Prostatakræft

Hvad er Prostatakræft?

Hvis prostatakræften er begrænset til selve blærehalskirtlen, giver den som regel ingen symptomer. Der kan gå op til 20 år, før den giver symptomer. Sygdommen kan vise sig ved, at du har hyppig vandladning og besvær med at komme af med vandet. Du kan også have blod i urinen. Hvis sygdommen har bredt sig til lymfeknuderne eller knoglerne, giver det som regel smerter, og du føler dig syg med træthed og manglende appetit. Er knoglerne angrebet, kan det betyde, at de lettere brækker. 

Hvordan forløber sygdommen?

Hvem får sygdommen?

Det er kun mænd, som kan få prostatakræft, da kvinder ikke har en prostata. Risikoen for at få sygdommen stiger med alderen. Undersøger man prostata hos 80-årige mænd, kan der påvises kræft hos over halvdelen. Det betyder, at mange ældre mænd har sygdommen uden at vide det. Hvert år får omkring 3.000 danske mænd konstateret prostatakræft. 

Hvad er årsagen til prostatakræft?

Undersøgelser

Du får undersøgt din prostata, ved at lægen stikker en finger op i din endetarm og mærker på kirtlen indefra. Du kan også få foretaget ultralydsscanning gennem endetarmen. Har lægen mistanke om kræft, skal du have taget en vævsprøve (biopsi).

I nogle tilfælde tager lægen en » blodprøve, som bliver undersøgt for prostataspecifikt antigen (PSA) - et enzym, som kun bliver dannet i prostata. PSA kan være forhøjet ved prostatakræft, men forhøjelsen kan også skyldes godartede tilstande, fx » betændelse. PSA kan også være normal ved prostatakræft.

Du kan få undersøgt, om sygdommen har bredt sig til knoglerne, ved at få indsprøjtet et ufarligt radioaktivt stof (isotop) i blodbanen (knogleskintigrafi). Du vil også få undersøgt lymfekirtlerne med ultralydsscanning eller med en MR- eller » CT-scanning. 

Behandling

Behandlingen afhænger af, hvor udbredt sygdommen er. Din alder og dit velbefindende spiller også ind. Hos nogle ældre mænd følger lægerne blot udviklingen uden at give behandling, da en del patienter slet ikke får behov for behandling.

Er prostatakræften begrænset til selve kirtlen, består behandlingen i operation eller strålebehandling. Strålingen kan du få enten udefra eller ved, at du får anbragt radioaktive korn i selve prostata.

Hvis prostatakræften har bredt sig uden for blærehalskirtlen, får du tilbudt en behandling, der skal ophæve virkningen af testosteron. Det kan være i form af antiandrogener, som hindrer hormonet i at virke i cellerne. Man kan også hindre, at du danner testosteron, ved at du får fjernet testiklerne eller får indsprøjtet en GnRH-analog, som via hypofysen medfører, at mængden af testosteron i kroppen falder. Hvis antihormonbehandling ikke længere virker, kan anden form for kemoterapi i nogle tilfælde medføre, at sygdommen svinder, og symptomerne lindres. Typen af kemoterapi, der anvendes, er antimitotika.

Har sygdommen bredt sig uden for prostata, kan behandlingen bremse sygdommens udvikling. Dermed lindrer behandlingen eventuelle symptomer og modvirker, at der opstår komplikationer. En egentlig helbredelse er ikke mulig. 

Forfattere