Gå til toppen af siden...

Søg efter sygdomme

Læs mere

 
Forstoppelse

Undersøgelser

 
Rektoskopi
Sigmoideoskopi

Emneord/synonymer

 
Blødning fra endetarm
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Hæmorider

 

Hvad er Hæmorider?

Hæmorider (tumores haemorrhoidales) er puder af udposninger på blodkarrene (venerne) i endetarmen. Hæmorider kan opstå pludseligt, men som regel er det en kronisk sygdom i sværere eller lettere form.

Hovedsymptomer er blødning i forbindelse med toiletbesøg, ofte i form af sprøjt af frisk blod i kummen. Derudover har du smerter, ubehag, svien, udflåd og kløe omkring endetarmen.

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen kan blive værre med tiden, hvis man ikke forebygger den ved at ændre kostvaner og afføringsvaner. Hæmorider er ikke nogen ondartet sygdom, og den kan ikke udvikle sig til det, men hæmorider kan blive indeklemte, og der kan opstå en blodprop i hæmoriden. Begge tilstande er meget smertefulde og kræver operation.

Hvem får sygdommen?

Alle kan få sygdommen, men ældre er mere udsatte end yngre, og cirka halvdelen af befolkningen vil på et tidspunkt få gener af hæmorider. Sygdommen er yderst sjælden hos børn.

Hvad er årsagen til hæmorider?

Hvis du har » forstoppelse og skal trykke meget ved toiletbesøg, kan du få hæmorider. Hæmorider opstår, fordi venerne i endetarmen mister deres faste forankring, bliver indeklemt, får øget blodfylde og kan blive presset ud af endetarmsåbningen. 

Undersøgelser

Lægen foretager en kikkertundersøgelse af din endetarm ( » ano-rektoskopi) - og i visse tilfælde får du også foretaget en kikkertundersøgelse af din tyktarms nederste 60 cm ( » sigmoideoskopi). 

Behandling

Hvad kan jeg selv gøre? 

Behandlingen afhænger af, hvor svære hæmoriderne er. For alle med hæmorider gælder det dog, at det er vigtigt at undgå » forstoppelse. Du kan undgå forstoppelse ved at spise mere » fiberholdig kost og drikke tilstrækkeligt med væske. Fysisk aktivitet vil også mindske risikoen for forstoppelse.

Medicinsk behandling 

Til lokal behandling af hæmorider anvendes cremer, salver eller stikpiller (suppositorier), der både indeholder et lokalbedøvende middel og et binyrebarkhormon, som hæmmer reaktionen (inflammationen) i vævet. Du må højst få denne behandling i fire uger pga. risiko for at beskadige slimhinden.

Man kan indsprøjte polidocanol omkring hæmoriderne, så blodkarrene trækker sig sammen, og blødningen ophører. Denne behandling har aldrig vundet større anvendelse i Danmark, fordi man risikerer, at slimhinden omkring hæmoriden får for lidt blod og derfor dør.

Til systemisk behandling kan anvendes karstabiliserende lægemidler, som nedsætter udspilningen af venerne og beskytter de små blodkar.

Operation kan bestå i, at lægen afsnører hæmoriden med elastikker eller skærer den væk. Elastikmetoden kræver ikke bedøvelse, men den metode kan kun bruges, hvis hæmoriden sidder i den del af endetarmen, som ikke indeholder nerver.

Hvis du skal have fjernet hæmorider, der sidder uden for endetarmsåbningen, skal du bedøves. 

Lægemidler

Binyrebarkhormoner til rektal brug
Virksomme stofferPræparater
Karstabiliserende midler
Virksomme stofferPræparater
Polidocanol
Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Jakob W. Hendel (Forfatter)

Revisionsdato

2010-06-28
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer