Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Strattera er et middel mod forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD). 

Virksomme stoffer

Atomoxetin.

Anvendelse

Strattera anvendes til behandling af forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet (ADHD) både hos » børn over 6 år, unge og » voksne

Strattera bør kun anvendes, når behandlingen er indledt af en læge med særligt kendskab til behandling af ADHD. 

Dosering

Findes som kapsler. 

  

Patienter under 70 kg 

  • Begyndelsesdosis. 0,5 mg pr. kg legemsvægt fordelt på 1-2 doser i døgnet i mindst 7 dage.
  • Vedligeholdelsesdosis. Ca. 1,2 mg pr. kg legemsvægt i døgnet, højst 1,8 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.

Patienter over 70 kg 

  • Begyndelsesdosis. 40 mg fordelt på 1-2 doser i døgnet i mindst 7 dage.
  • Vedligeholdelsesdosis. 80 mg i døgnet, højst 100 mg i døgnet.

Bemærk: 

  • Kapslerne bør synkes hele.
  • Kapslerne bør ikke åbnes, da indholdet irriterer øjnene.

  

Bivirkninger

Tabellen angiver bivirkningsfrekvenser hos børn. 

Meget almindelige (over 10%)
Nedsat appetit.
Kvalme, opkastning, mavesmerter.
Forhøjet blodtryk, hurtigere puls.
Hovedpine, søvnighed.
Almindelige (1-10%)
Træthed, vægttab.
Forstoppelse.
Svimmelhed, søvnløshed, irritabilitet, uro, rastløshed, angst, depression, tics, humørforstyrrelser.
Betændelse i huden, hudkløe.
Forstørrede pupiller.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Kraftesløshed.
Forhøjet galdefarvestof (gulsot).
Hjertebanken, påvirkning af ekg.
Selvmordstanker, aggressivitet, psykoser, følelsesmæssig ustabilitet, migræne, rysten, ændring i hudens følesans, nedsat følesans, kramper, besvimelsesanfald.
Øget svedtendens, hudkløe, allergiske hudreaktioner.
Sjældne (0,01-0,1%)
Leverpåvirkning, leverbetændelse.
Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene.
Manglende vandladning, langvarig smertefuld erektion, smerter i penis.

Voksne: 

De hyppigste bivirkninger hos voksne er kvalme, mundtørhed, nedsat appetit, hovedpine, søvnløshed, forhøjet blodtryk og hurtigere puls. Disse bivirkninger ses hos over 10%. 

En række bivirkninger ses kun hos voksne, herunder: Smertefulde menstruationer, nedsat sexlyst, betændelse i prostata, rejsningsproblemer, manglende eller forsinket sædafgang. 

Herudover ses generelt samme type bivirkninger som hos børn. 

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved: 

  • alvorlig hjerte-karsygdom eller sygdom i hjernens kar, der kan forværres af øget puls eller blodtryk.
  • visse former for » grøn stær (snævervinklet glaukom)
  • ved svulst i binyremarven (fæokromocytom).

Særlige advarsler

  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man selv eller nogle i ens nærmeste famillie lider af en bestemt form for » hjerterytmeforstyrrelse samt ved hjerte-karsygdom (bl.a. hurtig puls og » forhøjet blodtryk), ved gulsot og ved tidligere tendens til kramper.
  • På grund af midlets mulige effekt på  » blodtryk og puls, skal man til kontrol hos lægen både før man starter behandlingen og i løbet af behandlingen.
  • Vækst og udvikling hos børn og unge bør overvåges af lægen.
  • Under behandlingen skal lægen holde øje med, om man udviklinger psykiske bivirkninger som fx » angst, aggressivitet eller » depression.
  • Ved » psykoser eller » manier skal det overvejes, at stoppe behandlingen.
  • Man skal have skærpet opmærksomhed på evt. selvmordsrelaterede tanker eller adfærd, især de første måneder af behandlingen.
  • Hos børn bør man en gang om året forsøge at afbryde behandlingen i en periode, for at se om den stadig er nødvendig. Ved behandling af voksne skal fordele og ulemper nøje overvejes før en evt. pause.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Visse midler kan øge virkningen af Strattera - heriblandt nogle midler mod depression (fluoxetin og paroxetin).
  • Strattera må ikke tages, hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
  • Strattera kan nedsætte virkningen af midler mod forhøjet blodtryk og øge blodtrykket, hvis det gives sammen med visse andre midler, bl.a. salbutamol (middel mod astma).
  • Der er øget risiko for forstyrrelser af hjerterytmen, hvis Strattera tages sammen med andre midler, der kan forstyrre hjerterytmen (fx visse midler mod psykoser) eller midler der kan forstyrre elektrolytbalancen (fx visse vanddrivende midler).
  • Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan sænke krampetærsklen (fx visse midler mod depression og visse midler mod smerter) samt midler, der påvirker samme signalstof i hjernen som Strattera (bl.a. visse midler mod depression). 

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. » Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Virkning

Virker opkvikkende ved at øge mængden af signalstoffet noradrenalin i hjernen. 

Lægemiddelformer

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 10 mg, 18 mg, 25 mg, 40 mg, 60 mg, 80 mg eller 100 mg atomoxetin (som hydrochlorid). 

Hjælpestoffer

Farve:
Indigotin I (E132): hårde kapsler 25 mg, hårde kapsler 40 mg, hårde kapsler 60 mg
Jernoxider og -hydroxider (E172): hårde kapsler 18 mg, hårde kapsler 60 mg, hårde kapsler 80 mg, hårde kapsler 100 mg
Titandioxid (E171): hårde kapsler 10 mg, hårde kapsler 18 mg, hårde kapsler 25 mg, hårde kapsler 40 mg, hårde kapsler 60 mg, hårde kapsler 80 mg, hårde kapsler 100 mg

Se » Indlægsseddel vedr. evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept hårde kapsler 10 mg 7 stk. 258,25
Recept hårde kapsler 10 mg 28 stk. (blister) 961,90
Recept hårde kapsler 10 mg  (Orifarm) 28 stk. (blister) 942,00
Recept hårde kapsler 10 mg  (Paranova Danmark) 28 stk. (blister) 936,00
Recept hårde kapsler 18 mg 7 stk. 258,25
Recept hårde kapsler 18 mg 28 stk. 961,90
Recept hårde kapsler 18 mg  (Orifarm) 28 stk. (blister) 959,90
Recept hårde kapsler 25 mg 7 stk. 258,25
Recept hårde kapsler 25 mg 28 stk. 961,90
Recept hårde kapsler 25 mg  (Orifarm) 28 stk. (blister) 961,50
Recept hårde kapsler 25 mg  (Paranova Danmark) 28 stk. (blister) 929,00
Recept hårde kapsler 40 mg 7 stk. 258,25
Recept hårde kapsler 40 mg 28 stk. 961,90
Recept hårde kapsler 40 mg  (Orifarm) 28 stk. (blister) 955,00
Recept hårde kapsler 40 mg  (Paranova Danmark) 28 stk. (blister) 952,00
Recept hårde kapsler 60 mg 28 stk. 961,90
Recept hårde kapsler 60 mg  (Orifarm) 28 stk. (blister) 924,00
Recept hårde kapsler 60 mg  (Paranova Danmark) 28 stk. (blister) 929,00
Recept hårde kapsler 80 mg 28 stk. (blister) 1.431,00
Recept hårde kapsler 80 mg  (Orifarm) 28 stk. (blister) 1.409,00
Recept hårde kapsler 80 mg  (EuroPharmaDK) 28 stk. (blister) 1.386,90
Recept hårde kapsler 80 mg  (Tabs n Caps Pack) 28 stk. (blister) 1.411,90
Recept hårde kapsler 80 mg  (PharmaCoDane) 28 stk. (blister) 1.388,60
Recept hårde kapsler 80 mg  (2care4) 28 stk. (blister) 1.341,00
Recept hårde kapsler 100 mg 28 stk. (blister) 1.782,80
Recept hårde kapsler 100 mg  (Paranova Danmark) 28 stk. (blister) 1.787,00
Recept hårde kapsler 100 mg  (Orifarm) 28 stk. (blister) 1.796,85
Recept hårde kapsler  (EuroPharmaDK)  100 mg  (EuroPharmaDK) 28 stk. (blister) 1.782,85

Identifikation og foto

Hårde kapsler  10 mg
Præg: Lilly, 3227, 10 mg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
hårde kapsler 10 mg
 
Hårde kapsler  18 mg
Præg: Lilly, 3238, 18 mg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul, Hvid
hårde kapsler 18 mg
 
Hårde kapsler  25 mg
Præg: Lilly, 3228, 25 mg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Blå, Hvid
hårde kapsler 25 mg
 
Hårde kapsler  40 mg
Præg: Lilly, 40 mg, 3229
Kærv: Ingen kærv
Farve: Blå
hårde kapsler 40 mg
 
Hårde kapsler  60 mg
Præg: Lilly, 60 mg, 3239
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul, Blå
hårde kapsler 60 mg
 
Hårde kapsler  80 mg
Præg: Lilly, 80 mg, 3250
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid, Brun
hårde kapsler 80 mg
 
Hårde kapsler  100 mg
Præg: Lilly, 3251, 100 mg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Brun
hårde kapsler 100 mg
 

Revisionsdato

2014-09-25. Priserne er dog gældende pr. mandag den 27. oktober 2014
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Sundhedsstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min. medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).