Gå til toppen af siden...

Søg efter medicin

Advarsler

 
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Kørselsforbud kan være aktuelt, se Benzodiazepiner mod angst og uro.  Trafik

Temesta® bruges til behandling af

 
Angsttilstande

Dispenseringsformer

 
tabletter
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Temesta® er et beroligende middel. » Benzodiazepin

Virksomme stoffer

Lorazepam.

Anvendelse

Temesta® anvendes som beroligende middel ved angst og uro. 

Dosering

Findes som tabletter.
Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (1 mg) 1-3 gange i døgnet. I alvorlige tilfælde kan dosis øges til 2½ tablet (2,5 mg) 2-3 gange i døgnet. Ældre. Sædvanligvis 0,5 mg 1-3 gange i døgnet.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%)
Fysisk og psykisk afhængighed, tilvænning.
Døsighed.
Almindelige (1-10%)
Kraftesløshed.
Muskelsvaghed.
Besvær med at styre arme og ben, depression, konfusion, svimmelhed.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Kvalme.
Seksuelle forstyrrelser.
Meget sjældne (< 0,01%)
Temperaturfald.
Gulsot.
Lavt blodtryk, hæmmet vejrtrækning.
Speciel nyresygdom (Schwarts-Bartters syndrom).
Bivirkninger fra bevægeapparatet, kramper, opstemthed, uventede psykiske reaktioner (fx angst, uro, hallucinationer, aggressivitet), talebesvær.
Hårtab.
Allergiske reaktioner.
Tilvænning viser sig ved behov for stigende doser. Symptomer på afhængighed kan opstå ved pludseligt ophør efter længere tids brug og viser sig ved abstinenssymptomer i form af søvnløshed, uro, angst, appetitløshed, kvalme, svedtendens og rysten samt overfølsomhed over for lyd, lys, lugt og berøring. Efter høje doser kan der opstå kramper ved pludseligt ophør efter længere tids brug. Der kan gå flere dage efter ophør med indtagelse, før disse abstinenser viser sig.

Bør ikke anvendes

Ved meget dårligt fungerende lever eller ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes. Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden. Midlet må desuden ikke anvendes ved akut vejrtrækningsbesvær samt ved søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). 

Særlige advarsler

På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner. Midlet bør derfor kun anvendes kortvarigt, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug. Midlets virkning forstærkes af alkohol.
Ved ophør efter længere tids brug skal dosis gradvis nedsættes over dage til uger for at undgå abstinenssymptomer.

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Antihistaminer, stærke smertestillende midler, sovemidler, midler mod psykoser samt clonidin (middel mod migræne og hedeture) forstærker Temesta®s sløvende virkning.
Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Temesta®.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. » Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Kørselsforbud kan være aktuelt, se Benzodiazepiner mod angst og uro. 

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Kørselsforbud kan være aktuelt, se » Benzodiazepiner mod angst og uro

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
Virkningen indtræder i løbet af 1½ time. Midlet er først helt ude af kroppen efter ca. 3 døgn. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 1 mg (delekærv) lorazepam. Hjælpestof: Lactose. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept tabletter 1 mg 30 stk. (blister) 52,80
Recept tabletter 1 mg 100 stk. (blister) 110,85

Identifikation

Dispenseringsform og styrke: tabl.  1 mg
Præg1,0
KærvDelekærv
FarveHvid
 

Revision dato

2011-10-27. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. maj 2012