Øredråber

Revisionsdato: 16.03.2021

 

Øredråber er flydende lægemidler til at dryppe ind i den ydre øregang. Du kan dryppe ører liggende eller siddende med hovedet bøjet til siden, så øret vender opad. Øredråberne bør have kropstemperatur, når du bruger dem. 


Øredråber er sterile, når de udleveres fra apoteket. Undgå så vidt muligt, at pipette- eller tubespidsen rører øret, når du drypper øret. På den måde forurener du øredråberne mindst muligt.  

 

Sådan bruger du øredråber

 
  
 
 

Øredråber og holdbarhed 

Nogle øredråber er tilsat konserveringsmiddel for at forhindre, at der sker bakterievækst i øredråberne, selvom de er blevet forurenet med bakterier i forbindelse med drypningen.
Konserverede øredråber kan som regel bruges i fire uger efter, de er taget i brug.

Andre øredråber er ukonserverede, og her er risikoen større for, at evt. bakterier kan formere sig i væsken, og herved øges risikoen for, at man giver sig selv en infektion i øret, når man drypper sit øre. Ukonserverede øredråber må derfor kun bruges i kort tid, som regel i højst en uge.

På de fleste øredråbeflaskers etiket er der plads til, at man kan skrive den dato, man har taget dem i brug. Hvis øredråberne skifter udseende, fx hvis de bliver uklare, kan det være et tegn på, at der er bakterievækst i dem. Så skal du ikke bruge dem, men smide dem ud. 

 

Læs også om øjendråber, næsedråber og næsespray 

 

Læs mere om andre former for lægemidler.  

 

Forfatter(e)