Gå til toppen af siden...

Søg efter sygdomme

 

Tema: Undgå fejl med medicin

Tema: Undgå fejl med medicin
Læs om typiske fejl med medicin, og hvad du selv kan gøre for at undgå dem

Relevante links

 
Gigtforeningen
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Slidgigt

 

Hvad er Slidgigt?

Slidgigt (osteoartrose eller artrose) er en ledsygdom, hvor ledbrusken bliver slidt. Samtidig ses fortykkelse af ledkapslen og af den tilstødende knogle.

Ledsmerter er det mest almindelige symptom. » Smerterne kommer især, når du belaster det syge led, fx når du skal rejse dig op, hvis du har slidgigt i knæ- eller hofteled. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen tager gradvist til. I starten har du » smerter, når du bruger leddet, senere også i hvile. Bevægeligheden bliver også nedsat. De led, der især bliver angrebet, er fingrenes yderled, tommelfingerens rodled, storetåen, knæ- og hofteled samt nakke- og lændehvirvlernes led. Hos mange sker forværringen langsomt, men det kan ende med, at smerterne bliver så slemme, at du er nødt til at blive opereret, eventuelt ved at der sættes et kunstigt led ind. 

Hvem får sygdommen?

Slidgigt er en meget almindelig sygdom, specielt hos ældre. Særligt udsatte er de led, der har været udsat for større skader. Det kan fx være korsbåndsskader eller meniskskader i knæet hos håndboldspillere, tidligere knoglebrud, og led, som hyppigt er overbelastede, fx syerskers fingerled og balletdanseres ankelled. I disse tilfælde kan sygdommen optræde allerede hos yngre. Slidgigt er også hyppigere, hvis du er » overvægtig, her er knæene udsat, og hvis leddene er syge af anden grund, fx af » leddegigt

Hvad er årsagen til slidgigt?

Den egentlige årsag kender vi ikke. Slidgigt i fingrenes yderste led er til en vis grad arveligt. Og som nævnt kan overbelastning, ledskader, overvægt og anden sygdom også være en medvirkende årsag.

Undersøgelser

» røntgenbilleder kan lægen se typiske forandringer på grund af slidgigt, men du har ikke nødvendigvis symptomer, selv om røntgenbilledet viser, at du har slidgigt. 

Behandling

Hvad kan jeg selv gøre? 

Træning af musklerne og ledbevægeligheden er vigtig. Endvidere skal du undgå » overvægt ved slidgigt i hofteled og knæ. Ved smerter og besvær ved daglige funktioner kan det være en stor hjælp med en aflastende bandage, stødabsorberende indlæg og forskellige hjælpemidler som toiletforhøjer, strømpepåtager og en stok. 

  

Medicinsk behandling 

» Smerter kan lindres ved brug af smertestillende medicin af typen paracetamol, kodein og tramadol eller evt. NSAID, det sidste evt. som lokal gel over leddet.
I specielle tilfælde kan du få sprøjtet hyaluronsyre ind i det syge led, men virkningen er usikker.
Også glucosamin anvendes som smertestillende middel ved slidgigt, men det har i undersøgelser ikke været muligt at påvise nogen relevant effekt på smerter, funktion eller fremtidig ledødelæggelse.
Ved hævelse af fx knæleddet kan det undertiden hjælpe at få en indsprøjtning med binyrebarkhormon. Hvis du har svære eller varige smerter, kan det hjælpe med en operation, hvor du får indsat et kunstigt led eller får gjort et led stift. 

  

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte » Gigtforeningen

Lægemidler

Svage smertestillende midler

Svage smertestillende midler indeholder » paracetamol eller » acetylsalicylsyre. Desuden findes der en række kombinationspræparater med coffein eller codein. Acetylsalicyre bør kun anvendes til børn efter lægens anvisning på grund af risiko for Reyes Syndrom (alvorlige tilfælde med opkastninger og bevidsthedssløring stigende til bevidstløshed). 

Paracetamol

Paracetamol anvendes ved svage smerter og virker desuden febernedsættende.  

 

Paracetamol fås som tabletter, depottabletter, smeltetabletter, brusetabletter, mikstur, suppositorier (stikpiller) og som infusionsvæske. 

 

Du bør ikke tage paracetamol hvis din lever fungerer dårligt. Og du må ikke give paracetamol til børn under 2 år uden aftale med lægen. 

 

Ved selv en beskeden overdosis (10-15 g), hvilket er 20-30 tabletter, kan der optræde livsfarlige forgiftningssymptomer. Disse ses sædvanligvis først 1-3 døgn efter indtagelsen. Hvis man samtidig drikker alkohol eller har en leversygdom, forværres forgiftningssymptomerne.
 

Ved mistanke om overdosering bør man hurtigst muligt søge skadestue, hvor behandling kan sættes i gang.  

Virksomme stofferPræparater
Acetylsalicylsyre
Virksomme stofferPræparater
Codein
Virksomme stofferPræparater
Kombinationspræparater med codein

Ved at kombinere med det svage morfinmiddel, codein, kan man måske få en stærkere smertestillende virkning. Codein kan give anledning til afhængighed, hvis det tages igennem længere tid. 

Virksomme stofferPræparater
Tramadol

Tramadol er et morfinlignende middel til behandling af lette til moderate smerter. Tramadol har svagere smertestillende virkning end morfin, men kan også give anledning til afhængighed, dog ikke i så udtalt grad som ved morfin eller andre stærke morfinlignende lægemidler. 

Virksomme stofferPræparater
NSAID

NSAID er en forkortelse af "Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug. Der findes en lang række NSAID, som først og fremmest anvendes i behandlingen af gigtsygdomme. NSAID dæmper de vævsreaktioner (inflammation), som blandt andet ses ved disse sygdomme - det kan fx være hævede led eller betændelseslignende tilstande i bindevæv. NSAID virker også febernedsættende og smertestillende (fx efter operative indgreb). NSAID har desuden en smertelindrende virkning ved smertefulde menstruationsblødninger. Nyere undersøgelser har vist, at NSAID også virker mod visse infektioner på lige fod med antibiotika.

I gigtbehandlingen virker NSAID i løbet af et par dage, men medicinen påvirker ikke selve sygdomsforløbet på længere sigt. NSAID virker smertestillende og mindsker ledstivhed ved at hæmme dannelsen af de såkaldte prostaglandiner, som er årsag til betændelsen og smerterne. Virkningen sker ved en hæmning af enzymet cyklooxygenase, som findes i to former (COX-1 og COX-2). Præparaterne hæmmer i forskelligt omfang begge disse former. NSAID er derfor delt op i 2 grupper; kombinerede » COX-1/COX-2-hæmmere samt rene » COX-2-hæmmere.

Virkningen på smerter og ledstivhed er stort set ens for alle præparaterne. Af bivirkninger er blandt andet en øget risiko for hjerte-karsygdomme (COX-2) og en risiko for mavesår og blødning (COX-1).

Risikoen for mavesår øges med stigende alder, ved længere tids brug og ved høje doser, eller hvis du i øvrigt lider af alvorlig sygdom. Men den risiko kan nedsættes ved at kombinere NSAID med et middel mod mavesår, en såkaldt » syrepumpehæmmer. Denne kombination er især relevant ved behandling af ældre med øget risiko for » mavesår, eller hvis der er andre risikofaktorer.

Samtlige NSAID kan i sjældne tilfælde give alvorlige allergiske reaktioner, kredsløbsforstyrrelser og påvirkning af nyrefunktionen. Har du haft en » allergisk reaktion mod NSAID, herunder acetylsalicylsyre, er det vigtigt, at du fortæller det til din læge. Du har nemlig risiko for at få en ny og kraftigere allergisk reaktion, hvis du behandles med NSAID igen. 

  

Der findes også NSAID » til brug i øjet» til brug i munden, til » indsprøjtning mod akutte smerter og » til lokalbehandling

COX-1- og COX-2-hæmmere
Virksomme stofferPræparater
COX-2-hæmmere
Virksomme stofferPræparater
NSAID og misoprostol i kombination
Virksomme stofferPræparater
Glucosamin
Virksomme stofferPræparater
Binyrebarkhormoner

Oven på hver nyre sidder binyren, der er en lille halvmåneformet kirtel. Kirtlen består af en kerne, marven, der bl.a. producerer adrenalin, og af et omgivende lag, binyrebarken, der producerer en række forskellige hormoner. Binyrebarkens hormonproduktion styres fra hjernen fra de dele, der kaldes henholdsvis hypofysen og hypothalamus. Hvis binyrebarken helt eller delvis mister evnen til at danne hormoner, eller hvis hjernens kontrol med binyrebarken bliver ødelagt, opstår der mangel på binyrebarkhormon, som er en livstruende tilstand, hvis den ikke behandles.

De vigtigste typer binyrebarkhormoner er » mineralokortikoider og » glukokortikoider.

Binyrebarkhormoner tilhører sammen med kønshormoner gruppen af steroidhormoner. Denne betegnelse refererer til binyrebarkhormonernes kemiske struktur. Binyrebarkhormoner findes bl.a. som » tabletter og injektionsvæske og til lokal brug » i lungerne, » i næsen, » på huden, » i tarmen, » i endetarmen og » i øjnene

  

Virksomme stofferPræparater
Binyrebarkhormoner til indsprøjtning i led og bløddele
Virksomme stofferPræparater
Hyaluronsyre
Hyaluronsyre forekommer normalt i ledvæsken. Ved slidgigt i knæet kan indsprøjtning med hyaluronsyre forsøges, men virkningen er usikker.
Virksomme stofferPræparater

Forfattere

Revisionsdato

2012-06-07
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer