Gå til toppen af siden...

Søg efter sygdomme

Soleksem

Læs mere

 
Nældefeber
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Soleksem

 

Hvad er Soleksem?

Soleksem er en unormal reaktion i huden på sollys. Tilstanden benævnes også polymorft lysudslæt. 

Soleksem er således ikke bare en almindelig solskoldning, men en mere kronisk tilstand, som giver tilbagevendende gener i forårs- og sommermånederne. 

Symptomerne begynder i april-maj måned, hvor du får et stærkt kløende udslæt i ansigtet på hals og andre lysudsatte hudområder. På huden kan du få små blærer, røde knopper eller » nældefeber (rødt udslæt, som efter berøring med en brændenælde). Udslættet opstår typisk 24-72 timer efter, du har været i solen, og forsvinder gradvist i løbet af 1-2 uger, hvis du undgår solen. Soleksem går typisk i ro i løbet af juli måned. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen har tilbøjelighed til at brænde ud i løbet af nogle år. Man kan groft sige, at hos halvdelen vil sygdommen svinde i løbet af nogle år, mens den hos den anden halvdel er mere kronisk. 

Hvem får sygdommen?

Soleksem er speciel hyppig i tempererede klimazoner, specielt i Skandinavien, hvor ca. 10-20% af befolkningen har soleksem.
Der er en overvægt af yngre kvinder i 10-30 års alderen blandt dem, der får symptomer. Kvinder udgør således 2/3 af dem, der får soleksem. 

20% af dem, der udvikler soleksem, kan oplyse om lignende tilfælde hos andre familiemedlemmer, hvilket tyder på, at soleksem kan være arveligt. 

Hvad er årsagen til soleksem?

Man kender ikke den nærmere årsag til soleksem. En teori går på, at det drejer sig om en slags allergisk reaktion på et stof, som frigives i huden som reaktion på soludsættelse.
Der er oftest tale om en reaktion, der kan fremkaldes af både lys med lang bølgelængde, UVA-stråler (320-400 nanometer) og lys med kort bølgelængde, UVB-stråler (28-320 nanometer) i sollyset. Man regner med, at ca. 75% er overfølsomme for UVA og 50% for UVB. I begge gruppe er ca. 25% overfølsomme for både UVA- og UVB-stråler. 

Undersøgelser

Hos hudlægen kan du få bekræftet, om det drejer sig om soleksem ved at få udsat huden for små doser kort- og langbølget lys og en kombination af de to. 

Behandling

Hvad kan du selv gøre? 

Hvis du har soleksem, bør du i sommerperioden anvende en beskyttende solcreme med en høj solfaktor (15 eller derover), der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. Anvendelse af hat og langærmet T-shirt eller lignende kan også være med til at forhindre udbrud. Læs også artiklen om » solbeskyttelse.

Du kan få en kortvarig lindring ved at påsmøre området med creme, som indeholder binyrebarkhormon, fx hydrocortisoncreme. 

  

Medicinsk behandling 

Ved sværere soleksem kan hudlægen "hærde" huden ved i de tidligste forårsmåneder at give dig små doser smalspektret UVB-lysbehandlinger nogle gange om ugen. Herved får du senere meget færre udbrud af soleksem i sommerperioden. 

  

Følg altid Kræftens Bekæmpelses » gode råd ved ophold i solen

Lægemidler

Binyrebarkhormoner til anvendelse på huden

» Binyrebarkhormoner hæmmer betændelsesreaktionen (inflammationen) ved en lang række hudsygdomme herunder eksem. Når inflammationen hæmmes, aftager rødme, kløe og irritation i huden.

Hudmidler med binyrebarkhormoner inddeles i fire grupper efter, hvor kraftig virkningen er: 

  

Binyrebarkhormoner virker kun på symptomerne og ikke på selve årsagen til symptomerne. De bør kun anvendes i begrænset tid. Hvis der også er infektion i huden med bakterier eller svamp, skal man anvende » kombinationspræparater, som ud over binyrebarkhormon indeholder lægemidler mod disse infektioner. 

Svagt virkende midler
Virksomme stofferPræparater
Middelstærkt virkende midler
Virksomme stofferPræparater
Stærktvirkende og meget stærkt virkende midler
Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Carsten Sand (Forfatter)

Revisionsdato

2012-07-12
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer