Gå til toppen af siden...

Søg efter sygdomme

 

Tema om forhøjet blodtryk

Tema om forhøjet blodtryk
Bliv klogere på forhøjet blodtryk. Få svar på, hvorfor forhøjet blodtryk kaldes for den stille dræber.

Tema: Undgå fejl med medicin

Tema: Undgå fejl med medicin
Læs om typiske fejl med medicin, og hvad du selv kan gøre for at undgå dem

Tema om sukkersyge

Tema om sukkersyge
Hvad er sukkersyge, og hvordan behandles det?
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Blodprop i hjernen/hjerneblødning

 

Hvad er Blodprop i hjernen/hjerneblødning?

En blodprop i hjernen er den mest almindelige årsag til slagtilfælde (apopleksi). Blodproppen stopper for blod- og ilttilførsel til hjerneceller i blodkarrets forsyningsområde, og kan give pludselig indsættende, halvsidige lammelser og føleforstyrrelser. Tilsvarende symptomer kan opstå, hvis hjerneceller beskadiges på grund af blødning fra en pulsåre i hjernen.

Symptomerne afhænger af, hvilke dele af hjernen, der er beskadiget af blodproppen eller blødningen. Blodprop i hjernen og hjerneblødning giver de samme symptomer, og i begge tilfælde kommer symptomerne gerne helt uden varsel. Ved hjerneblødning er symptomerne tit noget sværere end ved blodprop i hjernen.

Symptomerne omfatter typisk: 

  • lammelse af arm og ben i den ene side af kroppen 
  • halvsidig » lammelse i ansigtet
  • talebesvær og besvær med at forstå andre.

Du kan endvidere have: 

  • problemer med at kontrollere vandladning og afføring
  • bevidsthedsændring (sløvhed, bevidstløshed)
  • ændret psyke (forvirring, grådtendens)
  • ændret syn (synsfeltsindskrænkning)
  • nedsat koncentration og hukommelse
  • nedsat evne til at læse og skrive.

Hvordan forløber sygdommen?

Ved ganske små blodpropper (» transitorisk cerebral iskæmi, TCI) kan symptomerne forsvinde inden for et døgn. Ved større blodpropper varer symptomerne som regel længe. Ved lette og middelsvære lammelser (pareser) kan du som regel genvinde førligheden efter optræning, men total lammelse (paralyse) i en arm eller et ben fører oftest til varig invaliditet. Ca. 20% dør inden for den første måned, og blandt dem, der overlever, vil ca. 35% blive afhængig af hjælp fra andre.
Efter en apopleksi er risikoen for, at man får en ny apopleksi eller dør inden for de kommende 2 år 10-30% og højest hos personer med » forhøjet blodtryk, » sukkersyge, hjertesygdom og høj alder.

En almindelig komplikation er dannelse af blodprop i det lammede ben, en » venetrombose. Disse blodpropper kan løsne sig fra venerne i benet og blive ført op til lungerne og resultere i » blodprop i lungen.

Andre almindelige komplikationer er faldtendens og fejlsynkning. Faldtendensen kan skyldes » svimmelhed og problemer med at styre arme og ben. Mad og drikke, som havner i luftrøret på grund af fejlsynkning, kan medføre » lungebetændelse

Hvem får sygdommen?

Sygdommen rammer især ældre mennesker. Blodprop i hjernen er den næsthyppigste blodpropsygdom - efter » blodprop i hjertet

Hvad er årsagen til blodprop i hjernen/hjerneblødning?

Slagtilfælde skyldes i de fleste tilfælde en blodprop i hjernen. Kun cirka 10% af alle slagtilfælde skyldes en hjerneblødning. Både blodprop i hjernen og hjerneblødning medfører, at hjernen mister en del af sin normale blodforsyning, og dermed holder denne del af hjernen op med at fungere.
En blodprop, som opstår i et forkalket hjernekar, kaldes en trombose, mens en blodprop, der er ført til hjernen fra forkalkninger i halspulsårerne eller fra størknet blod dannet i hjertets forkamre eller hjertekamre, kaldes en emboli» Hjerterytmeforstyrrelse i form af atrieflimren (forkammerflimren) er årsag til ca. en fjerdedel af alle tilfælde af blodprop i hjernen.

