Gonoré

Hvad er Gonoré?

Betændelsen sidder i urinrøret og (hos kvinder) i livmoderhalsen. Derfor kan kvinden få » udflåd fra skeden, og manden udflåd fra urinrøret - en såkaldt "dryppert". Du har svien og smerter, når du lader vandet.

Mange kvinder og nogle mænd har dog ingen symptomer, men de kan godt smitte andre alligevel. Gonoré kan sidde forskellige steder afhængigt af, hvilken form for sex du har haft. Du kan få gonoré i endetarmen - det giver smerter i endetarmen, og der kan flyde betændelse ud, eventuelt med blod i. Gonoré kan også sætte sig i halsen og give let feber, men ikke egentlig halsbetændelse. 

Hvordan forløber sygdommen?

Hvis en gonoré bliver behandlet hurtigt, bliver du rask, uden at sygdommen får følger. Hos en kvinde kan gonoré sprede sig til æggelederne og efterlade ar, som giver øget risiko for, at kvinden bliver gravid uden for livmoderen. Der er desuden risiko for, at kvinden » bliver steril.

Mænd kan få gonoré i bitestiklen (» bitestikelbetændelse), og det kan føre til nedsat frugtbarhed.

Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse, hvis moderen har gonoré. Hvis øjenbetændelsen ikke bliver behandlet, kan barnet blive blindt.

I sjældne tilfælde kan gonoré give betændelse i et led, så man får feber og smerter i leddet. 

Hvem får sygdommen?

Hvordan smitter gonoré?

Hvad er årsagen til gonoré?

Undersøgelser

På mænd vil lægen tage en prøve fra urinrøret, endetarmen og svælget, på kvinder tages desuden en prøve fra livmoderhalsen. Lægen kan selv mikroskopere lidt sekret, men vil oftest sende alle prøverne til et laboratorium. Et par dage efter kan laboratoriet så give svar på, om du har gonoré. 

Specielle forhold hos børn

Et nyfødt barn kan blive smittet i øjnene under fødslen, hvis moderen har gonoré. Barnet kan få en » øjenbetændelse, som kan gøre det blindt, hvis det ikke bliver behandlet hurtigt med ceftriaxon. 

Behandling

Gonoré behandles med antibiotika, men flere og flere gonoré-bakterier er blevet resistente over for forskellige antibiotika. Resultatet af den undersøgelse, laboratoriet foretog, kan derfor betyde, at du skal behandles med et andet antibiotikum.

Normalt får du antibiotika afhængig af, hvad bakterien er følsom for; ofte et fluorquinolon (ciprofloxacin) som tabletter eller et cefalosporin (ceftriaxon) som indsprøjtning i en muskel. Én dosis er nok. 

Forfattere