Naturmedicin på Medicin.dk

Revisionsdato: 04.02.2022

Hvilken naturmedicin beskrives på Medicin.dk? 

De naturlægemidler, der omtales på Medicin.dk, er alle godkendt af Lægemiddelstyrelsen på baggrund af et produktresumé, der beskriver produktet. 

 

Naturlægemiddel eller kosttilskud? 

Det skal tydeligt fremgå af emballagen, om et produkt er et kosttilskud eller et naturlægemiddel. Naturlægemidler har desuden et såkaldt markedsføringsnummer (MT-nummer) trykt på emballagen. MT-nummeret er Lægemiddelstyrelsens godkendelse af, at krav til produktets sikkerhed, kvalitet og virkning er overholdt. Læs mere om, hvad naturlægemidler består af.  

 

Naturlægemidler  

Kosttilskud  

Virkning 

Kan forebygge eller behandle lettere sygdomme eller symptomer 

Kan supplere kosten og påvirke kroppens normale funktioner 

Godkendelse 

Skal godkendes, inden de kommer i handlen 

Skal ikke godkendes 

Godkendes af 

Lægemiddelstyrelsen vurderer og godkender kvalitet, virkning og sikkerhed 

Fødevarestyrelsen kontrollerer ved stikprøver, at produktet har den lovede virkning 

Skema fra Sundhedsstyrelsens folder "Naturmedicin", 2008 

 

Virker naturlægemidler? 

Nogle naturlægemidler virker med større sandsynlighed end andre, og nogle naturlægemidler er ikke videnskabeligt undersøgt. Når vi omtaler naturlægemidlerne her, skelner vi mellem følgende holdepunkter (grader af sikkerhed) for, at et naturlægemiddel har en virkning på en sygdom/et symptom: 

 

1. Gode holdepunkter for effekt: Flere videnskabelige undersøgelser af acceptabel kvalitet har vist effekt.  

 

2. Gode holdepunkter for manglende effekt: Flere videnskabelige undersøgelser af acceptabel kvalitet har ikke vist effekt. 

 

3. Usikre holdepunkter for effekt: Enkelte videnskabelige undersøgelser af acceptabel kvalitet har vist effekt. 

 

4. Utilstrækkelige holdepunkter for effekt: Ingen eller enkelte videnskabelige undersøgelser af ringe kvalitet har undersøgt effekten. 

 

 

Se produktresumeer for godkendte naturlægemidler på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.  

 

EchinaceaEchinacea purpurea 

 

Find naturlægemiddel: 

Cayennepeber 

Coenzym Q10 

Djævleklorod 

Echinacea (purpursolhat) 

Ginkgo 

Hestekastanjefrø 

Kariyat 

Lakridsrod 

Loppefrøskaller (psyllium) 

Padma® 28 

Pebermynte 

Perikon/hyperikum 

Primularod 

Probiotika 

Rosenrod 

Savpalme 

Sennesbælg 

Sinova, Sinopret, Sinux 

Sølvlysrod 

Tranebær 

Valerianerod, baldrianrod 

 

Læs generelt om naturlægemidler

 

Hvordan udarbejdes beskrivelserne? 

Beskrivelserne af naturlægemidler på Medicin.dk Borger er en "oversættelse" til almindeligt dansk af beskrivelserne af naturmedicin naturmedicin på Medicin.dk Professionel. Forfatter på Medicin.dk Professionel er overlæge Lars Ovesen, artiklerne er oversat af cand. komm og b.med.sci., Tone M. Reersted.