Søg efter sygdommeNyheder03.05.2012 Brugerundersøgelse af min.medicin.dk Giv din mening til kende - det tager kun 5 minutter medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Hudkræft
Hvad er Hudkræft?Hudkræft findes i to former, som er forskellig fra » modermærkekræft, nemlig basalcellekræft (basocellulært karcinom) og pladecellekræft (planocellulært karcinom).Basalcellekræft: Hvordan forløber sygdommen?Basalcellekræft:Der går tit måneder eller år fra de første tegn viser sig, ofte i form af et lille sår eller knude i huden, til patienten går til læge. Denne type hudkræft vokser meget langsomt og spreder sig ikke til andre dele af kroppen. Det er en meget fredelig form for kræft, som i de fleste tilfælde let lader sig behandle, uden at der kommer tilbagefald. Hvis basalcellekræften sidder tæt ved brusk, fx på næsen eller tæt på knoglerne, fx i øjenomgivelserne, skal man være ekstra opmærksom, idet kræften da ubehandlet kan vokse ned i underliggende brusk eller knogle. Pladecellekræft: Pladecellekræft vokser hurtigere end basalcellekræft. Den vokser ned i læderhuden, og der opstår et sår eller en knude i huden. I sjældne tilfælde kan den sprede sig til de lymfeknuder, der findes i nærheden. Det er derfor vigtigt, at pladecellekræft behandles hurtigt og fjernes helt ved en operation. Der er hvert år enkelte patienter, som dør af denne kræfttype. Hvem får sygdommen?Hudkræft rammer ca. 13.000 danskere hvert år. Heraf får ca. 12.000 basalcellekræft og ca. 400 pladecellekræft. Antallet af hudkræft er steget meget de seneste 50 år og er nu den hyppigste kræftform hos mænd og den næsthyppigste hos kvinder.For begge typer hudkræft gælder, at de overvejende rammer mennesker over 65 år. Hvis du først har fået en hudkræft, er der øget risiko for at få endnu et tilfælde. Hvis man har nedsat immunforsvar, er der øget risiko for at få pladecellekræft. Hvad er årsagen til hudkræft?Soludsættelse og brug af solarium er den væsentligste årsag til udvikling af hudkræft. Man mener, at 80-85% af alle hudkræft tilfælde skyldes langvarig udsættelse for ultraviolette stråler i sollyset. For pladecellekræft kan et normalt fungerende immunforsvar være med til at forhindre, at kræften udvikler sig.UndersøgelserHvis lægen har mistanke om, at du har hudkræft, vil du blive henvist til en hudlæge eller plastikkirurg. Her vil man tage en prøve fra området, eller du vil få fjernet svulsten. Det fjernede væv vil blive undersøgt i et mikroskop for at se, hvor stor svulsten er og hvor dybt i huden, svulsten er nået ned. Desuden vil du blive undersøgt for, om der eventuelt er spredning til lymfeknuder eller andre organer. BehandlingBasalcellekræft:De fleste tilfælde fjernes ved afskrabning i kombination med let afbrænding, efter at huden er blevet lokalbedøvet. Indgrebet er enkelt, hurtigt udført og effektivt, når det udføres hos hudlæger, som har stor erfaring med denne behandling. Ved indgrebet opstår et sår, som heler i løbet af nogle uger evt. med et hvidligt ar. Hvis hudkræften sidder ved næsefløjen eller i øjenomgivelserne, kan man vælge at fjerne hudkræften enten ved operation eller ved at røntgenbestråle området. Ved en anden type behandling påføres huden en salve, der indeholder methylaminolevulinat, og efter 2 timer belyses området med rødt lys. Herefter svinder hudkræftcellerne, og det ser ud som om det kosmetiske resultat med denne behandling er bedre end efter operation. Imiquimod creme kan bruges mod basalcellekræft. Det påsmøres ved sengetid 5 gange ugentligt og skal blive på huden i 8 timer. Pladecellekræft: Denne type hudkræft fjernes ofte ved, at hudkræften opereres bort. Herved sikrer man sig, at der ikke efterlades kræftceller, der efterfølgende kan sprede sig til lymfeknuderne. Hurtig behandling er afgørende for godt resultat. I sjældne tilfælde kan man vælge at behandle med røntgenstråler. Efter behandling af hudkræft vil du ofte skulle gå til kontrol i nogle år, så du sikrer dig, at der ikke kommer tilbagefald eller dukker nye hudkræftelementer op andre steder på kroppen. Lægemidler
Forfattere
» Carsten Sand (Forfatter)
Revision dato2011-02-04Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
|