Darunavir "Teva" bruges til behandling af

HIV/AIDS

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Darunavir "Teva"

J05AE10
 

Darunavir "Teva" er et middel mod HIV. Proteasehæmmer

Virksomme stoffer

Anvendelse

Darunavir "Teva" anvendes sammen med andre lægemidler til behandling af: 

 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Doseringsforslag

Findes som tabletter

 

Voksne og børn over 3 år. Individuel dosering. 

Dosis afhænger bl.a. af: 

  • Alder
  • Legemsvægt
  • Tidligere behandling
  • Andre HIV-midler, der behandles med, specielt om Darunavir "Teva" tages sammen med ritonavir eller cobicistat.

Yderligere information om dosering kan ses på pro.medicin.dk

 

Bemærk: 

  • Bør indtages sammen med HIV-midlet ritonavir eller cobicistat sammen med et måltid eller senest 30 minutter efter et måltid.
  • Glemt dosis:
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er gået højst 6 timer siden sidste dosis.
    • Hvis der er gået mere end 6 timer efter sidste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.
  • Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kraftesløshed, Træthed.
Forstoppelse, Kvalme, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning, Oppustethed, Påvirkning af bugspytkirtlen.
Diabetes, For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet.
Hovedpine, Nervebetændelse fx på arme og ben, Svimmelhed, Søvnløshed.
Hudkløe, Hududslæt.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse.
Forhøjet blodtryk, Hjertekrampe, Påvirkning af ekg, Væskeophobning i fx arme og ben, Åndenød.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Nedsat stofstifte, Udvikling af bryster hos mænd.
Knogleskørhed, Ledsmerter.
Angst, Depression, Hukommelsesbesvær, Koncentrationsbesvær, Koordinationsbesvær, Søvnighed.
Betændelse i huden, Hårtab.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Overfølsomhedsreaktioner, Reaktioner fra immunforsvaret.
Akut nyresvigt, Nyresten, Påvirkning af nyrerne, Rejsningsproblemer.
Øjenbetændelse.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Mundbetændelse.
Blodprop i hjertet.
Besvimelsesanfald, Forvirring, Humørsvingninger, Kramper.
Alvorlig hudreaktion.
Allergiske reaktioner.
Synsforstyrrelser.
Ikke kendt. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.

Kombinationsbehandling af HIV kan medføre øget legemsvægt og fedtindhold i blodet. 

Særlige advarsler

  • Darunavir "Teva" skal anvendes med forsigtighed ved:
    • Overfølsomhed over for sulfonamider (antibiotika)
    • Øget tendens til blødning hos patienter med blødersygdom (hæmofili)
    • Ældre.

 

Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min). 

 

Nedsat leverfunktion 

  • Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

Brug af anden medicin sammen med Darunavir "Teva" kan være afhængig af, om Darunavir "Teva" anvendes sammen med ritonavir eller cobicistat. 

 

Generelt: 

  • Rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler med perikon må ikke anvendes sammen med Darunavir "Teva", da de kan nedsætte virkningen af Darunavir "Teva".
  • Samtidig behandling med en lang række lægemidler kan ændre virkningen af såvel Darunavir "Teva" som af de andre lægemidler. Derfor er der en lang række lægemidler, som Darunavir "Teva" ikke må anvendes sammen med, fx visse antidepressiva.
  • Darunavir "Teva" må ikke anvendes samtidig med visse midler mod psykoser (pimozid, quetiapin, sertindol) eller dabigatran (blodfortyndende middel), da Darunavir "Teva" øger virkningen af disse.
  • Darunavir "Teva" må ikke tages samtidig med avanafil (middel mod impotens), sildenafil (mod forhøjet blodtryk i lungernes blodkar) og visse kolesterolsænkende midler (lovastatin, simvastatin). Darunavir "Teva" øger virkningen af de kolesterolsænkende midler (atorvastatin, pravastatin og rosuvastatin) og midler mod impotens (sildenafil, tadalafil, vardenafil).
  • Darunavir "Teva" øger virkningen af rifabutin (tuberkulosemiddel).
  • Darunavir "Teva" bør ikke anvendes sammen med everolimus (celledræbende middel) eller blodfortyndende midler (apixaban, dabigatran, rivaroxaban).

 

Sammen med ritonavir, desuden: 

  • Darunavir "Teva" sammen med ritonavir nedsætter virkningen af fx metadon (stærkt smertestillende middel) og svangerskabsforebyggende midler med hormoner, fx p-piller. Darunavir "Teva" bør derfor ikke anvendes sammen med disse midler.
  • Darunavir "Teva" sammen med ritonavir øger virkningen af digoxin (hjertemiddel).

 

Sammen med cobicistat, desuden: 

  • Darunavir "Teva" sammen med cobicistat må ikke tages sammen med en række andre HIV-midler.
  • Ved samtidig brug af en række HIV-midler og Darunavir "Teva" sammen med cobicistat nedsættes nyrernes funktion.
  • Darunavir "Teva" sammen med cobicistat kan forøge virkningen af metadon (stærkt smertestillende middel).
  • Darunavir "Teva" sammen med cobicistat kan øge plasmakoncentrationen af visse antidepressiva (amitriptylin, imipramin og nortriptylin).
  • Ved samtidig brug af Darunavir "Teva" og metformin (middel mod diabetes 2) kan det være nødvendigt at ændre dosis af metformin.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen. 

Læs mere om gravide og medicin

Amning

Må ikke anvendes.
HIV-smittede må ikke amme på grund af risiko for smitteoverførsel af HIV til barnet.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at hæmme enzymet protease, der er nødvendigt, for at virus kan formere sig i HIV-smittede celler.
  • Helbreder ikke HIV-sygdommen, men kan hæmme videreudviklingen af den.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 15 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 800 mg darunavir. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 800 mg (kan dosisdisp.) 30 stk. 3.736,20

Substitution

filmovertrukne tabletter 800 mg
Darunavir "Medical Valley" Medical Valley, Darunavir, filmovertrukne tabletter 800 mg
Darunavir "Stada" STADA Nordic, Darunavir, filmovertrukne tabletter 800 mg
Prezista Janssen, Darunavir, filmovertrukne tabletter 800 mg
 

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  800 mg  (delekærv for nemmere indtagelse)

Præg:
800
Kærv: Delekærv
Farve: Rødbrun
Mål i mm: 10,2 x 21,2
filmovertrukne tabletter 800 mg (delekærv for nemmere indtagelse)
 
 
 
 

Revisionsdato

2019-05-29. Priserne er dog gældende pr. mandag den 9. september 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...