Lungekræft

Lægen fastslår, hvilken type det drejer sig om, ved at undersøge en vævsprøve fra svulsten i mikroskop. Småcellet karcinom opfører sig anderledes end de andre typer og skal derfor behandles anderledes end de andre. Derfor er det vigtigt at få fastslået, hvilken celletype kræftsvulsten består af. Omkring hver femte patient med lungekræft har den småcellede type.

» Rygeophør er vigtig, også selv om "skaden er sket", og selv om det er ekstra svært på grund af den store psykiske belastning, det er at få konstateret lungekræft. Rygeophør mindsker nemlig risikoen for komplikationer i forbindelse med kirurgiske indgreb, og kuliltes fortrængning af ilt i blodet kan nedsætte effekten af stråleterapi. Får behandlingen bugt med canceren, vil fortsat rygning i ganske betydelig grad øge risikoen for en ny cancer: i lungerne, i strube og stemmebånd, nyrer og blære. Læs derfor kapitlet » tobaksafhængighed og læg en strategi i samarbejde med din læge.

Ikke-småcellet lungekræft
Har du lungekræft af ikke-småcellet type, skal du så vidt muligt opereres. Ved operationen fjernes den lungelap, hvori svulsten sidder. Hvis svulsten er stor eller sidder uheldigt, kan det være nødvendigt at fjerne hele lungen. Efter operationen vil du med stor sandsynlighed blive tilbudt kemoterapi, også selv om kirurgen har fået "det hele" med.

Hvis det ikke er muligt at operere, kan du få strålebehandling, forudsat at svulsten ikke er for stor eller har bredt sig længere end til lymfeknuderne i brystskillevæggen. Som forbehandling til stråleterapien vil du normalt blive tilbudt kemoterapi, idet en sådan behandling, har vist sig mere effektiv end stråleterapi alene. Kemoterapien vil strække sig over 2-3 måneder, og da der gives 30 strålebehandlinger (én daglig behandling undtagen i weekenden), må du forberede dig på, at behandlingen strækker sig over 4-5 måneder.

Patienter med mere fremskredne stadier af ikke-småcellet lungekræft behandles med kemoterapi. Det mindsker svulsten hos 25-50% af patienterne, afhængigt af hvilket stadium sygdommen har nået. 30-60% af patienterne opnår en lindring af symptomerne. Chancen for at overleve bedres også: 30% af de, der får kemoterapi, er i live efter et år mod kun 10% af de patienter, der ikke har fået kemoterapi.

Kemoterapi til patienter med ikke-småcellet lungekræft består normalt i en kombination af to lægemidler, fx cisplatin eller carboplatin plus vinorelbin, gemcitabin, paclitaxel eller docetaxel. Lægemidlerne gives som indsprøjtning i en blodåre ved hjælp af et drop, og behandlingen gentages hver 3.-4. uge. En serie (kur) varer således 3-4 uger.
Hvis sygdommen siden hen blusser op igen, vil lægen vurdere, om det kunne gavne med mere kemoterapi: docetaxel eller pemetrexed eller en tabletbehandling med erlotinib, der hæmmer vækst af celler med øget aktivitet af en bestemt vækstfaktorreceptor (EGFR), dvs. et princip, der er nyt i forhold til konventionel kemoterapi. Lungekræft med øget aktivitet af EGFR er særligt udbredt blandt asiater og patienter, der aldrig har røget, men erlotinib har også lindrende og livsforlængende effekt på mere "almindelige" tilfælde af ikke-småcellet lungekræft.

Småcellet lungekræft
Har du småcellet lungekræft, skal du behandles med kemoterapi. Hvis svulsten ikke er for stor og ikke har bredt sig videre end til lymfeknuderne i brystskillevæggen, får du supplerende behandling med stråleterapi, så hurtigt som muligt efter at du er begyndt at få kemoterapi. De fleste sygehuse giver en kombination af to stoffer: cisplatin eller carboplatin plus etoposid. Behandlingen gives ind i en blodåre i 3 dage hver 3. uge, i alt 6 serier (kure). Etoposid fås også som kapsler, der skal synkes hele. Du kan derfor nøjes med én dags indlæggelse, hvis du får etoposid med hjem til dag 2 og 3.
Andre midler til kemoterapi af småcellet lungekræft er irinotecan og topotecan. I Danmark anvendes topotecan i situationer, hvor canceren bryder ud igen inden for få måneder efter afslutning af den primære behandling. En anden mulighed er en kombination af cyklofosfamid, doxorubicin og vincristin.

Selv om det måske ikke helt fremgår af ovenstående, er det i princippet de samme celledræbende midler, der anvendes efter kirurgi/før strålebehandling som til den lindrende og livsforlængende behandling af patienter med udbredt lungekræft. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker. Navnene på de mest brugte midler ved lungekræft står i parentes: 

Kemoterapi kan give » kvalme - derfor får du forebyggende medicin mod kvalme, en kombination af granisetron eller ondansetron plus prednisolon (binyrebarkhormon), aprepitant og metoclopramid eller domperidon.

Hvad angår de nye, "målrettede" behandlingsprincipper er erfaringerne endnu begrænsede, men der er store forventninger til, at de rigtigt anvendt vil føre til betydelige fremskridt i behandling af lungekræft såvel som af mange andre kræftsygdomme. Mange af de nye stoffer tages som én daglig tablet. Det letter arbejdet for personalet, men øger dit eget ansvar for din behandling. De nye behandlinger er ikke uden bivirkninger - bivirkninger, som kan gøre dig ængstelig eller usikker, så det er ekstra vigtigt, at lægen og sygeplejersken tager sig tid og er omhyggelige med at fortælle dig om behandlingen og om, hvad du gør, hvis og når bivirkningerne opstår.