Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

For højt stofskifte

 

Hvad er For højt stofskifte?

For højt stofskifte (tyrotoksikose, hypertyroidisme) kaldes også Basedows sygdom eller Graves' sygdom. Det er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen danner for meget af det ene eller begge stofskiftehormoner thyroxin (T4) og triiodthyronin (T3).
Ved Graves' sygdom er skjoldbruskkirtlen ensartet. Ved knudestruma, der ses hos ca. halvdelen af danske patienter med » forstørret skjoldbruskkirtel, er skjoldbruskkirtlen ujævn og knudret. Især ældre har knudestruma ved for højt stofskifte.

Symptomerne på forhøjet stofskifte er: 

  • indre uro
  • træthed
  • svedtendens
  • rysten på hænderne
  • hjertebanken, evt. uregelmæssig puls
  • vægttab.

Andre symptomer er hyppige, løse afføringer, menstruationsforstyrrelser og problemer med at koncentrere sig. Enkelte får påvirkning af øjnene med fremstående øjne, øget tåreflåd, hævede øjenlåg, dobbeltsyn eller nedsat syn (Basedows øjensygdom, exophthalmus). Struma forekommer især hos ældre. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen kan forløbe over måneder, men som regel varer den i flere år. Hvis man får den rigtige behandling, er for højt stofskifte helt ufarligt, men uden den rigtige behandling kan man få komplikationer eller i værste tilfælde dø af sygdommen.

Hvem får sygdommen?

Kvinder rammes 5-10 gange oftere end mænd. Sygdommen findes i alle aldersgrupper, men sjældent før 20-års-alderen. Graves' sygdom ses hyppigst i 35-55-års-alderen, hvorimod knudestruma er mest almindelig efter 50-års-alderen.

Hvad er årsagen til for højt stofskifte?

For højt stofskifte skyldes en øget mængde af de to stofskiftehormoner thyroxin (T4) og/eller triiodthyronin (T3) i blodet. Stofskiftehormonerne dannes i skjoldbruskkirtlen. Det øgede indhold i blodet kan enten skyldes øget frigivelse af hormoner pga. infektion (oftest med virus) i skjoldbruskkirtlen eller øget dannelse af disse hormoner i kirtlen.
Udvikling af for højt stofskifte skyldes et samspil mellem arvelige forhold og miljøfaktorer, hvor rygning og jodmangel er de vigtigste.

Undersøgelser

Hvis lægen har mistanke om, at du har forhøjet stofskifte, tages » en blodprøve, og indholdet af stofskiftehormoner måles.
Desuden foretages ofte scanning af skjoldbruskkirtlen, enten ved hjælp af ultralyd eller efter, at du har fået indsprøjtet et radioaktivt mærket sporstof i en blodåre (skintigrafi). 

Specielle forhold hos børn

Propylthiouracil frarådes hos børn på grund af en øget risiko for påvirkning af leveren og leversvigt. 

Behandling

Der er tre mulige behandlinger: 

  • Medicinsk behandling med tabletter. Disse tabletter skal hæmme dannelsen af hormoner i skjoldbruskkirtlen. 5-10% af patienterne får bivirkninger. Hvis du får feber, hududslæt eller ledsmerter, skal du søge læge. Førstevalgsbehandling er præparater, som indeholder imidazolderivater (Thycapzol®, Thiamazol eller Neo-Mercazole®) på grund af færre bivirkninger.
  • Operation, som oftest efter en tabletbehandling.
  • Behandling med radioaktivt jod, som oftest efter en tabletbehandling.

 

» Beta-blokkere, specielt den ikke-selektive beta-blokker propranolol, bruges ofte som behandling, der dæmper symptomerne, indtil stofskiftet er blevet normalt. De hjælper specielt ved at mindske symptomer som indre uro, svedtendens og hjertebanken.

Graviditet: Du kan godt blive gravid, selvom du får behandling med tabletter for forhøjet stofskifte. Oftest anbefales propylthiouracil i den første tredjedel af graviditeten og herefter et præparat, som indeholder imidazolderivater. Du kan også amme uden risiko for barnet. Du skal dog hyppigt gå til kontrol ved en specialist, da normalt stofskifte er afgørende for fosterets udvikling og for moderens trivsel.

Du må ikke blive gravid de første 4 måneder efter behandling med radioaktivt iod. Denne behandling må heller ikke gives til gravide eller kvinder, som ammer. 

Lægemidler

Midler mod forhøjet stofskifte
Virksomme stofferPræparater
Beta-blokkere


Beta-blokkere er forskellige stoffer, som har det til fælles, at de kan blokere » beta-receptorerne.
Beta-blokkere opdeles i to grupper:
De » Selektive beta-blokkere blokerer kun beta1-receptorerne og virker først og fremmest på hjerte og kredsløb. 

De » Ikke-selektive beta-blokkere blokerer både beta1- og beta2-receptorerne og udløser derfor en virkning flere forskellige steder i kroppen. 

  

Beta-blokkere anvendes først og fremmest i behandlingen af » Forhøjet blodtryk og andre sygdomme i hjerte og kredsløb, fx » Hjertesvigt, » Hjerterytmeforstyrrelser og som forebyggende middel mod » Hjertekrampe

Visse beta-blokkere kan anvendes i den forebyggende behandling af » Migræne

Den ikke-selektive beta-blokker propranolol kan desuden benyttes til forebyggelse af » Åreknuder i spiserøret, ved » For højt stofskifte samt ved » Skrumpelever

Nogle beta-blokkere findes tillige som øjendråber og anvendes i behandlingen af forhøjet tryk i øjet (» Grøn stær).

Selektive og ikke-selektive beta-blokkere er lige effektive, men hvis man samtidig har problemer med vejrtrækningen, bør de selektive beta-blokkere anvendes, fordi de ikke-selektive beta-blokkere kan forværre vejrtrækningsproblemerne ved fx » Astma eller » KOL

Propranolol

Propranolol er en » beta-blokker.  

Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Laszlo Hegedüs (Forfatter)

Revisionsdato

2012-08-09
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer