Sotalol "2care4" bruges til behandling af
Hjerterytmeforstyrrelser
Dispenseringsformer
tabletter
Sotalol "2care4" er et middel mod hjerterytmeforstyrrelser. Ikke-selektiv beta-blokker.
Åben/luk alle


Virksomme stoffer

Anvendelse

Sotalol "2care4" anvendes mod alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Voksne
- Sædvanligvis 80 mg i døgnet fordelt på 2 doser, stigende efter behov under kontrol af blodtryk og puls med 2-3 dages mellemrum.
- Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 160-320 mg i døgnet.
Bemærk
- Erfaring savnes ved børn og unge under 18 år.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 10-60 ml/min)
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Langsom puls.
Kraftesløshed, Svimmelhed, Træthed. Brystsmerter. Åndenød. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Forværret hjertesvigt, Hjertebanken, Hjerterytmeforstyrrelser.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning, Smagsforstyrrelser. Feber, Syns- og høreforstyrrelser. Påvirkning af ekg. Muskelkramper. Hovedpine, Ændring i hudens følesans. Depression, Forvirring, Humørsvingninger, Nervøsitet, Søvnforstyrrelser. Impotens, Nedsat sexlyst. Astma, Muskelsammentrækninger i luftrørene. Hudreaktioner, Hududslæt. Besvimelsesanfald, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Kolde hænder og fødder, Lavt blodtryk. |
Ikke kendt. | Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hjertestop. Forværret psoriasis, Psoriasis. For meget kolesterol i blodet, Lavt blodsukker. Hallucinationer. Hårtab. |
Bør ikke anvendes

Sotalol "2care4" bør ikke anvendes ved
- KOL
- astma
- ubehandlet svulst i binyremarven (fæokromocytom)
- syreophobning i blodet
- hjertesvigt
- visse typer af forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre
- meget lav puls og/eller for lavt blodtryk.
Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
- svær åreforkalkning i benene
- hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene (Raynauds sygdom)
- psoriasis
- svært regulerbar diabetes.
- Ved ophør efter længere tids behandling skal dosis gradvis nedsættes over 7-14 dage for at undgå hjertebanken og forværring af hjertekrampe.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Sotalol "2care4".
- Ved samtidig anvendelse af insulin eller tabletter mod diabetes kan Sotalol "2care4" sløre symptomerne ved insulinchok.
- Tendensen til kolde hænder og fødder kan øges ved samtidig behandling med ergotamin (migrænemiddel).
- Samtidig behandling med midler mod hjerterytmeforstyrrelser (diltiazem, verapamil og amiodaron) øger risikoen for hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.
- Samtidig behandling med andre midler mod forhøjet blodtryk (methyldopa, moxonidin) kan forværre hjertesvigt.
- Forsigtighed ved samtidig anvendelse af perphenazindecanoat (middel mod psykoser), tricykliske antidepressiva og antibiotika (moxifloxacin, erythromycin) på grund af risiko for hjerterytmeforstyrrelser.
- Præparater, som indeholder aluminium, magnesium eller natriumhydrogencarbonat (fx mod for meget mavesyre), skal tages med 2 timers forskydning fra Sotalol "2care4".
- Sotalol "2care4" kan nedsætte virkningen af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.
Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Må kun anvendes efter aftale med lægen.
Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorpset.
Doping

Anvendelse af beta-blokkere medfører udelukkelse fra sportsstævner ved en lang række idrætsgrene.
Virkning

- Virker ved at blokere beta-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved nedsættes bl.a. hjertefrekvensen samtidig med, at tendensen til ekstraslag hæmmes.
- Midlet har desuden en særlig gunstig virkning ved visse rytmeforstyrrelser udløst fra hjertets forkammer (atrieflimren).
- Halveringstiden i blodet (T½) er 7-15 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 80 mg (delekærv) sotalolhydrochlorid.
Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | tabletter 80 mg (2care4) (kan dosisdisp.) | 100 stk. (blister) | 123,70 |
Substitution

tabletter 80 mg |
---|
Sotalol "Mylan" Mylan, Sotalol, tabletter 80 mg
|
Sotalol "Paranova" (Parallelimport), Sotalol, tabletter 80 mg
|
Foto og identifikation


Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.
![]() Tabletter 80 mg (2care4) |
Præg: |
SL, 80
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 7 x 7 |
Åben/luk alle


Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen.
Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder.
Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Indholdet på Medicin.dk – Borger kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel, (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
