Coronavirus og COVID-19
Vaccine mod COVID-19
De første tre vacciner mod COVID-19 er nu godkendt og i brug i Danmark.
Læs mere om dem her:
Den første vaccine, der kom til Danmark sidst i december 2020 hedder Comirnaty.
Den anden vaccine, der kom til Danmark midt januar 2021 hedder COVID-19 Vaccine Moderna.
Den sidst ankomne vaccine er COVID-19 Vaccine AstraZeneca.
Bivirkninger
Vil du melde en bivirkning ved en af de tre vacciner, så gå ind på Lægemiddelstyrelsens side her og meld en bivirkning- du skal scrolle lidt ned på siden, så kommer du til blanketten.
Sundhedsprofessionelle kan melde bivirkninger på Lægemiddelstyrelsens side her.
Behandling af COVID-19
På medicin.dk er den redaktionelle retningslinje, at vi udelukkende udarbejder behandlingsvejledninger, når der foreligger solid evidens. Da det er endnu ikke tilfældet med hensyn til behandlingen af COVID-19, henviser vi foreløbig til andre kilder:
- Den fælles myndighedsside; coronasmitte dk
- COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
- COVID-19 på Statens Serum Instituts hjemmeside
- Lægemiddelstyrelsen: Fakta om vacciners udvikling, godkendelse, sikkerhed og overvågning.
Specifikt til sundhedsfaglige:
Dansk Selskab for Infektionsmedicin opdaterer løbende deres COVID-side med de nyeste behandlingsvejledninger.
Om coronavirus og COVID-19 generelt
Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.
Udbruddet af den ny coronavirus-sygdom begyndte i slutningen af 2019, hovedsageligt i Kina, og bredte sig hurtigt til resten af verden. Den 11. marts 2020 erklærede WHO, at der var tale om en pandemi - altså en epidemi på flere kontinenter.
Det ny coronavirus kaldes ”coronavirus SARS-CoV-2”.
WHO har givet sygdommen, som virus forårsager, navnet COVID-19, som står for Corona Virus Disease 2019.
Læs mere om ny coronavirus og COVID-19 på en af de nævnte hjemmesider.
Ansvarshavende redaktør, Henrik Friis
Kommunikationsansvarlig, Tone Marstrand Reersted