Risikoen for at få et slagtilfælde er øget ved: 

Undersøgelser

» CT-scanning af hjernen er en vigtig undersøgelse til påvisning af hjerneblødning. Blodpropper giver ikke altid påviselige forandringer de første dage, men undersøgelsen kan gentages senere eller suppleres med MR-scanning til endelig afklaring af diagnosen. Ultralydsundersøgelse af hjertet ( » ekkokardiografi) og af halsens pulsårer kan vise, om der er forandringer, der måske kan give nye blodpropper.

Blodtrykket kontrolleres, dels fordi forhøjet blodtryk er forbundet med øget risiko for slagtilfælde, dels fordi slagtilfældet ofte medfører akut blodtryksstigning. Hjertediagram  » (ekg) bruges til at afsløre » hjerterytmeforstyrrelser. Blodprøver undersøges bl.a. for » blodsukker og kolesterol. 

Behandling

Behandlingsmulighederne omfatter: 

  

Det er meget vigtigt, at man straks får lægehjælp, dels for at få undersøgt muligheden for at få » blodpropopløsende behandling, dels for hurtigst muligt at få påbegyndt genoptræning af de mistede funktioner.

Det er muligt at opløse blodpropper i hjernen med medicin, men behandling skal gives senest 4½ time efter symptomernes opståen, ellers dør hjernecellerne. Behandlingen kræver indlæggelse, og der skal foretages CT-scanning til udelukkelse af hjerneblødning. I de fleste tilfælde har symptomerne varet for længe til, at blodpropopløsende medicin kan anvendes.

I stedet giver man så lægemidler, som hæmmer væksten af dannede blodpropper og forebygger, at nye opstår. Det kan enten dreje sig om » blodpladehæmmende eller » blodfortyndende midler (antikoagulantia). I de fleste tilfælde er der bedst effekt af blodpladehæmmende midler. Blodfortyndende midler giver man til patienter, der har fået blodprop i hjernen på grund en emboli fra hjertet. Emboli fra hjertet skyldes oftest » hjerterytmeforstyrrelser (atrieflimren) eller hjerteklapsygdom.

Jo hurtigere genoptræningen begynder, desto bedre resultat opnår man. Genoptræningen sker med hjælp fra fysio- og ergoterapeuter. Gennem optræningen kan patientens raske områder i hjernen eventuelt komme til at overtage styringen af de mistede evner. Patienter med talebesvær trænes af talepædagog. 

Lægemidler

Blodpropopløsende midler

Blodpropopløsende midler (fibrinolytika) er medicin, der gives i en blodåre, hvorefter der i blodet dannes et enzym (plasmin), som kan opløse blodpropper. Blodpropopløsende midler bruges kun til behandling af nyligt dannede blodpropper, da behandlingen skal gives, inden blodproppen har forårsaget varig skade på det omkringliggende væv. 

Virksomme stofferPræparater
Blodpladehæmmende midler

Disse midler hæmmer sammenklumpning af blodplader og forebygger derfor blodpropper. Blodplader, som er små celler i blodet, har betydning for dannelse af blodpropper i pulsårerne, især i hjertets kranspulsårer (» blodprop i hjertet) og i hjernens pulsårer (» blodprop i hjernen). 
 

» Acetylsalicylsyre er et meget anvendt blodpladehæmmende middel. Til forebyggelse af blodpropper kræves langt mindre doser, end når acetylsalicylsyre anvendes som smertestillende medicin. 75 mg dagligt er tilstrækkeligt. Man opnår ikke kraftigere forebyggende virkning ved højere doser, kun større risiko for bivirkninger.
» Dipyridamol bruges sammen med acetylsalicylsyre til forebyggelse af blodpropper i hjernen. Dipyridamol har desuden en karudvidende virkning, som hos nogle patienter kan medføre hovedpine.
» Clopidogrel bruges til at forebygge blodpropper i hjernens pulsårer som alternativ til acetylsalicylsyre og dipyridamol. Clopidogrel bruges også sammen med acetylsalicylsyre hos visse personer med blodprop i hjertet og i tilfælde, hvor der er anvendt en stent under ballonudvidelsen af kranspulsårerne.
Glykoproteinhæmmere (» Abciximab» Eptifibatid) bruges til at forebygge blodpropdannelse i forbindelse med ballonudvidelse af pulsårer. De anvendes kun på sygehuse.
» Epoprostenol anvendes udelukkende for at forhindre, at blodet klumper sig sammen i kanyler og slanger i forbindelse med dialyse-behandling.  

