Nyresvigt

Revideret: 30.06.2016

Hvad er Nyresvigt?

Nyresvigt er en tilstand, hvor nyrefunktionen er nedsat eller ophørt. Nedsat nyrefunktion har stor indflydelse på mange af organismens funktioner. Nyrerne styrer vand-, salt- og syre-basebalancen, udskiller uringifte og har yderligere vigtige funktioner til regulering af blodkoncentrationen, calciumbalancen og blodtrykket. Hvis nyrefunktionen falder til under 5%, vil man ofte komme i dialyse. 

Symptomer

Symptomerne afhænger af graden af nyresvigt og det, der har fremkaldt sygdommen.
Forstyrrelser i væske-, salt- og syre-basebalancen med unormal væskeophobning (ødemer) eller væsketab ses især ved svær nyrepåvirkning. Træthed, kvalme, dårlig appetit, opkastninger, vægttab og generende hudkløe er typiske symptomer, når uringiftene ophobes i organismen, og koncentrationen af røde blodlegemer i blodet falder. Det sidste sker, fordi udskillelsen af erytropoietin (EPO - et bloddannende hormon, der dannes i nyrerne) falder.
Ved længerevarende kronisk nyresvigt ses øget tendens til hjerte-karsygdomme. Desuden kan man få knogleskørhed pga. forstyrrelser i omsætningen af vitamin D. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdomsforløbet afhænger af årsagen, og der er derfor mange og forskellige forløb. Nyresvigt kan optræde akut med total ødelæggelse af nyrevævet i løbet af få dage. I andre tilfælde er den akutte lidelse godartet med efterfølgende fuld helbredelse, og endelig kan der være overgang til kronisk lidelse med kronisk nyresvigt efter kortere eller længere tid. 

Kronisk nyresvigt opdages ofte sent i forløbet uden forudgående mistanke om nyresygdom eller i forbindelse med helbredsundersøgelse, hvor forhøjet blodtryk eller konstatering af protein i urinen giver mistanke om nyrelidelse. Kronisk nyrelidelse kan variere fra lette tilfælde uden alvorlige symptomer til svære tilfælde, som kræver vedvarende dialyse. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få nyresvigt.

Hvad er årsagen til nyresvigt?

Nyresvigt har mange forskellige årsager. Det kan bl.a. være 

  • svigtende blodtilførsel, fx pga. svær væskemangel, svært blodtryksfald, blodprop eller anafylaktisk chok ved overfølsomhed
  • manglende afløb fra nyren, fx pga. nyresten eller kræft
  • sygdom i selve nyren.

  

Nyresygdomme af vidt forskellig art kan give akut eller kronisk nyresvigt. Hyppige årsager er kredsløbschok ved blodforgiftning, nyrebetændelse, åreforkalkning i nyren, langvarig blodtryksforhøjelse, nyrebækkenbetændelse, cyster i nyren og sukkersyge

Undersøgelser ved nyresvigt

Lægen vil tage blodprøver og urinprøve til undersøgelse på laboratoriet, foretage ultralydsskanning og røntgenundersøgelser af nyrerne. Desuden skintigrafi af nyren hvor lægen efter indsprøjtning af et svagt radioaktivt sporstof kan se, hvordan nyrerne fungerer og evt. tage en vævsprøve (biopsi) fra nyren. 

Behandling af nyresvigt

Hvad kan du selv gøre? 

Hvis du opdager, at din urin skummer mere end normalt, skal du søge læge for at få undersøgt, om der er for meget protein, blod eller sukker i din urin. 

Ophobning af uringifte kan forebygges ved at spise mad, som kun indeholder få proteiner. 

 

Medicinsk behandling 

Behandlingen retter sig først og fremmest mod den sygdom, der har fremkaldt nyresvigt. Væske- og saltforstyrrelser behandles med infusionsvæsker, som indeholder en kombination af nødvendige salte. Vanddrivende midler øger udsklillesen af salte og vand. Ved svært nyresvigt kan det blive nødvendigt med dialyse. 

Lægemidler

Regulering af væske- og saltbalancen

Væske- og saltbalancen reguleres ved hjælp af infusionsvæsker med forskellige kombinationer og mængder af livsnødvendige salte. Infusionsvæskerne gives ofte i større mængder over længere tid som drop ind i en blodåre.
Virksomme stoffer Præparater

Behandling af forøget fosfatindhold i blodet

Nyrepatienter får ofte et forhøjet indhold af fosfat i blodet. Derfor er det nødvendigt at indtage lægemidler, der kan binde fosfat fra føden, således at man kun optager en mindre mængde fosfat fra tarmen. Herved falder koncentrationen af fosfat i blodet.

Vanddrivende midler

Vanddrivende midler (diuretika) virker ved at drive salt og væske ud af kroppen og ved at udvide de små blodkar. Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder.

Der findes tre forskellige typer af vanddrivende midler: 

 

Ved kronisk nyresvigt og hjertesvigt foretrækkes slyngediuretika. Er virkningen ikke tilstrækkelig, kan man supplere med kaliumbesparende diuretika. 

Ved væskeansamling i maven (ascites) foretrækkes kaliumbesparende diuretika evt. suppleret med slyngediuretika. 

Ved akut hjertesvigt med vand i lungerne anvendes slyngediuretika. 

Ved forhøjet blodtryk foretrækkes ofte thiazider.  

 

Thiazider og slyngediuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder. Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika. 

Thiazider
Slyngediuretika
Kaliumbesparende midler
Vanddrivende midler i kombination

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)