Gå til toppen af siden...

Søg efter medicin

Advarsler

 
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.  Trafik

Rivotril® bruges til behandling af

 
Ansigtssmerter/trigeminusneuralgi
Epilepsi
Medicinmisbrug

Dispenseringsformer

 
orale dråber
tabletter
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Rivotril® er et middel mod epilepsi. 

Virksomme stoffer

Clonazepam.

Anvendelse

Rivotril® anvendes forebyggende mod epileptiske anfald samt til behandling af ansigtssmerter/trigeminusneuralgi og andre nervesmerter. Midlet kan i visse tilfælde anvendes mod ufrivillige muskelbevægelser, fx ved sygdommen Huntingtons chorea. 

Dosering

Findes som tabletter og orale dråber.
Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 0,5 mg i døgnet. Vedligeholdelsesdosis. Øges med 0,5 mg hver 3. dag til højst 6 mg i døgnet fordelt på 1-2 doser.
Børn. Begyndelsesdosis. 0,01-0,025 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3 doser. Vedligeholdelsesdosis. 0,05-0,1 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%)
Fysisk og psykisk afhængighed, tilvænning.
Almindelige (1-10%)
Træthed.
Muskelsvaghed.
Svimmelhed, søvnighed, besvær med at styre arme og ben.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Fordøjelsesbesvær.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hovedpine, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, konfusion, uventede psykiske reaktioner (fx opstemthed (eufori), aggressivitet, angst, hallucinationer, søvnforstyrrelser).
Hududslæt, hudkløe, pigmentforandringer i huden, hårtab.
Allergiske reaktioner.
Nedsat sexlyst.
Synsforstyrrelser (dobbeltsyn, ufrivillige øjenbevægelser).
Sjældne (0,01-0,1%)
Ufrivillig vandladning (inkontinens).
Meget sjældne (< 0,01%)
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Behandling gennem længere tid (uger) giver risiko for afhængighed og tilvænning. Tilvænning viser sig ved behov for stigende doser. Symptomer på afhængighed kan opstå ved pludseligt ophør efter længere tids brug og viser sig ved abstinenssymptomer i form af søvnløshed, uro, angst, appetitløshed, kvalme, svedtendens og rysten samt overfølsomhed over for lyd, lys, lugt og berøring. Efter høje doser kan der opstå kramper ved pludseligt ophør efter længere tids brug. Der kan gå flere dage efter ophør med indtagelse, før disse abstinenser viser sig.
Hos småbørn og spædbørn kan der ses øget udskillelse af slim fra lunger og spytkirtler. I sjældne tilfælde kan midlet fremprovokere et epileptisk krampeanfald.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever eller lunger samt ved den sjældne arvelige sygdom, porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning. Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden. 

Særlige advarsler

På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner, især ved psykiske lidelse eller tidligere medicinmisbrug.
Ved ophør efter længere tids brug skal dosis gradvis nedsættes over dage til uger for at undgå abstinenssymptomer.
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.
Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Antihistaminer, clonidin (migrænemiddel), stærke smertestillende midler, sovemidler og midler mod psykoser forstærker Rivotril®s sløvende virkning. 

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. » Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
Det er vigtigt for både mor og barn, at en forebyggende behandling mod epilepsi ikke afbrydes i tilfælde af graviditet. Hvis graviditet planlægges eller er indtrådt, er det derfor vigtigt at diskutere den videre behandling med lægen.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes.

Virkning

Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
Virkningen indtræder efter ca. 2 timer. Midlet er først helt ude af kroppen efter ca. 6 døgn. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 0,5 mg (delekærv) eller 2 mg (krydskærv) clonazepam. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Jernoxider og -hydroxider E172 (kun tabletter 0,5 mg),
orale dråber.
1 ml (= 25 dråber) indeholder 2,5 mg clonazepam. Hjælpestoffer: Propylenglycol og smagsstoffer: fersken og saccharinnatrium. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept tabletter 0,5 mg 50 stk. 49,35
Recept tabletter 0,5 mg 150 stk. 101,05
Recept tabletter 2 mg 100 stk. 90,80
Recept orale dråber 2,5 mg/ml 10 ml 51,55

Farvestoffer

Identifikation

Dispenseringsform og styrke: tabl.  0,5 mg
PrægROCHE, 0,5
KærvDelekærv
FarveOrange
 
Dispenseringsform og styrke: tabl.  2 mg
PrægROCHE 2
KærvKrydskærv
FarveHvid
 

Revision dato

2012-01-04. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. maj 2012