Understøttende behandling

Man kan understøtte behandlingen af alkoholafhængighed enten ved at anvende disulfiram, der fremkalder ubehag, når man drikker alkohol eller ved at bruge acamprosat , naltrexon eller nalmefen, der dæmper lysten til at drikke alkohol. Hvis man drikker alligevel, har det sidstnævnte lægemiddelstof en tendens til, at man drikker mindre mængder, end man ellers ville. 

• Disulfiram (Antabus®) bruges, når man ønsker en periode med afholdenhed og samtidig mener at have behov for støtten fra stoffet. Disulfiram stopper nedbrydningen af alkohol i leveren på et stadium, så der ophobes et nedbrydnings-mellemprodukt, acetaldehyd, som giver ubehag i form af blussen, rødmen og hjertebanken.

Acamprosat, nalmefen og naltrexon kan anvendes til at dæmpe lysten til alkohol, fordi alkoholindtagelse medfører frigivelse af hjernens egne signalstoffer: 

• Naltrexon neutraliserer effekten af signalstoffet endorfin. Det anvendes især hos patienter, der har massiv arvelig tendens til misbrug, og som er startet på det i en ung alder.
• Nalmefen har i store træk samme virkning.
• Acamprosat påvirker to signalstoffer (GABA og NMDA) i hjernen. Det mindsker trangen til at indtage alkohol og bør indgå som en fast bestanddel i behandlingen af alkoholafhængighed, gerne i kombination med disulfiram.