Dispenseringsformer
Sufenta® er et smertestillende middel.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Sufenta® anvendes som smertestillende middel, fx ved fødsler eller i forbindelse med fuld bedøvelse ved operationer.
Doseringsforslag

Dosering er individuel og afhænger dels af patientens alder, vægt, nyre- og leverfunktion, dels af operationens art og bedøvelsens varighed.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Sløvhed.
Hudkløe. |
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Hurtig puls.
Kvalme, opkastning. Svimmelhed, Feber. Muskelkramper. Rysten (i forbindelse med fødsel), Hovedpine. Manglende vandladning, ufrivillig vandladning. Misfarvning af huden. Blåfarvning af huden (i forbindelse med fødsel), forhøjet blodtryk, lavt blodtryk. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, hjerterytmeforstyrrelser, langsom puls.
Synsforstyrrelser. Unormal temperaturregulering. Allergiske reaktioner. Reaktioner og ubehag på indstiksstedet. Påvirkning af ekg. Muskelstivhed. Besvær med at styre arme og ben, ufrivillige langsomme bevægelser, ufrivillige rykkende bevægelser. Nervøsitet, søvnighed, talebesvær. Muskelsammentrækninger i luftrørene, nedsat vejrtrækning, Hoste, høfeber. Allergiske hudreaktioner, hududslæt, øget svedtendens. |
Ikke kendt. | Afhængighed af midlet*. |
* Når lægemidlet gives i forbindelse med operation eller fødsler, er der ingen forventning om afhængighed.
Anafylaktisk reaktion (alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper), hjertestop, koma, vejrtrækningsstop, vand i lungerne og kredsløbskollaps er set, men man kender ikke hyppigheden.

Bør ikke anvendes

- Hvis man har hæmmet vejrtrækning, som skyldes anden medicin eller lider af en sygdom, hvor hæmmet vejrtrækning skal undgås bør midlet ikke anvendes.
- Ved ophobning af slim i luftvejene samt ved alvorlige blødninger eller shock skal midlet også undgås.
Særlige advarsler

- Anvendes med forsigtighed ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis, ved dårligt fungerende lunger samt ved meget lavt blodtryk, alkoholisme eller dårligt fungerende skjoldbruskkirtel.
- Bør undgås ved svær overfølsomhed for andre stærke smertestillende midler, som fx morfin.
- Man bør undlade at køre bil og betjene farlige maskiner i 24 timer efter bedøvelsen.
- Alkohol kan forstærke midlets åndedrætshæmmende virkning.
Nedsat leverfunktion
Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- MAO-hæmmere (midler mod depression, Parkinsons sygdom eller infektioner) øger graden af alvorlige bivirkninger af Sufenta®. Sufenta® bør ikke anvendes, hvis man inden for de sidste 14 dage er blevet behandlet med isocarboxazid (MAO-hæmmer mod depression).
- Visse antibiotika (erythromycin og clarithromycin), itraconazol (svampemiddel), midler til behandling af HIV-infektion (lopinavir og ritonavir) øger virkningen af Sufenta®.
- Andre midler, der dæmper centralnervesystemet, fx phenobarbital (epilepsimiddel), benzodiazepiner (beroligende middel) eller visse narkosemidler øger risikoen for vejrtrækningsproblemer - også hvis de tages lige efter operationen.
- Samtidig brug af visse midler mod depression (fx SSRI-midler og SNRI-midler), visse smertestillende midler (fx tramadol) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand). Serotoninsyndrom kan være alvorligt og kræver hurtig lægehjælp.
- Der kan være risiko for langsom hjerterytme, hvis man er i behandling med andre midler, der kan sænke hjerterytmen - fx calciumantagonister eller betablokkere (midler mod hjerte-kredsløbslidelser).
Graviditet

Der er meget begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Der er muligvis en let øget risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet ved anvendelse i forbindelse med fødslen. Anvendes kun i særlige tilfælde efter lægelig vurdering.
Amning

Bloddonor

Doping

Anvendelse medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Schengen-attest (pillepas)

Se Medicin på rejsen.
Virkning

Morfinlignende smertestillende middel til brug i forbindelse med bedøvelse. Har betydeligt kraftigere virkning end morfin og virker stærkt hæmmende på vejrtrækningen.
Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mikrogram eller 50 mikrogram sufentanil (som citrat).
Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | injektionsvæske, opl. 5 mikrogram/ml | 5 x 2 ml | 191,85 | |
Recept | injektionsvæske, opl. 50 mikrogram/ml | 5 x 1 ml | 568,80 |

