Gå til toppen af siden...

Søg efter sygdomme

Tema om psykiske lidelser

Tema om psykiske lidelser
Psykiske lidelser er sygdomme som så meget andet, men det er ikke altid nemt at spotte patienten.

Emneord/synonymer

 
Angstanfald
Psykisk sygdom
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Panikangst

 

Hvad er Panikangst?

Panikangst  er en tilstand, som er præget af tilbagevendende pludseligt indsættende panikanfald, der ikke skyldes en reel ydre fare eller belastning. 

Et panikanfald præges af typiske fysiske angstsymptomer, som hjertebanken, åndenød, sveden, rystning og svimmelhed samt ubehagelige psykiske symptomer, som frygt for at miste selvkontrollen og dødsangst. 

Hvordan forløber sygdommen?

Panikanfaldene optræder i begyndelsen helt uprovokeret. Senere kan de udløses, hvis du kommer på steder, hvor du tidligere har oplevet et panikanfald, fx supermarkeder eller overfyldte busser. Forløbet er hos mange forbigående med risiko for senere tilbagefald, men kan blive kronisk hos en mindre gruppe, ca. 30%. Ved et langvarigt forløb optræder ofte depression, og personen isolerer sig, fordi panikanfaldene udløses mange steder. 

Hvem får sygdommen?

Sygdomsrisikoen er ca. 2-4%, og tilstanden ses dobbelt så hyppigt hos kvinder, som hos mænd. Den optræder allerede i barndom og ungdomsår, men de fleste søger først behandling i 20-30-års-alderen. 

Hvad er årsagen til panikangst?

Angstlidelser skyldes et komplekst samspil mellem arvelige og miljømæssige forhold, der fører til en særlig sårbarhed over for belastninger. Indlæring af uhensigtsmæssig adfærd under opvæksten spiller en vigtig rolle. Ubehagelige oplevelser i barndommen kan således senere i livet danne grundlag for udvikling af angstsymptomer. 

Undersøgelser

Det er vigtigt at foretage en grundig undersøgelse for at udelukke sygdomme, der kan give tilsvarende symptomer, fx hjerte- eller stofskiftesygdomme. En grundig psykiatrisk vurdering er også nødvendig for at udelukke sygdomme som » skizofreni, » depression og » stofmisbrug, hvor panikanfald hyppigt ses. 

Behandling

Behandlingen er både samtaleterapi (kognitiv psykoterapi) og medicinsk behandling. Ved kognitiv psykoterapi lærer du teknikker til at beherske angstanfald, og du udsættes gradvist for de situationer, der udløser angst.
Antidepressiv medicin er effektiv over for panikanfald. 

Lægemidler

SSRI-præparater

Denne gruppe af nyere midler mod » depression påvirker især signalstoffet serotonin i hjernen. Da stofferne har færre bivirkninger end de klassiske midler, har de fået ret stor udbredelse. De bruges desuden ved behandling af » angsttilstande.
SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Selective Serotonin Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne.
De omtales i medierne tit misvisende som "lykkepiller". De har ikke væsentlig virkning på normale psykologiske funktioner og kan derfor ikke misbruges, sådan som det er tilfældet med fx » benzodiazepiner.

Midlerne benyttes både til behandling af akutte » depressive episoder og i den forebyggende behandling. De anvendes herudover i stigende grad i behandlingen af » angst og tvangstilstande. 

Virksomme stofferPræparater
SNRI-præparater

Denne gruppe af antidepressive midler omfatter lægemidler, der påvirker et eller flere af hjernens signalstoffer, men på en mere præcis måde end de klassiske antidepressive midler. De påvirker således typisk et eller to af de vigtige signalstoffer: serotonin og noradrenalin. Der er kun mindre forskelle i bivirkninger.
SNRI er en forkortelse af den engelske betegnelse "Serotonin og Noradrenaline Reuptake Inhibitor", som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne. 

Virksomme stofferPræparater
Tricykliske antidepressive midler

Antidepressive midler af denne type har været på markedet i mere end 50 år. Man har således en omfattende erfaring med midlernes virkninger og bivirkninger. Midlerne har flere bivirkninger end de nyere antidepressiva, og forgiftninger med dem kan være livsfarlige.

Midlerne benyttes både ved behandling af akut » depression og i den forebyggende behandling. Det er muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte patient ved at måle mængden af medicin i blodet.
Nogle undersøgelser har vist, at de tricykliske antidepressive midler er mere effektive end de nyere midler til behandling af de meget svære depressioner. 

Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Raben Rosenberg (Forfatter)

Revisionsdato

2012-08-21
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer