ADHD - en ung mands historie
Det går stærkt!
Mor smutter, og vi sætter os ved spisebordet med to store dejlige stykker jordbærkage foran os. "Prøv at fortælle lidt om, hvordan det hele startede", indleder jeg. "Jeg kan ikke huske ret meget", siger Matthias "- jeg tror, jeg fik det at vide, da jeg gik i 4. klasse - altså at jeg havde ADHD. Jeg havde egentlig ikke tænkt på, at jeg var anderledes, og en dag fik jeg bare at vide, at jeg havde ADHD".
"Det jeg kan huske fra mine første skoler er mest noget med, at jeg blev mobbet rigtig meget - jeg blev fx kaldt for langhåret gorilla - det var ikke så sjovt. Jeg har fortrængt meget fra de år", siger Matthias og har for længst spist det store stykke kage, der stod foran ham. Det er ham selv, der kommenterer det, for han ved godt, at han er hurtig. "Det er også noget med ADHD’en - prøv at se, hvor hurtigt jeg spiser. Jeg kan ikke mærke, når jeg er mæt, så jeg spiser bare - det er ligesom om, jeg er unstopable", forklarer han.
Alting går hurtigt; Matthias taler hurtigt, spiser hurtigt og bevæger sig med små hurtige bevægelser. Han ved det - i skolen får han tit at vide, at han taler hele tiden, men at han ikke siger noget - det bliver han ikke ked af, for nogen gange synes han selv, det er rigtigt nok…
"ADHD, asperger, ordblind - jeg har lidt af hvert"
Matthias har gået på to normale skoler, før han blev flyttet til en specialskole for børn med Asperger - for det har han også; ADHD, Asperger, ordblindhed - "og så er jeg platfodet" siger han og tilføjer "så jeg har lidt af hvert". De senere år på den nye skole har været gode for Matthias - han synes i hvert fald, han har lært mere, end han gjorde på de forrige skoler. Samtidig er han også ved at være klar til at starte på en "normal" efterskole, for som han siger med et selvironisk grin, "de andre i min klasse er så mærkelige".
"Hvordan kan du mærke, at du er anderledes end andre unge", spørger jeg. "Det ved jeg ikke", siger Matthias " - det er jeg bare i bund og grund". Samtidig kender Matthias godt symptomerne på ADHD, og dem kan han godt nikke genkendende til. Han har svært ved at koncentrere sig, svært ved at sidde stille, svært ved sociale sammenhænge - han har det bedst bag sin computer og foretrækker kontakten til vennerne i cyberspace fremfor at sidde fysisk sammen med vennerne og spille.
Modelfoto, colourbox
Faste rammer
Matthias har det bedst, når alt er, som det plejer. Da jeg spørger til det, fortæller han, at han i en hel uge har sagt nej til sin mor til at deltage i dette interview. "Jeg siger altid nej til nye ting" siger han og forklarer, at han har en fast rytme, som han helst vil følge: "Piller, skole, klub, hjem og spille. Det er anstrengende, når der sker nyt", forklarer Matthias "så bliver jeg udmattet, ligesom det er anstrengende for mig at være social, jeg bliver meget træt af det", forklarer han og viser tydeligt med sit vridende kropssprog, hvor ubehageligt det er for ham, når han skal noget uvant. Så hvis nogen spørger dig, om du vil med i svømmehallen, hvad svarer du så? "Jeg vil altid svare nej - men altså på en pæn måde, at det har jeg ikke så meget lyst til - helt enkelt fordi det er udenfor min daglige rytme."
Medicinen
Og så er der lige det med pillerne. Hver morgen i hverdagene tager Matthias en pille, der indeholder methylphenidat. Medicinen gør, at Matthias kan koncentrere sig i skolen, men når det ikke er hverdag, har han opdaget, at han ikke skal tage medicinen. Tager han medicin i weekenden, når han ikke skal koncentrere sig om skolearbejde, bliver han næsten lammet. Han bliver tung, sidder bare og stirrer ud i luften og kan ikke finde ud af at sige noget. Matthias synes selv, han har fået det bedre, efter han er begyndt at få medicin - før kunne alle former for lyde distrahere ham og gøre ham forskrækket, og han kunne dårligt koncentrere sig. Nu går det langt bedre med begge dele, synes han. Alligevel er han stadig sensitiv for lyde og indtryk, som der er masser af i en Vesterbrolejlighed. Han kommenterer de lyde, der opstår undervejs, og da katten smyger sig om benene på os og mjaver, synes han, den skal ind i et andet rum - om det er fordi, den forstyrrer ham, eller fordi han bare gerne vil være en god vært, kan jeg ikke helt finde ud af…
Fremtiden - et stykke blankt papir
Jeg spørger til Matthias´ fremtid - om han har nogen planer. "Det er et stykke blankt papir", svarer han "- jeg lever her og nu, jeg tænker ikke på fremtiden, men jeg ved, at jeg gerne vil på efterskole efter 9. klasse - en normal efterskole" siger han med eftertryk.
Redaktionel tilføjelse juni 2018:
Så gik der et par år - og det er kommet redaktionen for øre, at Matthias i sommeren 2018 er blevet student - afsluttende med et flot 10-tal. Redaktionen ønsker tillykke til Matthias. Og takker for at vi må bringe hans fine historie.
|
Matthias’ tips til andre med ADHD |
|---|
|
Læs andre artikler om ADHD
Voksen med ADHD - "ADHD er også min styrke"
Artiklen er af ældre dato, sidst gennemgået i 2021.
