Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Atenativ® er et blodfortyndende middel. Antitrombin. 

Virksomme stoffer

Antitrombin.

Anvendelse

Atenativ® anvendes ved antitrombinmangel. Antitrombin er et stof, som normalt findes i blodet. Antitrombinmangel kan ses ved svær leversygdom og ved udbredt blodpropdannelse. Tilførsel af antitrombin nedsætter risikoen for, at blodpropper opstår og udvikler sig. 

Dosering

Findes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre.
Dosis er individuel og afhænger af mængden af antitrombin i blodet.

Bivirkninger

Følgende bivirkninger er set: 

Rødme, varmefornemmelse, kuldefornemmelse, kvalme, opkastning, hjertebanken, lavt blodtryk, hovedpine, rysten, rastløshed, allergiske reaktioner, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet samt alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok). 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Virkningen af Atenativ® forstærkes kraftigt ved samtidig brug af heparin (blodfortyndende middel). 

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. » Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at hæmme bestemte koagulationsfaktorer, der ellers får blodet til at størkne. Virkningen indtræder få minutter efter indsprøjtning i en blodåre. 

Lægemiddelformer

Pulver til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 500 IE eller 1.000 IE humant antitrombin. 

Specefik aktivitet:ca. 2,8 IU/mg protein. 1 IE svarer til aktiviteten af antitrombin i 1 ml normalt humant plasma. 

Hjælpestoffer

Andre:
Acetyltryptophan: pulver t. infusionsvæ., opl. 50 IE/ml (500 og 1.000 IE)
Humant albumin: pulver t. infusionsvæ., opl. 50 IE/ml (500 og 1.000 IE)
Natriumcaprylat: pulver t. infusionsvæ., opl. 50 IE/ml (500 og 1.000 IE)
Natriumchlorid: pulver t. infusionsvæ., opl. 50 IE/ml (500 og 1.000 IE)

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept pulver t. infusionsvæ., opl. 50 IE/ml 500 IE + solvens 2.516,45
Recept pulver t. infusionsvæ., opl. 50 IE/ml 1000 IE + solvens 4.930,25

Revisionsdato

2012-09-10. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. maj 2013