Hudkløe

Revideret: 04.09.2014

Hvad er Hudkløe?

Hudkløe (pruritus) er et symptom, det vil sige et tegn på en reaktion i huden. Hudkløe kan optræde begrænset til et enkelt eller flere områder, men det kan også klø over hele kroppen.

Symptomer

Hudkløe er sjældent det eneste symptom. Som regel optræder det sammen med nældefeber eller tørhed.

Hvordan forløber sygdommen?

Forløbet og varigheden af lidelsen afhænger helt af, hvad der har udløst den.

Hvem får sygdommen?

Alle kan få hudkløe.

Hvad er årsagen til hudkløe?

Hudkløe skyldes stimulation af følenerver i huden. Kløen kan opstå af mange forskellige årsager. Årsagerne kan opdeles i to grupper: dem, der kommer udefra, og dem, der kommer indefra. Somme tider ved man dog ikke, hvad årsagen er.

Udefrakommende årsager: 

  • Nikkel, parfume, gummi m.m. ved allergisk kontakteksem. Vand, sæbe, skæreolier m.m. ved irritativt kontakteksem.
  • Medicin. De fleste lægemidler (også naturlægemidler) kan give kløe på grund af en allergisk reaktion. Det kan komme både efter kort og lang tids anvendelse af medicinen.
  • Fødevarer, fx frugt, nødder m.m.
  • Insektstik/bid, fx myg, bier, hvepse, bremser, myrer m.m.
  • Mider, fx fnat.


Indefrakommende årsager: 

  • Astma-eksem
  • Mange andre hudsygdomme. Tørhed i huden kan somme tider være den eneste årsag til hudkløe. Dette er specielt et problem hos ældre.
  • Medicinske sygdomme, fx nyresygdomme, skrumpelevergaldesvejssygdomme, lymfekirtelsygdomme, blodsygdomme (fx jernmangel), stofskiftesygdomme og  sukkersyge.

Undersøgelser

I nogle tilfælde er det oplagt, hvad hudkløen skyldes; men i andre tilfælde er det nødvendigt, at du bliver undersøgt for allergi og andre sygdomme. 

Behandling

Hvad kan jeg selv gøre 

Lider du af tør hud, så sørg for at smøre dig grundigt med fed creme uden parfume. 

  

Medicinsk behandling  

Behandlingen af hudkløe skal først og fremmest rettes mod den sygdom, som er årsagen. 

Antihistaminer virker i visse tilfælde. Binyrebarkhormoner modvirker betændelsesreaktionen i huden og dæmper derfor også kløen. Lokalbedøvende midler kan have en vis virkning. 

Lægemidler

Antihistaminer

I kroppen findes en lang række signalstoffer, fx histamin, der har forskellige virkninger, når de bindes til såkaldte receptorer. Histaminreceptorer (H-receptorer) findes mange forskellige steder i kroppen, og kan opdeles i undertyper, hvor H1- og  H2-receptorer er vigtigst. Når histamin bindes til H1-receptorer, udløses de overfølsomhedsreaktioner, som ses ved fx høfeber og nældefeber eller efter insektstik (rindende øjne og næse, nysen, hududslæt osv.). 

  

Antihistaminer er lægemidler, der virker ved at sætte sig på H1-receptorerne. Herved forhindres histamin i at nå receptoren, og den allergiske reaktion dæmpes/forhindres. 

  

Alle antihistaminer, der gives som tabletter, mikstur eller indsprøjtning, kan i tilstrækkelige høje doser virke sløvende. Selvom man af praktiske grunde opdeler midlerne i sløvende og ikke-sløvende antihistaminer, kan særlig følsomme patienter godt opleve en vis døsighed ved nogle præparater, selvom de er klassificeret som ikke-sløvende. Har du mistanke om sløvende bivirkninger af en type antihistamin, kan du forsøge en anden type. 

Ikke-sløvende antihistaminer.
Sløvende midler

Binyrebarkhormoner til anvendelse på huden

Binyrebarkhormoner hæmmer betændelsesreaktionen (inflammationen) ved en lang række hudsygdomme herunder eksem. Når inflammationen hæmmes, aftager rødme, kløe og irritation i huden.

Hudmidler med binyrebarkhormoner inddeles i fire grupper efter, hvor kraftig virkningen er: 

  

Binyrebarkhormoner virker kun på symptomerne og ikke på selve årsagen til symptomerne. De bør kun anvendes i begrænset tid. Hvis der også er infektion i huden med bakterier eller svamp, skal man anvende kombinationspræparater, som ud over binyrebarkhormon indeholder lægemidler mod disse infektioner. 

Svagt virkende midler
Middelstærkt virkende midler
Stærktvirkende og meget stærkt virkende midler

Kombinationer med binyrebarkhormon

Hvis der både er eksem og infektion med bakterier eller svampe i huden, skal binyrebarkhormonbehandling kombineres med midler mod bakterier eller svamp: 

  

Hudmidler, der virker opblødende på hudens øverste lag (keratolytika) og lokalbedøvende, kan også kombineres med midler, der indeholder binyrebarkhormon: 

 

Kombinationer med svagtvirkende binyrebarkhormon
Kombinationer med middelstærkt virkende binyrebarkhormon
Virksomme stoffer Præparater
Kombinationer med stærkt virkende binyrebarkhormon

Lokalbedøvende hudmidler

De aktive stoffer, som trænger ned i huden, virker lokalbedøvende efter et par minutter. Virkningen aftager efter 1-2 timer. Midlerne findes som salve, kutan opløsning eller kutanspray

Forfattere

Carsten Sand (Forfatter)