Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Nyrebækkenbetændelse

 

Hvad er Nyrebækkenbetændelse?

Nyrebækkenbetændelse (pyelonefritis) er en betændelse i de øvre urinveje. Det er i den del af urinvejene, som opsamler urinen fra nyrerne, og som leder urinen ned i blæren. Nyrebækkenbetændelse skyldes de samme bakterier som » blærebetændelse.

Hvis du får nyrebækkenbetændelse, får du høj feber og kulderystelser. Du har ofte smerter i ryggen og i lænden. Især børn kan have ondt i maven og kaste op. Hvis du samtidig har blærebetændelse, vil du have svien ved vandladning, og urinen kan være uklar eller blodig.

Hvordan forløber sygdommen?

Nyrebækkenbetændelse er en alvorlig infektionssygdom, som kræver behandling med antibiotika. De fleste med nyrebækkenbetændelse bliver helbredte. Nyrebækkenbetændelse er dog den mest almindelige årsag til » blodforgiftning, og nyrebækkenbetændelse kan derfor være livsfarlig. I Danmark er der hvert år patienter, som dør af blodforgiftning i forbindelse med en nyrebækkenbetændelse.

Hvem får sygdommen?

Personer, som har tendens til blærebetændelse, har også tendens til nyrebækkenbetændelse. Det er især kvinder, børn og ældre mænd. Nyrebækkenbetændelse er dog meget sjælden i forhold til antallet af tilfælde med blærebetændelse.

Hvordan smitter nyrebækkenbetændelse?

Ved nyrebækkenbetændelse er der ikke tale om egentlig smitte fra en person til en anden, idet sygdommen skyldes de bakterier, som du har i tarmen. Nyrebækkenbetændelse opstår ved, at dine egne bakterier fra tarmkanalen er blevet overført til urinrøret. Herfra er bakterierne kommet op i urinblæren og videre til de øvre urinveje.

Hvad er årsagen til nyrebækkenbetændelse?

Nyrebækkenbetændelse skyldes betændelse med de samme bakterier, som giver » blærebetændelse, oftest E. coli. Der er tale om bakterier, som normalt findes i tarmen, og som gennem urinrøret finder vej op i blæren og videre op i urinlederne.

Der kan være forhold, som gør, at den enkelte lettere får nyrebækkenbetændelse. Et barn kan fx være født med en urinleder, som står meget åben. Dette gør, at urin i blæren lettere løber op mod nyren. Hos » gravide kan den forstørrede livmoder presse på urinlederen. » Nyresten eller » forstørret prostata kan hæmme afløbet af urin fra urinblæren og dermed øge risikoen for, at bakterier i urinblæren slipper op i urinlederne. 

Undersøgelser

Lægen vil banke over dine nyrer for at se, om du er øm. Din » urin vil blive undersøgt for bakterier, hvide blodlegemer og blod. Hvis du bliver indlagt på sygehus, vil man via en » blodprøve undersøge, om du har bakterier i blodet. Man vil også undersøge nyrerne med ultralyd eller røntgen for at se, om de fungerer, som de skal, og om urinen uhindret kan løbe ned i blæren. 

Behandling

Hvad kan du selv gøre? 

Ved at du drikker rigeligt med væske, vil nyrer og urinveje blive skyllet godt igennem. 

  

Medicinsk behandling 

» Smertestillende midler som paracetamol og acetylsalicylsyre vil dæmpe smerterne og få feberen til at falde.
Det er nødvendigt at give antibiotika, ofte som indsprøjtning i en blodåre. Du kan blive behandlet med enten ampicillin, pivmecillinam, et cefalosporin, et fluorquinolon eller et aminoglykosid - og eventuelt vil du få to af disse antibiotika samtidig. 

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder » paracetamol eller » acetylsalicylsyre. Desuden findes der en række kombinationspræparater med coffein eller codein. Acetylsalicyre bør kun anvendes til børn efter lægens anvisning på grund af risiko for Reyes Syndrom (alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed). 

Acetylsalicylsyre
Virksomme stofferPræparater
Paracetamol
Virksomme stofferPræparater
Kombinationspræparater med codein

Ved at kombinere med det svage morfinmiddel, codein, kan man måske få en stærkere smertestillende virkning. Codein kan give anledning til afhængighed, hvis det tages igennem længere tid. 

Virksomme stofferPræparater
Kombinationspræparater uden codein
Virksomme stofferPræparater
Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler » resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Virksomme stofferPræparater
Mecillinam
Mecillinam (og pivmecillinam) er et penicillin. Det virker på en del af tarmens bakterier og kan derfor anvendes mod flere af de bakterier, som kan give urinvejsinfektioner.
Virksomme stofferPræparater
Aminoglykosider
Aminoglykosiderne er bredspektrede og meget hurtigt bakteriedræbende. De bruges næsten udelukkende på sygehus. De virker på flere af tarmens bakterier og på stafylokokker.
Virksomme stofferPræparater
Cefalosporiner
Enkelte af cefalosporinerne er smalspektrede, men de fleste er meget bredspektrede. Cefalosporinerne er bakteriedræbende. De bliver for det meste brugt på sygehusene, enten hvis penicillin ikke har virket, eller til patienter, som er allergiske over for penicillin.

Et af cefalosporinerne, ceftriaxon, anvendes desuden uden for sygehus til behandling af gonoré.
Virksomme stofferPræparater
Fluorquinoloner mod bestemte infektioner

Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner. 

Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Henrik Friis (Forfatter)

Revisionsdato

2012-07-05
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer