Gå til toppen af siden...

Søg efter sygdomme

 

Tema: Undgå fejl med medicin

Tema: Undgå fejl med medicin
Læs om typiske fejl med medicin, og hvad du selv kan gøre for at undgå dem
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Ormeinfektion

 

Hvad er Ormeinfektion?

Ormeinfektioner i Danmark skyldes rundorm eller bændelorm.

Rundorm
Der findes forskellige typer af rundorm:
Børneorm (Enterobius vermicularis) er langt den mest almindelige årsag til ormeinfektion i Danmark. Børneorm er en ca. 1 cm lang, hvid orm, som er tynd som en tråd og lever i tyktarmen.
Spolorm (Ascaris) er 15-30 cm lang og minder lidt om en stor, hvid regnorm uden regnormens mavebælte. De voksne orm lever i tyndtarmen.

Andre rundorm, som lever i tarmsystemet, men som kun sjældent ses i Danmark, er:
 

  • hageorm (Ancylostoma og Necator)
  • piskeorm (Trichuris)
  • Strongyloides.


Man kan blive smittet med børneorm, spolorm og piskeorm herhjemme, mens hageorm og strongolyides har brug for et varmt og fugtigt klima. De findes udbredt i tropiske og subtropiske områder.

Bændelorm
Der findes tre forskellige typer af bændelorm:
 

  • oksetinte-bændelorm (Taenia saginata)
  • svine-bændelorm (Taenia solium)
  • fisketinte-bændelorm (Diphyllobotrium latum).


Bændelormen kan blive flere meter lang. Den lever i menneskets tarmkanal, hvor dens hoved bider sig fast på tyndtarmens slimhinde. Der forekommer få tilfælde af oksetinte-bændelorm i Danmark, mens svine-bændelorm og fisketinte-bændelorm er yderst sjældne, og patienterne er praktisk taget altid » smittet i udlandet. Svine-bændelorm er især udbredt i lande med dårlige sanitære forhold og dårlig kødkontrol, mens fisketinte-bændelorm er udbredt i bl.a. Finland og Baltikum. 

Symptomer på orm 

Børneorm: Symptomerne på børneorm er kløe omkring endetarmsåbningen. Kløen skyldes, at hunormene om natten vandrer ud til endetarmsåbningen, hvor de lægger æg i hudfolderne. Barnet kan få mavekneb og let kvalme, men det er dog sjældent. Kløen kan også nedsætte barnets koncentrationsevne. Som regel er der ingen symptomer. Forældre opdager tit, at deres barn har børneorm, ved at se de 1 cm lange trådtynde, hvide orm omkring barnets endetarm eller på afføringen.

Spolorm: Som regel er der ingen symptomer, men der kan opstå anfald af kvalme og mavesmerter. I sjældne tilfælde kan der udvikles tarmslyng og symptomer, der minder om galdesten. Enkelte patienter udvikler » underernæring. I sygdommens tidlige fase kan der opstå » allergiske symptomer som » astma og hudkløe.

Bændelorm: Der er som regel ingen symptomer, i nogle tilfælde lette mavesmerter, diarré og kvalme. Bændelorm kan give vægttab, og fisketinte-bændelorm kan give mangel på vitamin B12. Hvis svinebændelorm giver cysticercose i hjernen, kan der opstå krampetilfælde (epilepsi) - men dette ses kun i Danmark efter » ophold i udlandet

Hvordan forløber sygdommen?

Børneorm: Børneorm er en generende, men helt harmløs sygdom, hvis vigtigste symptom er kløe omkring endetarmsåbningen. Når barnet klør sig, får det æg på fingrene, som det sutter på. På den måde smitter barnet sig selv, og holder infektionen ved lige.
Kløen skyldes, at hunormene om natten vandrer fra tyktarmen og ud til endetarmsåbningen, hvor de lægger deres æg.
Når ormene derefter vil vende tilbage til tarmen, kan de hos piger ved en fejl komme op i skeden. Dette giver ikke symptomer, men kan gøre det vanskeligt at slippe af med ormene igen.

Spolorm: De voksne spolorm lever i tarmen, hvor de normalt ikke giver symptomer. Man kan blive forskrækket ved at finde en 20-30 cm lang orm i toilettet efter afføring, men i Danmark, hvor patienter som regel kun har ganske få orm, er sygdommen harmløs.
I udviklingslandene, hvor patienter kan have hundredevis af orm, kan de i nogle tilfælde give alvorlig sygdom med kolik, galdeanfald og tarmslyng. Hvis man er inficeret med mange orm, kan det også føre til » underernæring. Når man er blevet smittet, varer det nogle uger, før de voksne orm bliver dannet. I denne tid vandrer ormens larver gennem lungerne, og dette kan føre til allergilignende reaktioner, fx » astma eller » nældefeber. Disse symptomer, som kan opstå, også selv om der er meget få orm, er forbigående og kræver ikke behandling.

Bændelorm: Bændelorm giver som regel ingen symptomer og er helt harmløse. Når bændelormens larve er kommet ned i tarmen, udvikler den sig til et hoved, hvorfra den fuldvoksne bændelorm vokser ud. Ormen kan blive op til 10 m lang og er delt i led, som bliver ved at vokse ud fra hovedet, mens de yderste led falder af og føres ud med afføringen. Man opdager som regel infektionen, fordi man kan se leddene i afføringen. Disse led indeholder ormens æg, som derefter frigøres i omgivelserne (se nedenfor).

Svine-bændelorm har den ubehagelige egenskab, at de yderste led kan begynde at frigøre æg allerede i tarmen. Hvis man får æg på fingrene (fx efter toiletbesøg) og herfra i munden (fx ved at spise med fingrene) kan man altså blive smittet med æg fra "sin egen bændelorm". Herved opstår der den type væskefyldte blærer (cyster) i mennesket, som ellers normalt opstår i svinet. Disse cyster kan forekomme over hele kroppen, fx i muskler, hud, hjerne og indre organer. Herved opstår sygdommen cysticercose, som bl.a. kan vise sig som » epilepsi, hvis cysterne findes i hjernen. 

Hvem får sygdommen?

Børneorm: Skyldes smitte med æg fra børneorm.

Spolorm: Alle, som indtager æg fra spolorm, kan blive smittet.

Bændelorm: Alle, som spiser råt eller utilstrækkeligt opvarmet oksekød, svinekød eller ferskvandsfisk, der indeholder de smitsomme cystestadier, kan få bændelorm. 

Hvordan smitter ormeinfektion?

Børneorm: Børneorm smitter fra menneske til menneske. Æggene kan overleve i støv i 2 uger. Børn i daginstitutioner smitter let hinanden: Barnet får ormeæg på fingrene og sutter på fingrene - på den måde kommer æggene ned i barnets mave-tarmkanal, hvor de udvikler sig til orm. Børneorm smitter nemt andre i familien, og derfor er det vigtigt, at hele husstanden bliver behandlet samtidigt. Da æggene kan overleve flere uger i omgivelserne, er grundig rengøring også vigtig. Desuden kan børnene smitte sig selv, fordi behandlingen ikke dræber æggene, men kun de voksne orm. Det er derfor vigtigt at gentage behandlingen.

Spolorm: Spolormens æg udskilles med afføringen, og de kan blive overført til mennesker gennem fødevarer, som ikke er opvarmet tilstrækkeligt. I Danmark smittes de fleste mennesker med spolorm fra svin, og sygdommen er derfor hyppigst blandt børn, der leger i landbrugsområder.

Bændelorm: Bændelorm smitter ikke direkte fra menneske til menneske, for æggene udvikler sig kun, hvis de bliver indtaget af køer, svin eller fisk. I dyrets tarmsystem udvikler de sig til larver, som vandrer til musklerne og danner tinter (smitsomme blærer). Det er disse tinter, man smittes med, når man spiser råt okse- eller svinekød eller rå fisk.
Se dog ovenfor om smitte med æg ved svine-bændelorm

  

Læs artiklen om » "Håndvask eller sprit?" 

Hvad er årsagen til ormeinfektion?

Børneorm: Skyldes, at du er blevet smittet med æg fra børneorm.

Spolorm: Skyldes, at du er blevet smittet med æg fra spolorm.

Bændelorm: Skyldes, at du er blevet smittet med tinter fra bændelorm. En særlig form (cysticercose) skyldes, at du er blevet smittet med æg af en svine-bændelorm. 

Undersøgelser

Børneorm: Lægen eller forældrene tager et stykke klar tape og trykker den klistrende side mod barnets endetarmsåbning, helst om morgenen før toiletbesøg. Derefter klæbes tapen på et objektglas, som undersøges i mikroskop for at finde eventuelle æg. Det er lettest at tage prøven med tapen spændt hen over en træspartel, og det er vigtigt at have handsker på for at undgå selv at blive smittet.

Spolorm: Laboratoriet undersøger » en afføringsprøve i mikroskop for at se, om afføringen indeholder æg. Ved en røntgenundersøgelse af tarmen er det i nogle tilfælde muligt at se ormene. Hele orm skal opsamles og afleveres til lægen, som sender den til undersøgelse på et laboratorium.

Bændelorm: Laboratoriet undersøger leddene, som udskilles med afføringen. Hvis man ikke kan få en prøve af et led, kan afføringen undersøges i mikroskop for at se, om den indeholder æg. Cysticercose diagnosticeres med hjernescanning og antistofmåling i » en blodprøve

Specielle forhold hos børn

Børneorm: Det er vigtigt, at hele husstanden bliver behandlet samtidigt. Derudover er det nødvendigt med en god hygiejne, som er: 

  •  » grundig håndvask
  • kortklippede negle
  • eventuelt bomuldshandsker til børnene om natten
  • hyppigt skift af undertøj og sengetøj
  • grundig rengøring (fjern mest muligt støv)
  • et bad hver morgen for at fjerne æg omkring endetarmsåbningen

Behandling

Børneorm: Børneorm behandles med mebendazol eller pyrvin. Hele husstanden skal behandles samtidigt, og behandlingen skal gentages mindst 3 gange med 14 dages mellemrum. Det kan være en god ide samtidig at give et » mildt afføringsmiddel for at få skyllet ormene ud - især hvis der er » hård afføring.
Hos piger, hvor ormene kan kravle op i skeden, kan behandlingen kræve et andet ormemiddel, albendazol. Albendazol til mennesker er ikke i handlen i Danmark, men kan skaffes af hospitaler og speciallæger.

Spolorm: Spolorm behandles med mebendazol.

Bændelorm: Bændelorm behandles med niclosamid plus eventuelt et afføringsmiddel. Behandling af cysticercose omfatter særlige ormemidler og immundæmpende medicin (» binyrebarkhormon). Behandlingen foretages kun af specialister. 

Lægemidler

Rundorm
Mebendazol virker ved at hæmme rundormenes sukkeroptagelse. Både voksne orm og larvestadier dræbes. Æg af spolorm og piskeorm dræbes, mens æg af børneorm kan overleve.
Når ormene er døde, udskilles de med afføringen.

Pyrvin virker formentlig ved at hæmme børneormenes optagelse af ilt og sukker. Ormene dør i løbet af et par dage og udskilles med afføringen. Æggene dræbes ikke. Virkningsmekanismen er ikke helt klarlagt.
Virksomme stofferPræparater
Bændelorm

Niclosamid virker ved at hæmme bændelormens optagelse af sukker og ilt. Ormen frigøres derved fra sin tilhæftning til tarmslimhinden og føres bort med afføringen. Æggene slås ikke ihjel.
Niclosamid er ikke i handelen i Danmark, men kan skaffes af hospitaler og speciallæger. Læs mere om infektioner med bændelorm i » Ormeinfektion

Forfattere

Revisionsdato

2014-09-03
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer