Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Kræft i hjernen

 

Hvad er Kræft i hjernen?

Kræft i hjernen er en ondartet svulst, som opstår inde i hjernen. Kræft i hjernen kan også være spredning (metastaser) fra andre kræftsygdomme, fx » lungekræft eller » brystkræft. Dette afsnit beskriver kun de kræftsygdomme, som opstår fra hjernevævet (primære hjernetumorer).

Symptomerne på sygdommen kan i begyndelsen være hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastninger. Sygdommen kan også medføre dobbeltsyn, lammelser, føleforstyrrelser, besvær med at styre arme og ben, usikker gangfunktion eller krampeanfald. Hos nogle ses ændret personlighed og hukommelsesbesvær.
Hvis svulsten fortsætter med at vokse, vil symptomerne forværres og i sidste ende medføre bevidstløshed og død.

Hvordan forløber sygdommen?

Svulster kan opstå et hvilket som helst sted i hjernen. Når svulsten vokser, ødelægges det omgivende hjernevæv, og trykket i hjernen kan stige. Der findes mange forskellige slags svulster, nogle er godartede og langsomt voksende, andre er ondartede og vokser hurtigt og spreder sig til andre steder i hjernen. Overgangen fra en godartet til en ondartet svulst er glidende. Nogle svulster er godartede på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, men ændrer sig over den efterfølgende periode (årevis) til at blive ondartede.

Hovedparten af svulsterne kommer igen efter operation og ofte i en mere ondartet form. Andre bliver ved med at være godartede, men kan alligevel vokse så meget, at man dør af det. Forløbet af sygdommen er meget varieret og afhænger af kræfttypen, og hvor i hjernen svulsten sidder. Svulsten kan sprede sig til resten af hjernen og til rygmarven, men den spreder sig sjældent videre. Uden behandling kan en kræftsygdom i hjernen medføre døden inden for kort tid.

Hvem får sygdommen?

Alle kan få kræft i hjernen. Der er ca. 500 nye tilfælde af kræft i hjernen om året i Danmark. Der findes specielle svulster, der især opstår hos børn, og andre typer, der især opstår hos voksne.

Hvad er årsagen til kræft i hjernen?

Man kender ikke årsagen til kræft i hjernen. Der findes specielle typer (fx retinoblastom), der er arvelige.

Undersøgelser

Du vil få en CT- eller » MR-scanning af hjernen. I nogle tilfælde vil du også få foretaget en undersøgelse af din rygmarvsvæske ved en » lumbalpunktur. Hvis scanningerne bekræfter mistanken, skal du i de fleste tilfælde have taget en prøve (biopsi) af svulsten. 

Specielle forhold hos børn

Behandlingen er den samme hos børn og voksne, men det går generelt bedre for børn.

Behandling

Hos en del patienter kan svulsten fjernes helt eller delvis ved operation. Nogle svulster har en uheldig placering dybt inde i hjernevævet og kan ikke fjernes ved operation, fordi en sådan operationen vil bevirke, at man gennemskærer dele af hjernen, som ikke kan tåle skader.

Ved svulster, som ikke kan opereres, eller svulster, som kommer igen efter operation, kan man give strålebehandling. Behandlingen gives over 25-30 gange med en behandling hver hverdag.

Ved nogle kræftformer gives celledræbende behandling (kemoterapi), enten samtidig med strålebehandlingen eller, hvis svulsten kommer igen, efter strålebehandling. Typen af kemoterapi, der anvendes, er primært alkylerende midler. Formålet med behandlingen vil da være at lindre symptomerne, da helbredelse ikke er mulig. 

Lægemidler

Celledræbende midler (antineoplastika)

Kræft er forstyrrelser i cellernes normale regulering af vækst, modning, deling og død, hvilket resulterer i, at kræft vokser uhæmmet. De celledræbende midler skal ophæve disse forstyrrelser - først og fremmest ved at dræbe kræftcellerne. 

  

Der findes mange slags antineoplastiska, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: 

  

Kemoterapi, også kaldet cytostatika: 

  • Alkylerende midler
  • Antimetabolietter
  • Antimitotika
  • Topoisomerasehæmmere
  • Andre cytostatika

  

Fælles for kemoterapi er, at de i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. 

Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces. 

Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet. 

 

Behandlingerne med celledræbende midler giver bivirkninger. Udover kræftcellerne påvirker behandlingen specielt kroppens hurtigt delende væv, såsom hår, slimhinder og blodceller. De fleste vil opleve generel utilpashed og kvalme. Når dannelsen af de røde og hvide blodlegemer påvirkes, kan der udvikles blodmangel, der kræver blodtransfusion. Behandlingen giver også øget tendens til blødning samt øget risiko for infektion på grund af nedsat immunforsvar.
 

Hygiejneregler ved behandlingen 

Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet. 

  

Andre antineoplastiska og andre farmaka, som anvendes med henblik på celledrab: 

  • Antistoffer rettet mod kræftceller
  • Proteinkinasehæmmere
  • Proteasomhæmmere
  • Biologiske cytoregulatorer
  • Hormoner og antihormoner til behandling af kræft

  

Alle celler inkl. kræftceller har en cellemembran, som afgrænser cellen fra omgivelserne. I cellemembranen sidder mange forskellige små molekyler, som er med til at regulere cellens livscyklus. Nogle af disse molekyler er specifikke for det organ, cellerne tilhører, og til nogle kræftformer er der udviklet antistoffer, som virker ved at binde sig til et sådant molekyle. Herved vil antistoffet via forskellige mekanismer få kræftcellerne til at gå til grunde, fx via aktivering af immunforsvaret. Antistofferne gives som infusion gennem en blodåre, eller som en injektion under huden. De gives med forskelligt interval afhængig af antistof og sygdom. Antistofferne kan gives alene eller i kombination med kemoterapi. 

  

Proteinkinasehæmmere er rettet mod enzymer inde i kræftcellerne. Det er enzymer, som er vigtige for kræftcellernes livscyklus og vækst, og således vil kræftcellerne dø, når disse enzymer hæmmes. Denne medicin gives som tabletter. 

Proteasomhæmmere virker på lignende måde celledræbende, men er rettet mod et andet enzym inde i cellen, og gives som infusion. 

  

De biologiske cytoregulatorer tilhører en gruppe af stoffer kaldet cytokiner, som produceres af den normale krop under forskellige påvirkninger, fx ved en infektion, med det formål at stimulere immunforsvaret. Ved at give sådanne cytokiner i større doser end kroppen normalt producerer, kan immunforsvaret ved nogle kræftsygdomme stimuleres til at dræbe kræftcellerne. 

  

Nogle af de molekyler, som sidder i cellemembranen er modtagemolekyler (receptorer) for hormoner, og nogle kræftformers vækst stimuleres af de naturlige hormoner, som produceres af kroppen. I sådanne tilfælde kan kræftsygdommen behandles med andet hormon eller antihormon, der hindrer, at det stimulerende hormon kan virke på kræftcellen. 

Alkylerende midler mod kræft i hjernen
Virksomme stofferPræparater
Andre celledræbende midler mod kræft i hjernen
Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Lisa Sengeløv (Forfatter)

Revisionsdato

2010-04-21
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer