Hudkløe

I kroppen findes en lang række signalstoffer, fx histamin, der har forskellige virkninger, når de bindes til såkaldte receptorer. Histaminreceptorer (H-receptorer) findes mange forskellige steder i kroppen, og kan opdeles i undertyper, hvor H₁- og  H₂-receptorer er vigtigst. Når histamin bindes til H₁-receptorer, udløses de overfølsomhedsreaktioner, som ses ved fx » høfeber og » nældefeber eller efter » insektstik (rindende øjne og næse, nysen, hududslæt osv.). 

Antihistaminer er lægemidler, der virker ved at sætte sig på H₁-receptorerne. Herved forhindres histamin i at nå receptoren, og den allergiske reaktion dæmpes/forhindres. 

Alle antihistaminer, der gives som » tabletter, » mikstur eller » indsprøjtning, kan i tilstrækkelige høje doser virke sløvende. Selvom man af praktiske grunde opdeler midlerne i » sløvende og » ikke-sløvende antihistaminer, kan særlig følsomme patienter godt opleve en vis døsighed ved nogle præparater, selvom de er klassificeret som ikke-sløvende. Har du mistanke om sløvende bivirkninger af en type antihistamin, kan du forsøge en anden type. 

» Binyrebarkhormoner hæmmer betændelsesreaktionen (inflammationen) ved en lang række hudsygdomme herunder eksem. Når inflammationen hæmmes, aftager rødme, kløe og irritation i huden.

Hudmidler med binyrebarkhormoner inddeles i fire grupper efter, hvor kraftig virkningen er: 

Hvis der både er eksem og infektion med bakterier eller svampe i huden, skal binyrebarkhormonbehandling kombineres med midler mod bakterier eller svamp: 

De aktive stoffer, som trænger ned i huden, virker lokalbedøvende efter et par minutter. Virkningen aftager efter 1-2 timer. Midlerne findes som » salve, » kutan opløsning eller » kutanspray.