Benzodiazepiner mod søvnbesvær
Benzodiazepiner, som anvendes mod søvnbesvær, virker hurtigt, dvs. efter 30-60 minutter, og virkningen er ophørt næste morgen.
Benzodiazepiner bør fortrinsvis anvendes til behandling af kortvarige søvnforstyrrelser, idet midlerne kan give tilvænning, således at virkningen aftager allerede efter 2-3 ugers brug. Desuden kan der komme abstinenssymptomer i form af angst, uro og søvnbesvær, hvis du pludselig holder op med at tage dem.
Præparater
Virksomme stoffer | Navn |
---|---|
Triazolam | Halcion®, Parallelimport |
Nitrazepam | Nitrazepam "Accord", Accord |
Nitrazepam | Nitrazepam "DAK", Orifarm Healthcare |