Midler mod ADHD

De registrerede midler mod ADHD består af de centralstimulerende midler methylphenidat og dexamfetamin samt de ikke-centralstimulerende midler atomoxetin og guanfacin.  

Midler, der virker centralstimulerende, medfører alle risiko for misbrug. Risikoen ved lisdexamfatamin er sandsynligvis mindre, da virkningen af dette stof indtræder langsommere. 

Medicin, som indeholder methylphenidat, kan opdeles i to slags præparater: 

• Præparater, hvor stoffet frigøres med det samme, med en virkningsvarighed på 3-4 timer. Den korte virkningsvarighed medfører, at medicinen skal tages 2-5 gange i løbet af dagen for at dække behovet. Der er som ved almindelig dexamfetamin risiko for misbrug.
• Depotpræparaterne med en virkningsvarighed på 5-7 timer skal tages 2-3 gange i løbet af dagen, og depotpræparater med 7-12 timers virkningsvarighed 1-2 gange i løbet af dagen.

Dexamfetamin og lisdexamfetamin har næsten samme virkningsmekanisme som methylphenidat. Dexamfetamin har været anvendt i begrænset omfang i mange år på grund af risiko for misbrug. Lisdexamfetamin er en type af dexamfetamin, der aktiveres i langsomt tempo inde i kroppen (et såkaldt "prodrug"). Den langsomme omdannelse til dexamfetamin sænker risikoen for misbrug i forhold til almindeligt hurtigtvirkende dexamfetamin. 

• Dexamfetamin har en virkningsvarighed på 4-6 timer. Det tages 2-3 gange i døgnet.
• Lisdexamfetamin har depotvirkning med 7-12 timers varighed. Dette betyder, at medicinen tages 1-2 gange pr. dag.

Atomoxetin har en lidt anden virkningsmekanisme end de stimulerende midler. Det påvirker niveauerne af forskellige signalstoffer i hjernen og virker først efter, at man har taget det dagligt i 1-3 måneder. Når virkningen er indtrådt, varer den ved hele døgnet. 

Guanfacin er ikke et stimulerende middel som methylphenidat og dexamfetamin. Midlet påvirker visse signalstoffer i hjernen, men den nærmere virkningsmekanisme ved ADHD er ikke helt klarlagt.