Diabetes - stress, sport og sex...?
Kan jeg tage et glas vin, når jeg har diabetes? Hvordan påvirkes mit blodsukker, når jeg er stresset? Og hvad med sex og graviditet? Få svar på løst og fast om livet med diabetes.
Hvordan påvirker stress min diabetes?
Stress er en tilstand, hvor organismen er i alarmberedskab. Organismen sender fedt og sukker ud i blodet (blodsukkeret stiger), som transporteres til musklerne, så de får næring til den forestående kamp/farlige situation. Puls og blodtryk stiger, og blodet bevæger sig fra mave-tarm kanal og ud til muskulaturen. Det er en fornuftig reaktion, der sætter dig i stand til at tænke klart og handle hurtigt i en presset situation.
Hos en person, der ikke har diabetes, vil kroppen selv forsøge at komme tilbage til et normalt blodsukkerniveau ved at regulere produktionen af insulin. Dette sker ikke automatisk hos en person med diabetes. Hvis du er stresset, både gennem kortere og længere tid, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du måske har brug for mere insulin end normalt for at holde dit blodsukker nede. Det er derfor en god ide at måle dit blodsukker ekstra hyppigt, når du er i en stresset periode. Så kan du se, hvordan stress påvirker dit blodsukker. Det er naturligvis bedst, hvis du kan undgå langvarig stress.
Læs mere om stress og diabetes på diabetes.dk.
Hvad med sex?
Et godt sexliv er vigtigt for mange menneskers livskvalitet. Sex øger pulsen og blodomløbet og er godt for organismen. Der er ingen grund til, at du som diabetiker skal have et anderledes sexliv end andre, der ikke har diabetes. I forhold til dit blodsukker, skal du tænke på sex som en mild form for motion, der betyder, at du måske har brug for at spise lidt ekstra før og efter, du har haft sex.
Rejsningsproblemer og tørre slimhinder
Der er en tendens til, at mænd med diabetes hyppigere end andre mænd oplever at have rejsningsproblemer. Undersøgelser viser, at mænd med diabetes typisk oplever rejsningsproblemer ca. 10 år før mænd, der ikke har diabetes, men det er helt afhængigt af, hvor velbehandlet din sygdom er.
Kvinder med diabetes oplever lidt hyppigere end andre kvinder at være mere tør i skeden. Der kan være forskellige psykiske og fysiske årsager til begge symptomer. Det er normalt at have enkelte oplevelser med rejsningsproblemer eller tørhed i skeden, men har du seksuelle vanskeligheder gennem længere tid, så kontakt din læge. Og husk, at de fleste seksuelle problemer kan afhjælpes eller behandles.
Læs mere om seksuelle problemer hos kvinder med diabetes på diabetes.dk.
Læs mere om seksuelle problemer hos mænd med diabetes på diabetes.dk.
Diabetes og graviditet
Kvinder med diabetes kan blive gravide og føde børn på lige fod med kvinder, der ikke har diabetes. Risikoen for komplikationer er lav, hvis sygdommen er velbehandlet og under kontrol.
En særlig type diabetes kan opstå under graviditet. Det kaldes graviditetsdiabetes. Graviditetsdiabetes opstår som regel i de tre sidste måneder af graviditeten. Diabetesforeningen vurderer, at ca 1.800 kvinder årligt rammes af graviditetsdiabetes. Det svarer til ca. 2-3 % af alle graviditeter. Graviditetsdiabetes forsvinder oftest af sig selv efter fødslen, når hormonbalancen er stabiliseret, men det er et advarselstegn om, at man senere i livet kan udvikle Diabetes type 2.
Graviditetsdiabetes ses hyppigere i visse etniske grupper, hvis den gravide er overvægtig, eller hvis der er diabetes i familien. Graviditetsdiabetes kan øge risikoen for en for tidlig fødsel, svær fødsel eller høj fødselsvægt hos barnet. Det er derfor ekstra vigtigt med god blodsukkerkontrol under graviditeten. Behandlingen går først og fremmest ud på at mindske mængden af kalorier i kosten, men nogle gange kan det også være nødvendigt at behandle med insulin.
Læs mere om graviditetsdiabetes på diabetes.dk.
Kan jeg dyrke sport?
Ja, det er meget vigtigt, at du er fysisk aktiv, også når du har diabetes. Det er godt for dit hjerte og dit kredsløb og især vigtigt, hvis du har brug for at tabe dig. Når du motionerer, vil dit blodsukker falde en lille smule både under og efter, du har været fysisk aktiv. Det kan derfor være en god ide at spise lidt ekstra både før og efter, du motionerer. Dit blodsukker kan være lavt helt op til 24 timer efter, du har motioneret.
Nogle diabetikere føler sig mest trygge ved at motionere sammen med andre, og de fleste afholder sig fra ekstremsport som fx bjergbestigning, faldskærmsudspring og dykning, men der er ingen særlige regler for, hvad du kan og ikke kan, når du har diabetes. Du må føle dig frem i starten, måle dit blodsukker hyppigt og lære, hvordan forskellige typer motion påvirker dit blodsukker.
Læs mere på Diabetesforeningens hjemmeside om diabetes og sport. Du kan også læse, hvorfor Carsten holdt op med at dykke, da han fik diabetes, men til gengæld løber og cykler.
Må jeg drikke mig fuld, og kan jeg overhovedet drikke alkohol?
Du kan godt drikke alkohol, selvom du har diabetes. Indtager du alkohol i moderate mængder (1-2 genstande) og sammen med mad, påvirkes dit blodsukker ikke af alkoholen. Og ligesom for andre mennesker mindsker alkohol i små mængder risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Alkohol forbrændes i leveren og påvirker evnen til at producere sukker. Blodsukkeret kan derfor let blive for lavt, når du har drukket alkohol. Hvis du får insulin eller visse typer af tabletter for din diabetes, skal du være opmærksom på, at alkohol kan nedsætte kroppens evne til at få blodsukkeret op igen. Hvis du har drukket alkohol, er det en god idé at måle dit blodsukker og evt. spise lidt natmad, inden du lægger dig til at sove, for at modvirke for lavt blodsukker.
Det er ikke en god ide at drikke dig fuld, hvis du har diabetes. Når du er alkoholpåvirket, vil du ofte pga. rusen være mindre opmærksom på de signaler, din krop sender dig, fx symptomerne på for lavt blodsukker. Samtidig kan symptomerne på for lavt blodsukker let forveksles med beruselse, så dine omgivelser kan have svært ved at vurdere, om du er beruset eller rent faktisk ved at blive dårlig af et meget for lavt blodsukker. Hvis du ved, at du muligvis kan få for meget at drikke, så sørg for, at der er mennesker omkring dig, der ved, hvad de skal gøre, hvis du pludselig bliver dårlig.
Må jeg ryge?
Det er dårligt for dig at ryge, især hvis du har diabetes. Du øger markant din risiko for at få følgesygdomme, når du ryger. Det gælder især risikoen for blodpropper, åreforkalkning og nyresygdom. Samtidig skal du være opmærksom på, at rygning kunstigt øger din forbrænding og får dit blodsukker til at stige - det kan have betydning for reguleringen af din diabetes. Derfor er rygestop vigtigt.
Læs om rygestop på diabetes.dk.
Kilder:
min.medicin.dk
www.diabetes.dk
www.cancer.dk
www.abbotdiabetescare.dk
www.dsam.dk
www.altomdiabetes.dk
