Gå til toppen af siden...
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Nexium®

Nexium® er et middel mod mavesår. » Syrepumpehæmmer

Virksomme stoffer

Esomeprazol.

Anvendelse

Nexium® anvendes til behandling af mavesår og spiserørskatar.
Til behandling af mavesår anvendes Nexium® sammen med antibiotika, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret. 

Bruges desuden forebyggende til patienter, der er i behandling med gigtmidler (NSAID) pga. risiko for mavesår ved denne behandling. 

Midlet bruges endvidere ved den sjældne sygdom, Zollinger-Ellisons syndrom, hvor der forekommer en overdreven stor produktion af mavesyre. 

Dosering

Findes som enterotabletter, enterogranulat og pulver til injektions- og infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre. 

  

Spiserørskatar
Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 40 mg 1 gang i døgnet i 4 (evt. 8) uger. Længerevarende behandling med 20 mg 1 gang i døgnet er ofte nødvendig. 

Børn 1-12 år med legemsvægt over 20 kg. Sædvanligvis 10-20  mg 1 gang i døgnet i 8 uger.
Børn 1-12 år med legemsvægt 10-20 kg. Sædvanligvis 10 mg 1 gang i døgnet  i 8 uger. 

  

Mavesår 
Voksne og børn over 4 år med legemsvægt over 30 kg. Sædvanligvis 20 mg 2 gange i døgnet i 1-2 uger. 

Børn over 4 år med legemsvægt under 30 kg. Sædvanligvis 10  mg 2 gange i døgnet i 1-2 uger.
Gives sammen med antibiotika.

Forebyggelse af mavesår ved NSAID-behanding
Voksne. Sædvanligvis 20 mg 1 gang i døgnet. 


Zollinger-Ellisons syndrom
Voksne. Sædvanligvis 40 mg 2 gange i døgnet. Hvis øget dosering er nødvendig, skal tabletterne fordeles  på 2 daglige doser.

Bemærk: Enterotabletter skal synkes hele, eller de kan røres ud i et glas postevand højst 30 minutter før indtagelsen. 

Enterogranulat til oral suspension. Brevets indhold røres ud i et glas postevand højst 30 minutter før indtagelsen. Granulaterne må ikke tygges eller knuses. 

Pulver til injektions- og infusionsvæske bør kun anvendes i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvende enterotabletter eller -granulat. 

  

Behandling af børn er en specialistopgave. 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%)
Kvalme, opkastning, mavesmerter, forstoppelse, diarré, luft fra tarmen.
Hovedpine.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Påvirkning af leverens funktion.
Svimmelhed.
Hududslæt, hudkløe, betændelse i huden.
Sjældne (0,01-0,1%)
Leverbetændelse.
Muskelsmerter.
Uro, rastløshed, konfusion, depression.
Alvorlig hudreaktion.
Allergiske reaktioner, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Sløret syn.

Har du være i behandling i 8 uger eller mere, og stopper din behandling, kan der ske en genopblussen af de oprindelige symptomer - et såkaldt rebound-fænomen. Disse symptomer kan fortsætte i mere end 4 uger efter du er stoppet behandlingen. 

Bør ikke anvendes

Esomeprazol bør ikke anvendes samtidigt med nelfinavir (middel mod HIV).

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Nexium® kan nedsætte virkningen af clopidogrel (blodpladehæmmende middel). Kombinationen bør kun anvendes, hvis anden behandling ikke er mulig. 

Nexium® kan ændre virkningen af proteasehæmmere (midler mod HIV) og nedsætte virkningen af atazanavir og nelfinavir (midler mod HIV), svampemidler (ketoconazol og itraconazol) og levothyroxin (kunstigt stofskiftehormon). 

Nexium® kan øge virkningen af diazepam (beroligende middel), citalopram, imipramin og clomipramin (midler mod depression) og phenytoin (middel mod epilepsi). 

Rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler med perikon kan nedsætte virkningen af Nexium®

Voriconazol (svampemiddel) og clarithromycin (antibiotikum) øger virkningen af Nexium®

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden. Mavesyren har betydning for udviklingen af mavesår. Virkningen indtræder i de fleste tilfælde inden for få dage. 

Lægemiddelformer

Enterotabletter. 1 enterotablet indeholder enten 20 mg (enterosolubilt overtrukken) eller 40 mg (enterosolubilt overtrukken) esomeprazol. Hjælpestoffer: Farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171. Se » Indlægsseddel vedr. evt. andre farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger,
enterogranulat til oral suspension. 1 brev indeholder 10 mg esomeprazol. Hjælpestoffer: Smagsstoffer: Glucose og saccharose samt farve: Jernoxider og -hydroxider E172,
pulver til injektions- og infusionsvæske. 1 hætteglas indeholder 40 mg esomeprazol. Hjælpestof: Dinatriumedetat. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept enterotabletter 20 mg 14 stk. (blister) 186,65
Recept enterotabletter 20 mg  (Singad Pharma) 28 stk. (blister) 278,70
Recept enterotabletter 20 mg  (ChemVet) 28 stk. (blister) 312,65
Recept enterotabletter 20 mg 56 stk. (blister) 668,10
Recept enterotabletter 20 mg  (Singad Pharma) 56 stk. (blister) 533,90
Recept enterotabletter 20 mg 100 stk. 1.163,20
Recept enterotabletter 20 mg  (Singad Pharma) 112 stk. (blister) 1.051,10
Recept enterotabletter 40 mg 14 stk. (blister) 249,70
Recept enterotabletter 40 mg  (2care4) 14 stk. (blister) 225,45
Recept enterotabletter 40 mg 28 stk. (blister) 453,85
Recept enterotabletter 40 mg  (2care4) 28 stk. (blister) 423,50
Recept enterotabletter 40 mg  (ChemVet) 28 stk. (blister) 353,35
Recept enterotabletter 40 mg  (ChemVet) 56 stk. (blister) 732,10
Recept enterotabletter 40 mg 100 stk. 1.560,40
Recept enterotabletter 40 mg  (2care4) 112 stk. (blister) 1.413,40
Recept enterotabletter 40 mg  (ChemVet) 112 stk. (blister) 1.298,85
Recept enterogranulat 10 mg 28 stk. (blister) 350,10
Recept pulver til inj./inf.væske 40 mg 10 htgl.. 1.097,70

Substitution

enterotabl. 20 mg
» Esomeprazol "KRKA" KRKA Sverige, Esomeprazol
» INexium (Parallelimport), Esomeprazol
» Nexium mups (Parallelimport), Esomeprazol
enterotabl. 40 mg
» Esomeprazol "KRKA" KRKA Sverige, Esomeprazol
» Inexium (Parallelimport), Esomeprazol
» Nexium mups (Parallelimport), Esomeprazol
enterogran. t. oral susp. 10 mg
» INexium (Parallelimport), Esomeprazol

Farvestoffer

Jernoxider og -hydroxider (E172), enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg, enterogranulat 10 mg
Titandioxid (E171), enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg

Identifikation

Dispenseringsform og styrke: enterotabl.  20 mg
PrægA EH, 20 MG
KærvIngen kærv
FarveLyserød
 
Dispenseringsform og styrke: enterotabl.  40 mg
PrægA EI, 40 MG
KærvIngen kærv
FarveLyserød
 

Revision dato

2012-01-18. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. januar 2012