KOL - en patienthistorie

Bo fik konstateret KOL, da var han 49 år gammel. Det skete ved, at han nærmest fra den ene dag til den anden ikke kunne løbe de ture, han plejede at løbe sammen med de andre fra løbeklubben. 

Men Bos historie starter faktisk før det. Bo havde røget ca. 20-30 cigaretter om dagen, fra han var 13-14 år, og indtil han i 2004 - som 44-årig - havde fået nok og holdt op med at ryge godt hjulpet af tyggegummi og plaster med nikotin. Motivationen til rygestoppet kom som en blanding af pårørendes bekymring for Bos stakåndethed og hoste, og så hans egen irritation over at være afhængig af tobakken. "Altid skulle jeg sikre mig at have tobak nok, og så var det også lidt pinligt at skulle udendørs for at ryge, så alle kunne se, at nu stod jeg der igen". Efter rygestoppet tog Bo 10-15 kg på i vægt og fik kort efter konstateret forhøjet kolesterol. Bo tog straks sagen i egen hånd og begyndte at træne i den lokale løbeklub. Han tabte sig og begyndte at kunne løbe både fem og syv kilometer, indtil den dag, hvor han pludselig måtte sige stop, fordi han ganske enkelt ikke kunne få luft. 

Diagnosen
Set i bakspejlet kan han måske nok huske, at stakåndetheden ikke var noget helt nyt - han havde fx sværere ved at gennemføre løbeturene de dage, hvor vejret var fugtigt. Da stakåndetheden ikke rigtig blev bedre, henvendte Bo sig til lægen, som først mistænkte allergi eller lungebetændelse. Der gik et halvt år, før en kvik læge sørgede for, at sende Bo til en pusteprøve. Den viste, at Bo kun havde 58 % af sin lungefunktion tilbage, og så fik han diagnosen "KOL". Og så kom nedturen. Bo husker fornemmelsen af at gå hjem med den nye diagnose. "Jeg gik jo straks i gang med at læse: KOL - betyder "Kronisk Obstruktiv Lungesygdom". Nå, så jeg er blevet kronisk syg, tænkte jeg - og endda af en sygdom, som mange mennesker dør af hvert år…". Det var noget af et slag, husker han. "Jeg tror, jeg fik lidt en nedtur lige i starten. En blanding af at opdage, at jeg er kronisk syg, og at jeg måske vil dø af min sygdom. Og så den der med, at det jo delvist er min egen skyld, fordi jeg har røget alle de år. Men samtidig blev jeg også gal, for jeg havde jo gjort det bedste, jeg kunne for at rette op på de mange års rygning allerede flere år, før jeg blev syg. Jeg var holdt op med at ryge 4-5 år, før jeg fik konstateret KOL, jeg løb flere gange om ugen, spiste sundt og gjorde på mange måder alt "det rigtige", og alligevel blev jeg syg". 

De gode dage og de mindre gode 

Bo passer stadig sit arbejde som skolepedel, og det vil han blive ved med, lige så længe han kan, men han kan godt mærke, at det indimellem er svært. "Selvom jeg har været åben om min sygdom, og alle mine kolleger ved, at jeg har KOL, kan de jo godt glemme det og fx bede mig om at flytte 30 stole på 5 minutter. Det er ikke så rart, men jeg gør det alligevel. Så bliver jeg stresset, og bagefter er jeg helt flad - så får min kone en slatten klud ind ad døren om eftermiddagen. Hvis jeg derimod får opgaven i god tid, så kan jeg planlægge det, så opgaven bliver overskuelig, og så går det meget bedre". Ud over arbejdet har i sær vejret og antallet af sociale arrangementer betydning for, hvordan Bo har det. "Mange sociale arrangementer på kort tid er ikke godt for mig, for så kan jeg ikke hvile, når jeg har brug for det. Og så er der det med vejret - fugtigt vejr er rigtig skidt for mig, og det har vi jo som bekendt en del af i Danmark", siger Bo og griner. "En rigtig god dag for mig er en fridag, hvor vi ikke har nogen planer, og hvor vejret er tørt og klart - så har jeg det rigtig godt. Jeg kan sagtens få noget for hånden sådan en dag, men bare det at der ikke er noget, jeg skal, er en stor lettelse". 

Medicinen er vigtig 

Bo tager flere former for medicin. Han tager både noget, der udvider luftrørene, og noget, der mindsker irritationen i luftrørene. Det hjælper ham godt - og det ved han faktisk med sikkerhed. Bo har nemlig ved et uheld prøvet et par dage uden medicin, fortæller han og refererer til tre dage, hvor han uden varsel pludselig fik det væsentlig dårligere, end han plejede. Det viste sig, at hans inhalator var blevet tom, uden at han havde været opmærksom på det, så Bo havde inhaleret ren luft, og det resulterede med det samme i, at han fik det rigtig skidt. 

Aktiv og ansvarlig 

I dag lever Bo godt med sin sygdom. Han er meget aktiv både med træning og også socialt. Han træner helst 4-5 gange om ugen i fitnesscenteret, han deltager i sociale arrangementer og tager fx jævnligt på kurser arrangeret af Lungeforeningen. "Det er rigtigt godt at tage på de kurser", siger Bo, "der møder jeg andre med KOL og kan høre, at mine udfordringer med sygdommen deles af mange andre. Og jeg møder også nogle, der har det værre end jeg. Det sætter min egen sygdom lidt i perspektiv og er en stor lettelse. Jeg har også haft min kone med på en pårørende-dag. Det var rigtigt godt. Det gav hende en god forståelse af, hvad sygdommen er, og hvad den gør ved mig, det vil jeg klart anbefale andre med KOL". 

Læs også artiklerne 5 hurtige om KOL, KOL og følelserne og KOL- hvad kan du selv gøre? 

Artiklen er skrevet i 2014. Links mm. er løbende opdateret. 

Forfattere