæske, opl. 200 mg | 4 stk. | 127.791,85 |
Åben/luk alle


Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen.
Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder.
Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Indholdet på Medicin.dk – Borger kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel, (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