» Prasugrel bruges sammen med acetylsalicylsyre til at forebygge blodpropskomplikationer ved ballonudvidelse (PCI, perkutan koronar intervention) hos personer med akut blodprop i hjertet. 

» Ticagrelor bruges til forebyggelse af nye blodpropper hos patienter, der har en blodprop i hjertet. Behandlingen kan vare op til 12 måneder og gives sammen med acetylsalicylsyre. 

Virksomme stofferPræparater
Blodfortyndende midler

Blodfortyndende midler (antikoagulantia) fortynder blodet, dvs. nedsætter blodets evne til at størkne (koagulere). 

Ved » hjerterytmeforstyrrelse, især atrieflimren og atrieflagren, nedsættes risikoen for, at » blodpropper opstår, og at allerede dannede blodpropper vokser yderligere, river sig løs og sætter sig fast et andet sted i kredsløbet, fx i hjernens pulsårer eller i andre af kroppens pulsårer. 

Blodfortyndende midler kan være » Hepariner og fondaparinux, » K-vitamin-antagonister og » Orale direkte virkende antikoagulantia

Hepariner og fondaparinux

Hepariner bruges forebyggende mod blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Hepariner gives som indsprøjtning i en blodåre eller under huden, og virkningen indtræder med det samme. Behandlingen finder oftest sted på sygehuset, men kan også foregå i hjemmet, hvis behandlingen strækker sig over længere tid. Ved hjemmebehandling gives medicinen altid som indsprøjtning under huden. 

 

Fondaparinux bruges til at forebygge blodpropper og til at modvirke vækst af allerede dannede blodpropper. Gives altid som indsprøjtning under huden, og virkningen indtræder med det samme. Bruges kun til behandling på sygehus. 

Virksomme stofferPræparater
K-vitamin-antagonister

K-vitamin-antagonister virker først efter nogle dages behandling. Virkningen kontrolleres ved undersøgelse af en blodprøve (INR), hvor man måler fortyndingsgraden af blodets størkningsfaktorer. 

  

Blodprøver tages med få dages interval i starten af behandlingen. Den dosis, der skal til for at få INR i passende niveau, kan variere meget fra person til person (fra under 1 til 8 tabletter daglig). En høj dosis er ikke ensbetydende med svær sygdom, men alene et udtryk for, at medicinen omsættes hurtigt i kroppen. 

  

Medicinens virkning ophæves af store mængder K-vitamin. Det er derfor vigtigt, at du under behandling med K-vitamin-antagonister kun spiser begrænsede mængder af fødevarer med højt indhold af K-vitamin. Det er især grønne grøntsager som grønkål og spinat, der har højt indhold af K-vitamin. Hvis du spiser store mængder K-vitamin, falder INR, og blodfortyndingen svækkes. 

  

En række andre forhold kan påvirke INR. INR stiger ved feber, længerevarende diarré og større alkoholindtagelse, ved indtagelse af visse typer af anden medicin og i disse tilfælde bør INR kontrolleres med kortere interval. Det samme gælder, hvis du bemærker unormal blødningstendens. 

Virksomme stofferPræparater
Orale direkte virkende antikoagulantia

Orale direkte virkende antikoagulantia er blodfortyndende midler, som har en direkte hæmmende virkning på en af blodets størkningsfaktorer (faktor Xa eller trombin). Lægemidlerne findes som tabletter og kapsler, som indtages oralt, dvs. gennem munden. 

  

Midlerne kan i nogle tilfælde anvendes som alternativ til behandling med » hepariner og » K-vitamin-antagonister. Midlerne er godkendt til at forebygge blodpropper ved » atrieflimren (hjerterytmeforstyrrelse) og efter operation i hofte og knæ. Enkelte af midlerne er desuden godkendt til at forebygge blodpropper i visse andre situationer. 

  

Midlerne gives i fast daglig dosis, som afhænger af din nyrefunktion. Der kræves ikke hyppig laboratoriekontrol af INR i blodet, som ved behandling med K-vitamin-antagonister. Desuden er der mindre påvirkning af kost og andre lægemidler på effekten af behandlingen. 

Virksomme stofferPræparater

Forfattere

Revisionsdato

2014-02-03
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer