Influenza

Hvad er Influenza?

Influenza er en smitsom virusinfektion, som oftest kommer i vinterhalvåret - af og til i epidemier, hvor mange bliver syge. Hvis epidemien rammer over hele verden, tales om en pandemi. 

Symptomerne er: 

Hvordan forløber sygdommen?

Man bliver syg nogle dage efter, at man er blevet smittet. Influenza varer som regel cirka 1 uge, og man bliver helt rask bagefter. I sjældne tilfælde kan man være svækket under influenzatilfældet, så man er blevet mere modtagelig for andre og mere alvorlige infektioner, fx » lungebetændelse og » meningitis.
Hvert år er der personer, som dør, når Danmark rammes af sæson-influenza. Det er især ældre og personer med kroniske sygdomme. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at de nævnte grupper vaccineres hvert år.
Personer med risikofaktorer som kronisk lunge- eller hjertesygdom, » sukkersyge, graviditet, » svær overvægt eller sygdomme eller medicinsk behandling, som sænker immunforsvaret, risikerer et mere alvorligt forløb. 

Hvem får sygdommen?

Hvordan smitter influenza?

Influenza smitter ved, at en person med influenza hoster eller nyser i nærheden af dig. En anden måde er, at du rører ved fx et bord, som den syge lige har hostet eller nyst hen over, og du bagefter gnider dig i øjnene eller piller næse. Influenza smitter let. Læs artiklen om » "Håndvask eller sprit?" 

Hvad er årsagen til influenza?

Der findes flere typer af sæsoninfluenza, men influenza A-virus og influenza B-virus er dem, vi kender fra epidemierne i vinterhalvåret. De nye typer influenza-virus opstår ofte i Asien og bliver derfra hurtigt spredt til resten af verden.
Influenza-virus betegnes, ud over A eller B, med et H (hæmaglutinin) og et tal samt N (neuraminidase) og et tal, fx influenza A, H1N1.
Nye virus opstår, fx når en gris samtidig er smittet med grise-, menneske- og » fugleinfluenza. De forskellige influenza-virus, som er i grisens celler samtidig, kan udveksle egenskaber, så der opstår et nyt virus.
Dette var tilfældet med "svineinfluenza" (H1N1-influenza), som netop var et nyt virus, som hovedparten af verdens befolkning ikke havde mødt endnu. Mange personer over 50 år havde dog haft infektion med dette eller et lignende virus tidligere og havde dermed nogen beskyttelse mod H1N1-influenza. 

Undersøgelser

Normalt foretager lægen ingen undersøgelse, men du kan få taget en slimprøve fra næsen eller svælget, som lægen sender til undersøgelse for at finde ud af, om du har type A- eller B-influenza eller en tredje type. 

Specielle forhold hos børn

Børn er mere udsat for at få influenza end voksne, og de kan ligesom voksne få høj feber. Det er vigtigt, at du ikke dækker et barn med høj feber til med tæpper og dyner. Og et barn med høj feber skal drikke meget væske.  

Behandling

Når du har influenza, bør du holde dig hjemme, både fordi du har brug for det, og for at du ikke skal smitte andre. Drik rigeligt med væske - varme drikke kan lindre i halsen. Smertestillende midler gør, at du får det bedre.

Du kan lade dig » vaccinere mod influenza. Hvert efterår sælges en vaccine, som med stor sandsynlighed beskytter mod den type af sæsoninfluenza, man forventer vil komme. Du skal have vaccinen om efteråret, for at vaccinationen kan virke hele vintersæsonen, hvor risikoen for at få influenza er størst.
Vaccinen er effektiv 2-3 uger efter vaccination, men giver ikke en fuldstændig beskyttelse for alle, og den virker kun i 1 år. Derfor skal du have en ny vaccination hvert år, hvis du ønsker at være beskyttet. 

» Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at du bliver vaccineret, hvis du 

Forfattere