Trospiumchlorid "Alternova" bruges til behandling af
Overaktiv blære
Dispenseringsformer
filmovertrukne tabletter
Trospiumchlorid "Alternova" er et middel mod overaktiv blære. Virker afslappende på muskelsammentrækninger i urinblæren.
Åben/luk alle


Virksomme stoffer

Anvendelse

Trospiumchlorid "Alternova" anvendes til at behandle vandladningsforstyrrelser, fx pludselig, uimodståelig vandladningstrang eller ufrivillig vandladning.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Voksne. Sædvanligvis 20 mg (1 tablet) 2 gange i døgnet.
Bemærk:
- Tabletterne bør tages mindst ½ time før et måltid.
- Ved manglende virkning efter 1-2 måneder bør behandlingen stoppes, og lægen vil tilbyde dig andre behandlingsmuligheder.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Mundtørhed. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Tørre øjne.
Mavesmerter, Fordøjelsesbesvær, forstoppelse, kvalme. Tørre slimhinder (specielt i næsen). |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Luft fra tarmen. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Hurtig puls.
Synsforstyrrelser, uskarpt syn. Kraftesløshed. Manglende vandladning. Vandladningsbesvær. Åndenød. Hududslæt. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Hovedpine. Urinvejsinfektion. |
Ikke kendt. | Svimmelhed.
Alvorlig hudreaktion. Leverpåvirkning. Ledsmerter, Muskelsmerter. Forvirring*, hallucinationer*, uro og rastløshed*. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. |
* Risiko ses særligt hos ældre.

Bør ikke anvendes

- Ved vandladningsstop og ved blødende tyktarmsbetændelse bør midlet ikke anvendes.
- Må desuden ikke anvendes ved hjerterytmeforstyrrelser, ved ubehandlet grøn stær samt ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.
- Trospiumchlorid "Alternova" må ikke anvendes til børn under 12 år.
Særlige advarsler

- Midlet skal tages med forsigtighed ved forstørret prostata, ved visse mave-tarmlidelser samt ved nervebetændelse og dårligt fungerende hjerte.
Nedsat leverfunktion
Erfaring savnes.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Trospiumchlorid "Alternova" kan øge virkningen af digoxin (hjertemiddel).
Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.
Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.
Virkning

- Virker ved at hæmme impulser i det automatiske (autonome) nervesystem, så muskulaturen i urinblæren afslappes.
- Halveringstid i blodet 10-20 timer (tabletter) og ca. 38 timer (depotkapsler).
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 20 mg trospiumchlorid.
Hjælpestoffer

Farve:
Andre:
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | filmovertrukne tabletter 20 mg (kan dosisdisp.) | 60 stk. (blister) | 140,00 |
Substitution

filmovertrukne tabletter 20 mg |
---|
Uraplex (Parallelimport), Trospiumchlorid, overtrukne tabletter 20 mg |
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 20 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8 x 8 |
Åben/luk alle


Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen.
Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder.
Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Indholdet på Medicin.dk – Borger kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel, (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
