Tilcotil® bruges til behandling af
Blødningsforstyrrelser
Diskusprolaps
Frossen skulder
Leddegigt
Menstruationssmerter
Muskelknuder i livmoderen
Myoser
Slidgigt
Smerter
Spændingshovedpine
Tendinitter (senebetændelse)
Urinsyregigt
Dispenseringsformer
filmovertrukne tabletter
Tilcotil® er et middel mod gigt og smerter. NSAID.
Åben/luk alle


Virksomme stoffer

Anvendelse

Tilcotil® anvendes til behandling af menstruationssmerter og smerter efter tandudtrækning.
Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.
Doseringsforslag

Findes som tabletter.
Gigtsygdomme
- Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (20 mg) 1 gang i døgnet. Ved langtidsbehandling kan dosis evt. nedsættes til ½ tablet (10 mg) 1 gang i døgnet.
Menstruationssmerter
- Voksne. 1-2 tabletter (20-40 mg) 1 gang i døgnet.
Smerter efter tandudtrækning
- Voksne. 1-2 tabletter (20-40 mg) 1 gang i døgnet.
Bivirkninger

Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Fordøjelsesbesvær, Halsbrand, Kvalme, Mavesmerter.
Svimmelhed. Hovedpine. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Blødning i mave-tarmkanalen, Mavesår, Mundbetændelse.
Rødme. Hævelser pga. væskeophobning i kroppen. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hjertesvigt. Synsforstyrrelser. Hul på tarmen. Leverbetændelse. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Alvorlig hudreaktion, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. Ændring i hudens følesans. Depression, Forvirring, Nervøsitet, Søvnighed. Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder. Forhøjet blodtryk, Karbetændelse. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. |
Betændelse i bugspytkirtlen. |
Ikke kendt. | Hallucinationer.
Betændelsestilstand i nyren, Nyresvigt, Påvirkning af nyrerne. Nedsat evne til at få børn (kvinder). |
Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved
- overfølsomhed for acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel), paracetamol eller NSAID (midler mod smerter og gigt). Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
- mavesår
- frisk maveblødning
- generel tendens til blødning
- meget dårligt fungerende hjerte
- stærkt forhøjet blodtryk.
Særlige advarsler

- Forsigtighed ved svær overfølsomhed for mesalazin-præparater (midler mod tarmsygdom) pga. risiko for krydsallergi.
- NSAID kan skjule symptomer på alvorlige underliggende infektioner (fx lungebetændelse og skoldkopper), fordi midlerne bl.a. nedsætter feber og smerter. Får du NSAID i forbindelse med en infektion, bør du kontakte din læge, hvis symptomerne varer ved eller forværres.
Nedsat leverfunktion
Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
Bemærk, der er sket alvorlige fejl i håndteringen af Tilcotil®.
Læs mere på Medicin.dk - Professionel under Typiske alvorlige fejl.
Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Tilcotil® kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
- Tilcotil® kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
- Tilcotil® må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon.
- Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.
Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Virkning

- Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
- Den kraftigste virkning indtræder ½ - 2½ timer efter indtagelsen.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 70 timer.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 20 mg tenoxicam.
Hjælpestoffer

Andre:
Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Dispenseringsform og styrke | Pakning | Pris i kr. |
---|---|---|---|---|
Recept | filmovertrukne tabletter 20 mg (2care4) (kan dosisdisp.) | 60 stk. (blister) | 467,75 |
Åben/luk alle


Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen.
Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder.
Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Indholdet på Medicin.dk – Borger kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel, (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
