Læs om din medicin, før du køber den

Publiceret: 10.01.2011

Det kan være rart at vide mere om den medicin, lægen har ordineret, før du køber den. Vi anbefaler, at du læser om din medicin på medicin.dk. Her kan du altid finde den nyeste og mest opdaterede information om din medicin. Men det kan også være en god ide at læse indlægssedlen. Du kan finde link til Lægemiddelstyrelsens database med indlægssedler på alle lægemidler på medicin.dk. Det står på den enkelte medicinbeskrivelse under "Relevante links" i venstre side. 

  

Om medicininformation på medicin.dk
Teksterne i medicin.dk er ikke altid 100% overensstemmende med det, der står i indlægssedlen. Når medicin.dk udarbejder teksterne på medicin.dk bruger vi, ud over informationen fra indlægssedlen, også andre kilder. Det er bl.a. de nyeste videnskabelige undersøgelser og lægefaglige specialisters erfaring. Du kan læse mere om de redaktionelle retningslinjer for arbejdet med medicin.dk i feltet "Om medicin.dk". 

 

Om indlægssedler hos Lægemiddelstyrelsen
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, kan du finde den indlægsseddel, du får med i medicinpakningen, inden du køber medicinen. På den måde ved du præcis, hvad du køber, før du køber.  

 

Bliver du i tvivl om noget, når du læser information om din medicin, så kontakt din læge. 

 

Find indlægssedlen her