Brystkræft

Hvad er Brystkræft?

Hovedsymptomet er en knude i brystet. Den kan enten mærkes udefra eller påvises med røntgenundersøgelse ( » mammografi) og ultralydsscanning. Nogle af de kvinder, der får påvist brystkræft ved en mammografi-undersøgelse, har oftest ingen symptomer, og knuden kan ikke mærkes. Nogle patienter har forandringer i huden på brystet, især på eller omkring brystvorten. Disse hudforandringer kan være "appelsinhud", rødme, indtrækninger, der deformerer brystet, eksemagtige forandringer og sår. Hvis sygdommen har bredt sig (dannet metastaser), kan der opstå symptomer fra de steder, som sygdommen har bredt sig til. Det kan vise sig ved knoglesmerter, åndenød, hoste, træthed, feber og almen sygdomsfornemmelse. 

Hvordan forløber sygdommen?

Når man får stillet diagnosen brystkræft, er der normalt kun tale om en knude i selve brystvævet. Mange bliver helbredt med en operation på dette tidspunkt. Men sygdommen kan dukke op igen som et tilbagefald i det opererede bryst eller - hvis brystet er blevet fjernet - på brystvæggen. Et tilbagefald kan også vise sig som dattersvulster (metastaser) i » lymfeknuderne. Går kræften ud i blodet, kan den brede sig til knoglerne og de indre organer (» lunger, lever og » hjerne). 

Et tilbagefald kan komme på meget forskellige tidspunkter: fra et par uger og op til flere år efter sygdommen. Men selv om man får tilbagefald, kan man have lange perioder, hvor sygdommen tilsyneladende er i ro.

Det er en yderst alvorlig sygdom på længere sigt, men gennem behandling har man mange muligheder for at forsinke udviklingen af sygdommen og bremse dens vækst. Uden behandling vil brystkræften vokse, sprede sig, og man vil dø af den. 

Hvem får sygdommen?

Hvert år får mere end 4.000 kvinder i Danmark konstateret brystkræft, og mere end 40.000 lever i dag efter at være blevet behandlet for brystkræft (af dem har hen ved 4.000 tilbagefald af sygdommen). Sygdommen optræder også hos mænd, men det er ret sjældent. Risikoen for at få brystkræft stiger med alderen. Brystkræft er meget sjælden hos personer under 30 år, og børn får i praksis ikke brystkræft. Livstidsrisikoen for at få brystkræft, inden man fylder 75 år, er lidt over 10%. 

Hvad er årsagen til brystkræft?

Årsagen til brystkræft kender vi ikke, men flere forhold har betydning: 

Undersøgelser

Du skal have foretaget en » mammografi, som er en røntgenundersøgelse af brystet. Hvis undersøgelsen viser en knude, der ser ud som om, det kunne være brystkræft, bliver du henvist til videre undersøgelser. Lægen undersøger brystet, huden og lymfeknuderne i armhulen og omkring kravebenet. 

Hvis lægen mærker en knude eller ser mistænkelige hudområder, skal du have foretaget flere undersøgelser. Det kan være en supplerende mammografi eller ultralydsscanning. Lægen udtager en vævsprøve (biopsi), som bliver sendt til mikroskopi og undersøgelse for hormonafhængighed. Tyder den mikroskopiske undersøgelse på, at du har brystkræft, skal du have » røntgenundersøgt brystkassen og taget » blodprøver. Hvis lægen har mistanke om, at sygdommen har bredt sig, skal du have foretaget yderligere undersøgelser. 

Behandling

Brystkræft kræver forskellig behandling, alt efter om sygdommen kun sidder i brystet eller har bredt sig ud i kroppen.

Lokaliseret brystkræft: Hvis kræften er begrænset til brystet og eventuelt lymfeknuderne i armhulen, bliver du behandlet med en operation, hvor du får fjernet knuden eller hele brystet. Samtidig får du fjernet en del af lymfeknuderne i armhulen, for at lægerne kan se, hvor udbredt sygdommen er. I næsten halvdelen af tilfældene kan patienterne bevare brystet og nøjes med at få fjernet knuden. 

Hvis lægerne vurderer, at der er stor risiko for, at sygdommen breder sig, får du tilbudt supplerende behandling med strålebehandling, » kemoterapi og/eller » antihormonbehandling. Den supplerende behandling mindsker risikoen for, at brystkræften dukker op igen som et tilbagefald i det opererede bryst eller - hvis brystet er blevet fjernet - på brystvæggen. Den supplerende medicinske behandling mindsker også risikoen for, at sygdommen kommer igen som spredning (metastaser).

Spredt brystkræft: Hos knap 10% af alle patienter har sygdommen spredt sig på det tidspunkt, hvor diagnosen bliver stillet første gang. Hører du til dem, får du samme behandling som dem, der udvikler tilbagefald efter at være blevet behandlet for lokaliseret brystkræft. Behandlingen retter sig efter, hvordan og hvor sygdommen er blusset op. Behandlingen af spredt brystkræft skal forbedre din livskvalitet ved at bremse sygdommens vækst og fortsatte spredning. Det sker ved, at lægerne søger at lindre generende symptomer, forebygge komplikationer og forlænge din levetid.

Behandlingen omfatter flere forskellige » celledræbende midler (cytostatika), » anti-østrogener og antistoffer. Fælles for alle disse midler er, at de bremser eller afsporer kræftcellernes evne til at vokse og dele sig. Dermed dræber de kræftcellerne. Nogle kræftceller er på forhånd modstandsdygtige over for de celledræbende midler, mens andre bliver resistente i løbet af behandlingen. Ved at skifte cytostatika under behandlingsforløbet og ved at kombinere flere cytostatika, der har forskellige angrebspunkter, kan man til en vis grad undgå, at kræftcellerne bliver resistente.

Patienter i dag får flere cytostatika end tidligere. Det samme gælder ved den lindrende og livsforlængende behandling af patienter med spredt brystkræft. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker. Navnene på de mest brugte midler ved brystkræft står i parentes: 

Forfattere