Dispenseringsformer
Medicinsk dinitrogenoxid "Praxair Scandinavia" 100% er en medicinsk gas, lattergas.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Medicinsk dinitrogenoxid "Praxair Scandinavia" 100% anvendes som bedøvelsesmiddel og til smertelindring, fx i forbindelse med fødsler.
Doseringsforslag

Findes som medicinsk gas, der indåndes.
Dosis er individuel.
Bemærk:
Bør ikke bruges i mere end 12 timer.
Bivirkninger

Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Kvalme, Opkastning.
Opstemthed, Svimmelhed. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Nervebetændelse, Skade på rygmarven. |
Ikke kendt. | Nedsat vejrtrækning.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer. Psykoser. |
Blodmangel er set ved længere tids behandling, mens nervebetændelse og rygmarvslidelser er forekomme ved hyppig brug af større doser. Psykoser er set.

Bør ikke anvendes

Lattergas kan få luftbobler og luftfyldte rum i kroppen til at udvide sig. Der er derfor en række situationer, hvor midlet ikke må anvendes, bl.a. efter dykning, behandling med hjerte-lunge-maskine, by-pass-operation eller ved operationer i øret eller bihulerne.
Derudover må lattergas ikke anvendes ved øget tryk i kraniet, hvis man har dårligt fungerende hjerte, hvis man lider af mangel på B12-vitamin eller folsyre eller ved tab af bevidstheden.
Særlige advarsler

- Effekten aftager hurtigt efter endt behandling, men kørsel og maskinbetjening skal undgås, indtil man er helt sikker på, at man ikke længere er påvirket.
- Opmærksomhed på afhængigheds- og misbrugsrisiko.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Medicinsk dinitrogenoxid "Praxair" 100% øger virkningen af andre narkosemidler.
- Samtidig anvendelse af midler, der hæmmer centralnervesystemet, øger risikoen for sløvhed og fravær af reflekser.
Graviditet

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Kan anvendes i forbindelse med fødsel.
Amning

Bloddonor

Virkning

Virker på de områder i hjernen, der registrerer smerte.
Lægemiddelformer

Medicinsk gas, flydende. Indeholder 100% dinitrogenoxid (N2O, lattergas).
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Håndkøb – ikke kun fra apotek | medicinsk gas, flydende 100 % | 10 l (stål) | ikke fast pris |

Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
