Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

For lavt stofskifte

 

Hvad er For lavt stofskifte?

For lavt stofskifte (hypotyroidisme, myksødem) er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen ikke danner tilstrækkeligt af de livsvigtige stofskiftehormoner thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3).

Symptomerne på for lavt stofskifte er: 

  • langvarig træthed
  • dårlig hukommelse
  • nedsat appetit
  • øget vægt
  • tør hud og tyndt hår.

 

I svære tilfælde desuden: 

  • udtalt kuldskærhed
  • dyb stemme
  • hævelser omkring øjnene
  • langsom puls
  • forstoppelse.

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen udvikler sig som regel langsomt og er livslang. Med den rigtige behandling er for lavt stofskifte helt ufarligt og behandlingen med hormontabletter uden komplikationer. Uden behandling kan man dø af sygdommen.

Hvem får sygdommen?

Kvinder får 5-10 gange oftere end mænd for lavt stofskifte.

Hvad er årsagen til for lavt stofskifte?

Årsagen til for lavt stofskifte er, at skjoldbruskkirtlen ikke danner nok thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Det kan være medfødt, men skyldes hyppigst 

 

Dannelse af antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, som også kaldes kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen (Hashimotos thyroiditis), skyldes et samspil mellem arvelige forhold og miljøfaktorer. Her spiller også cigaretrygning og høj jodindtagelse en vis rolle. 

Undersøgelser

Hvis lægen har mistanke om, at du har for lavt stofskifte, tages » en blodprøve, og indholdet af stofskiftehormoner måles. Nogle gange foretages en scanning af skjoldbruskkirtlen enten ved hjælp af ultralyd eller efter, at du har fået indsprøjtet et radioaktivt mærket sporstof i en blodåre (skintigrafi). 

Specielle forhold hos børn

Ét ud af 3-4.000 nyfødte børn har medfødt for lavt stofskifte. I Danmark bliver alle nyfødte undersøgt ud fra en blodprøve fra hælen. Børn med for lavt stofskifte udvikler sig normalt, hvis de bliver behandlet med stofskiftehormon fra fødslen.

Behandling

Behandlingen består af tabletter, der indeholder det syntetiske hormon, levothyroxin. Behandlingen er oftest livslang. Hvis du får for meget stofskiftehormon, kan du få symptomer på » for højt stofskifte.

Graviditet: Det er af afgørende betydning for fostret, at moderens stofskifte er normalt under hele graviditeten. Hvis du er gravid og har for lavt stofskifte, skal du fortsætte med behandling med stofskiftehormon og hyppigt gå til kontrol, da dosis typisk skal øges med 25-50%. 

Lægemidler

Midler mod nedsat stofskifte
Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Laszlo Hegedüs (Forfatter)

Revisionsdato

2012-08-09
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer